Besluttet 11. august, Økonomiudvalget, Næstved
Ny placering af midlertidige p-pladser i Rådmandshaven
Politisk behandling Økonomiudvalg (godkender), 11.08.2026 Økonomiudvalget besluttede i december 2025, at der skulle etableres en midlertidig p-plads i forlængelse af Region Sjællands parkeringsplads nord for administrationshuset i Rådmandshaven.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget, 11.08.2026 Stedfortræder: Anette Brix (C) Godkendt. Andreas Pourkamali (B) undlod at stemme. Mindretalsudtalelse fra Jette Leth Buhl (F): Afventer sin stillingtagen til myndighederne har givet den fornødne miljøgodkendelse og gravetilladelse til spildevandsledningen. Forslag fra Søren Revsbæk (I); At der igangsættes projektering af et parkeringshus ved Næstved Sygehus. Forslaget faldt. Forslag fra Søren Revsbæk (I): At legepladsen genetableres med det samme et andet sted i Rådmandshaven.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender den nye placering af midlertidige p-pladser. Endvidere
indstiller administrationen, at offentligheden inddrages i indretningen af området mellem Susåen og
administrationshuset efter de midlertidige parkeringspladser fjernes.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede d. 9. december 2025 med sag nr. 278 (Beslutning om parkering), at der skulle etableres
midlertidige p-pladser i Rådmandshaven i forlængelse af Region Sjællands parkeringsplads i den nordlige del af
området.
NK Forsyning er klar til at påbegynde etablering af ny spildevandsledning, der skal fremtidssikre området og forhindre
overløb til Susåen. Dette betyder, at området mellem Susåen og administrationshuset i Rådmandshaven de kommende
år vil blive gravet op for at nedlægge en bassinledning med indre diameter på 2,5 meter. Grundet
spildevandsledningens størrelse vil der blive gravet en 30 meter bred og 6 meter dyb rende.
Linjeføringen betyder, at den planlagte midlertidige parkeringsplads ikke kan benyttes, når dette projekt udføres.
Området der efterlades vil dog kunne anvendes som midlertidig p-plads, hvilket administrationen
anbefaler. Administrationen påtænker at udvide den midlertidige parkeringsplads i etaper i takt med, at arbejdet med
spildevandsledningen skrider frem.
Bilag 1 viser administrationens nye forslag til parkering. Bilag 2 viser bilag om linjeføring fra NK Forsyning fra 2010. Der
blev taget politisk beslutning om den nye spildevandsledning i byrådet d. 10. oktober 2017 - sag nr. 169 (bilag 3).
I alt forventer administrationen, at etape 1 + 2 vil resultere i 303 p-pladser. Administrationen opgjorde i november 2025
behovet for de ansatte i Rådmandshaven til at være ca. 250 pladser dagligt. Etape 3 forventes først færdiggjort i
2027-2028, jf. den foreløbige tidsplan (vedlagt som bilag 4). Bemærk, at timingen af faserne heri kun er vejledende, og kan
ændres efterhånden, som processerne skrider frem. Det er uvist hvor mange pladser der her bidrages med, men det er
forventningen, at det vil ca. matche antallet i etape 1, der graves op som følge af arbejdet med den nye spildevandsledning.
Der fastholdes 70 p-pladser foran hovedindgangen til administrationshuset som gæsteparkering og handikapparkering
samt pladser til kommunens biler.
Omkostningsneutral forbedring
Etableringen af spildevandsledningen skaber således en mulighed for administrationen, der ved at udnytte det efterladte
landskab til midlertidige parkeringspladser, kan etablere det ønskede antal midlertidige parkeringspladser med mindst
mulig påvirkning af natur og miljø i området. Etableringen af midlertidige parkeringspladser kræver uanset placering i
området dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Denne dispensation gives af Center for Teknik og Miljø.
Ydermere vil Næstved Kommune forventeligt kunne spare penge per midlertidig parkeringsplads ved at udnytte det
efterladte landskab, idet der ikke skal bekostes kørsel og fordeling af materiale (grus) på området.
Borgerinddragelse i forbindelse med reetablering af området
Ved at benytte området mellem Susåen og administrationsbygningen skabes der dog en forsinkelse i reetableringen af
området. NK Forsynings projekt fjerner legeplads, kunstinstallationer og vild med vilje, ligesom der ikke bliver samme
offentlige adgang som sædvanligt. Administrationen anbefaler, at der iværksættes proces med at inddrage borgerne i
arbejdet med at designe området som det skal se ud efter, at de midlertidige parkeringspladser fjernes.
Ved at inkludere borgerne i Næstved Kommune gives der bedst mulige forudsætninger for at skabe et miljø, der vil være
attraktivt og blive benyttet af borgere og besøgende.
Administrationen vurderer det ikke muligt at flytte legepladsen til en midlertidig placering i området grundet kulturarv
og/eller jordforurening, der vil fordyre projektet til et uholdbart niveau. I stedet anbefaler administrationen, at borgere der
ønsker at benytte legepladsen henvises til legepladsen ved den fritlagte Suså 400 meter væk.
Reetableringen af området forestås af NK Forsyning efter nærmere aftale med Næstved Kommune.
Økonomi
Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.
Beslutning
Økonomiudvalget, 11.08.2026
Fraværende: Rune Kristensen (C)
Stedfortræder: Anette Brix (C)
Godkendt.
For stemte: Kenneth Sørensen (V), Githa Nelander (UFP), Anette Brix (C), Carsten Rasmussen (A), Gustav
Mortensen (A), Lizette Laugesen (Æ)
Imod stemte: Søren Revsbæk (I), Jette Leth Buhl (F)
Andreas Pourkamali (B) undlod at stemme.
Mindretalsudtalelse fra Jette Leth Buhl (F): Afventer sin stillingtagen til myndighederne har givet den fornødne
miljøgodkendelse og gravetilladelse til spildevandsledningen.
Forslag fra Søren Revsbæk (I);
At der igangsættes projektering af et parkeringshus ved Næstved Sygehus.
For stemte: Søren Revsbæk (I)
Imod stemte: Kenneth Sørensen (V), Githa Nelander (UFP), Anette Brix (C), Carsten Rasmussen (A), Gustav
Mortensen (A), Lizette Laugesen (Æ), Jette Leth Buhl (F), Andreas Pourkamali (B)
Forslaget faldt.
Forslag fra Søren Revsbæk (I):
At legepladsen genetableres med det samme et andet sted i Rådmandshaven.
For stemte: Søren Revsbæk (I)
Imod stemte: Kenneth Sørensen (V), Githa Nelander (UFP), Anette Brix (C), Carsten Rasmussen (A), Gustav
Mortensen (A), Lizette Laugesen (Æ), Jette Leth Buhl (F), Andreas Pourkamali (B)
Forslaget faldt.
Bilag
- Bilag 1 - Envafors ledning og arealer tilmidlertidig parkeing
- Bilag 2 - linjeføring spildevandsledning_2010
- Bilag 3 - Sag 169 vedr. spildevandsledning
- Bilag 4 - Foreløbig tidsplan
- Økonomiudvalget 11.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.