Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Næstved
Ansøgning til eventpulje - Senior Folkemøde
Politisk behandling Økonomiudvalget (godkender), 17.08.2026 Senior Folkemødet i Næstved Kommune søger eventpuljen om 43.800 kr. til eventet Senior Folkemøde.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget, 17.08.2026 Stedfortræder: Süleyman Yücel (V) Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender ansøgningen.
Baggrund
Der søges om tilskud fra eventpuljen til gennemførelse af Senior Folkemøde 2027.
Senior Folkemødet præsenterer en lang række frivillige foreninger, kommunale organisationer samt virksomheder og
deres tilbud til seniorer. Formålet med arrangementet er at vise mulighederne for et aktivt seniorliv i Næstved Kommune,
både for at forbedre livskvaliteten og imødegå ensomhed samt for at udskyde behovet for hjælp og støtte. Senior
Folkemødet fik i 2025 støtte fra den daværende Mærk Næstved-pulje, men valgte ikke at søge for 2026. Denne
ansøgning er for arrangementet i 2027.
Arrangementet afholdes 19. maj 2027.
Ansøgningskriterier
Ansøgningen vurderes at leve op til nedenstående ansøgningskriterier fra eventpuljen.
Lokal forankring og inddragelse
Arrangementet er lokalt forankret gennem deltagelse af frivillige foreninger, kommunale aktører og lokale virksomheder.
Engagerer en eller flere målgrupper: børn og unge, erhverv og foreninger
Arrangementet involverer lokale foreninger og virksomheder som aktive medvirkende og udstillere.
Tilstræber lokal beskæftigelse, bæredygtighed og bred frivillig inddragelse
Arrangementet bygger på en bred frivillig indsats fra lokale foreninger og samarbejdspartnere.
Events skal foregå i Næstved Kommune med fokus på hele kommunen
Arrangementet afholdes i Næstved Kommune og henvender sig til seniorer fra hele kommunen.
Økonomi
Arrangementets samlede budget: 55.500 kr. Det ansøgte beløb: 43.800 kr. Kriteriet om 20 % medfinansiering overholdes
dermed.
Der søges konkret til honorar til foredragsholdere, tryk af markedsføringsmateriale, annoncering og forplejning.
Administrationen oplyser, at der til mødet den 17.08.2026 er 7 sager med samlede ansøgninger for 175.276 kr. til
Eventpulje.
Såfremt alle indstillinger fra administrationen følges, vil der herefter være et restbudget på 405.125 kr. i 2026. Hvis
alle sager godkendes vil restbudget udgøre 352.519. kr.
Beslutning
Økonomiudvalget, 17.08.2026
Fraværende: Githa Nelander (UFP)
Stedfortræder: Süleyman Yücel (V)
Godkendt.
Bilag
- Ansøgning
- Budget
- Økonomiudvalget 17.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.