Besluttet 11. august, Økonomiudvalget, Næstved
Godkendelse af vedtægtsændring for Næstved Fjernvarme
Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 11.08.2026 Byrådet (godkender), 25.08.2026 Forslag til nye vedtægter for Næstved Fjernvarme fremsendes til Byrådets godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget, 11.08.2026 Stedfortræder: Anette Brix (C) Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at de foreslåede vedtægter godkendes i deres helhed.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Næstved Fjernvarmes vedtægter, at vedtægtsændringer skal godkendes af Næstved Byråd.
Bestyrelsen i Næstved Fjernvarme har ønsket at foretage ændringer i selskabets vedtægter således, at man i højere
grad kan imødekomme den øgede kompleksitet i driften af et fjernvarmeselskab og deraf følgende øget krav til
kompetenceniveauet i bestyrelsen.
Den 16. april 2026 blev der afholdt dialogmøde omkring de foreslåede vedtægtsændringer.
Vedtægtsændringerne blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 20. maj 2026, af minimum 2/3 af de
afgivne stemmer, men mindre end 1/2 af selskabets andelshavere var mødt frem.
Derfor blev der i henhold til vedtægterne for Næstved Fjernvarme afholdt en efterfølgende ekstraordinær
generalforsamling den 15. juni 2026, hvor et simpelt flertal også vedtog vedtægtsændringerne.
De formelle krav for vedtægtsændringerne på generalforsamlingerne er derfor opfyldt, og Næstved Fjernvarme har på den
baggrund anmodet Næstved Byråd om at godkende vedtægtsændringerne.
Vedtægtsændringerne
Vedtægtsændringerne og bestyrelsens anbefaling er vedlagt denne sag som bilag.
Kortfattet har bestyrelsen for Næstved Fjernvarme foreslået følgende ændringer:
• Kandidater til bestyrelsen skal melde sig senest 14 dage før generalforsamlingen således, at kandidatens
kompetencer og motivation kan oplyses til andelshaverne inden generalforsamlingen, så der kan træffes en
beslutning på et oplyst grundlag.
• Udover de nuværende 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, bemyndiges bestyrelsen til at kunne
supplere med yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer ud fra de kompetencer, der måtte mangle i bestyrelsen. 1
medlem udpeges fortsat af Næstved Kommune. Bestyrelsen bliver derved op til 9 medlemmer mod tidligere 7
medlemmer.
• Et bestyrelsesmedlem kan maksimalt genvælges 5 gange. Et medlem kan således maksimalt sidde 12 år i
bestyrelsen. Det samme gælder for udpegede medlemmer.
• Ændring af § 8 stk. 8 med tilføjelse af, at selskabet kan tegnes af 3 generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer.
• Ændring af § 11 stk. 2 så bestyrelsesmedlemmer valgt på generalforsamlingen 2025 eller tidligere kan
genvælges i alt 9 gange (medregnet vedkommendes forudgående bestyrelsesperioder).
• Mindre redaktionelle ændringer af vedtægten.
Økonomiudvalgets tidligere bemærkninger i forbindelse med den ordinære generalforsamling
Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 18. maj 2026 sagen om udpegning af en kommunal repræsentant til den
ordinære generalforsamling, og besluttede i den forbindelse, at repræsentanten ikke skulle stemme ved spørgsmålet om
vedtægtsændringer.
Administrationens bemærkninger til vedtægtsændringerne
Administrationen har ikke nærmere bemærkninger til de foreslåede vedtægter i deres helhed.
Administrationen skal dog gøre opmærksom på, at ændringerne af § 7 vil betyde, at bestyrelsesmedlemmet, som er
udpeget af byrådet, fremadrettet vil udgøre 1/9 af bestyrelsen frem for 1/7 af bestyrelsen som det er p.t.
Økonomi
Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.
Beslutning
Økonomiudvalget, 11.08.2026
Fraværende: Rune Kristensen (C)
Stedfortræder: Anette Brix (C)
Anbefales.
Bilag
- Forslag til ændring af vedtægter for Næstved Fjernvarme
- Referat af ordinær generalforsamling 20. maj 2026
- Referat af ekstraordinær generalforsamling 15. juni 2026
- Økonomiudvalget 11.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.