Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Behandlet 24. august, Handicapråd, Næstved

Referat den 24. august 2026

Mødedato 24. august 2026 Sted Teatergade 8, Mødelokale 4 Sagsnr Mødedeltagere Elene Nielsen (formand) Annja Hansen Martin Grangaard Louise Søren, Suppleant for Marianne Linda Frederiksen Bo Gammelgaard Daniel Gottrup Fraværende Tina Wibe Marianne V.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Handicapråd, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Mødedato
24. august 2026

Sted Teatergade 8, Mødelokale 4

Sagsnr

Mødedeltagere
Elene Nielsen (formand)
Annja Hansen
Martin Grangaard
Louise Søren, Suppleant for Marianne
Linda Frederiksen
Bo Gammelgaard
Daniel Gottrup

Fraværende
Tina Wibe
Marianne V. Hansen
Julie Keils

Referent
Helle Waage-Jensen

Side 1 af 7

1. Godkendelse af dagsorden
Mangler følgegruppen – til gængelighedsgruppen
Høringssvar mangler
Administrationen indstiller, at Rådet godkender dagsorden

2. ”Kend mit handicap” v/Martin
Martin Grangaard orientering om sit handicap og hvordan det kan
udfordrer hverdagen.
Administrationen indstiller, at Rådet tager orientering til efterretning
Martin har sklerose, som er en nerve- og hjernesygdom.
Sygdommen er i nogle tilfælde et synligt handicap, hvilket kan gøre
det lettere for omgivelserne at forstå de udfordringer, den medfører.
Der er registreret omkring 19.000 tilfælde af sklerose, og ingen
personer har præcis de samme symptomer eller sygdomsforløb.
Sygdommen kan påvirke personligheden og kommer ofte til udtryk
gennem udtalt træthed.
Martin har vanskeligheder med at gå og kan have svært ved at rejse
sig op uden hjælp. Hans hukommelse fungerer godt, når han får de
rette stikord, men uden disse kan det være mere udfordrende at
huske detaljer.
Han har haft sygdommen hele livet, og symptomerne kan spores
tilbage til omkring 8-årsalderen. Sklerose er en neurologisk sygdom,
der påvirker centralnervesystemet, herunder hjernen og nerverne.
3. Høringssvar forløb v/formanden

Der lægges op til en drøftelse af den fremadrettede proces for
behandling af høringer. Det foreslås, at formanden som
udgangspunkt udarbejder høringssvar på baggrund af
medlemmernes bemærkninger. I tilfælde, hvor høringsfristen er
så kort, at det ikke er muligt at indhente medlemmernes
godkendelse eller afholde en drøftelse i Rådet, bemyndiges
formanden til at afgive høringssvar på Rådets vegne. Rådet
orienteres efterfølgende om det afgivne høringssvar.
Administrationen indstiller, at Rådet træffer en beslutning om
proceduren
Der var en drøftelse af, hvordan kommunikationen om høringer kan
styrkes. Medlemmerne opfordres til at kvittere for modtagelse af
henvendelser og give besked om, hvorvidt de har mulighed for at
bidrage.
Ved temaorienterede høringer fordeler administrationen og
formanden opgaverne til de relevante grupper. Medlemmerne giver
tilbagemelding til formanden, når arbejdet igangsættes, eller hvis de
ikke har mulighed for at deltage.
Det blev fremhævet, at politikernes rolle er at lytte til medlemmernes
input og bringe disse videre i den politiske proces.

Side 2 af 7

Rådet drøftede desuden behovet for klare rammer for
kommunikationen, når et handicap eller helbredsmæssige forhold
begrænser medlemmernes mulighed for at deltage aktivt.
Det blev besluttet, at formanden bemyndiges til at afgive høringssvar
på Rådets vegne ved korte høringsfrister.
Formanden efterspørger løbende medlemmernes tilbagemeldinger
med henblik på sparring.
Martin og Marianne følger op på sammenskrivning af høringssvar og
den videre temadrøftelse. Medlemmerne aftaler et tidspunkt for
drøftelse af budgettet, når materialet frigives.
4. Status International Handicap den 3. december 2026 v/formanden
Den Internationale Handicapdag afholdes den 3. december 2026. I
forbindelse med arrangementet uddeles Handicapprisen, som for
første gang i en længere årrække skal overrækkes ved et offentligt
arrangement.
Handicaprådet har på de seneste arbejdsmøder arbejdet med
planlægningen af dagen og udarbejdet de overordnede rammer for
arrangementet.
Der foreligger nu et program for dagen, og der er indgået aftale om
afholdelse i mødelokalet Salen på Næstved Bibliotek.
Arrangementet afholdes kl. 18.00-20.00, og biblioteket bistår med
opstilling af stole.
Der er ligeledes indgået aftale med Cathrine Honoré, komiker med
synshandicap, som medvirker som underholdning og med vært ved
arrangementet.
Kriterierne for indstilling til Handicapprisen er udarbejdet, og
invitation samt øvrigt informationsmateriale er færdigudarbejdet.
Udsendelse af invitationer forventes at påbegyndes fra uge 34.
Indstillingsperioden for Handicapprisen er fastsat til perioden 1.
september til 1. oktober 2026.
Sekretariatet har afklaret mulighederne for en digital løsning til
håndtering af indstillinger til Handicapprisen. Næstved Kommune
anvender allerede en digital selvbetjeningsløsning i forbindelse med
andre kommunale priser og kåringer. Der er etableret kontakt til
Team IT og Digitalisering, som bistår med opsætning af den digitale
indstillingsformular. Forslag til grafisk materiale er fremsendt til
formanden.

Side 3 af 7

Formanden har desuden været i dialog med kommunens
Kommunikationsafdeling med henblik på bistand til udarbejdelse af
tekst til hjemmeside, pressemeddelelse, sociale medier og øvrig
markedsføring. Derudover planlægges synliggørelse af
arrangementet via Handicaprådets Facebook-side, Næstved
Bibliotek, Frivilligcenteret samt relevante interessenter og
samarbejdspartnere.
Forplejning og kage er endnu ikke endeligt afklaret, men der
arbejdes på mulige løsninger i samarbejde med lokale leverandører.
Derudover afventes de sidste detaljer vedrørende prisbevis/check
overførsel til den udpegede. Sekretariatet er i gang.
Handicap prisens statuette fremstilles af Marjatta i Snesere.
Marianne er udpeget som Økonomiansvarlig for arrangementet og
varetager den økonomiske opfølgning i samarbejde med
sekretariatet.
Administrationen indstiller, at Rådet tager stilling til følgende
Det indstilles,
Ad 1. at Handicaprådet drøfter den videre plan for markedsføring og
indsamling af indstillinger til Handicapprisen.
Ad. 2 at Handicaprådet drøfter om der kan være mere Rådet
eventuelt mangler at få sat fokus på.
Ad. 3. at Handicaprådet tager status på planlægningen af Den
Internationale Handicapdag 2026 til efterretning.
Formanden orienterede om status for planlægningen af Den
Internationale Handicapdag den 3. december 2026.
Det blev oplyst, at Daniel (Mariannes søn) holder åbningstalen, og at
den digitale løsning til indstilling af kandidater til Handicapprisen nu
er på plads.
Sekretariatet sender den officielle invitation videre til politikerne.,
herunder via den politiske Mødekalender.
Der blev drøftet muligheder for ekstern støtte til Handicapprisen.
Sekretariatet undersøger, om Trelleborgfonden kan yde et tilskud,
samt de juridiske rammer herfor i samarbejde med Kultur og
Centerchef Kim Dawartz.
Der arbejdes videre med synliggørelse af Handicaprådets arbejde
og arrangementer på sociale medier. Medlemmerne står selv for
administration af en kommende Facebook-side.

Side 4 af 7

Martin følger op på indkøb af kage til arrangementet, mens
Marianne er udpeget som Økonomiansvarlig og følger økonomien i
samarbejde med sekretariatet.
Marjatta deltager i arrangementet og fortæller om processen bag
statuetten til Handicapprisen.
De indstillede kandidater til Handicapprisen udvælges den 20.
oktober 2026. Sekretariatet udarbejder en løsning, så medlemmerne
får adgang til at læse de indkomne indstillinger.
Handicaprådet tog status på planlægningen af Den Internationale
Handicapdag 2026 til efterretning.
5. Gensidig orientering mellem medlemmer
Der gives en gensidig orientering om væsentlige aktiviteter,
indsatser og emner siden sidste møde.

Orienteringen omfatter blandt andet:
Nyt fra medlemmerne.
Emner og problemstillinger, der aktuelt fylder hos medlemmerne og i
deres bagland.
Nyt fra Tilgængelighedsgruppen.
Nyt fra Kostrådet.
Arrangementer, møder og aktiviteter siden sidste møde.
Nyt fra politikerne og de politiske udvalg.
Der gives desuden en orientering om den kommende budgetproces
for Budget 2027. Næstved Kommune står over for at skulle finde
budgetforbedringer på 64 mio. kr. med økonomisk effekt fra 2028,
og der er udarbejdet et budgetkatalog med forslag til besparelser.
Budgetkataloget offentliggøres den 25. august 2026 og sendes
samtidig i høring frem til den 8. september 2026. Medlemmerne vil
modtage et link til materialet ved høringsperiodens start. Rådet har
mulighed for at afgive et samlet høringssvar med bemærkninger til
de fremlagte forslag inden den videre politiske behandling.
Byrådet forventes at vedtage budgettet for 2027 den 6. oktober
Administrationen indstiller, at Rådet tager orienteringerne tages til
efterretning.
Elene og Martin har deltaget i sommerfest i Klub Næstved samt i
Scootertræf.
Deltaget i
Rådets bemærkninger til sag 80, Orientering om
omgørelsesprocenter på socialområdet 2025 på Ældre- og

Side 5 af 7

Omsorgsudvalgets møde den 24. august 2026, er fremsendt til
administrationen af Elene.
Det blev besluttet, at stedfortrædere fremover skal fremgå af
deltagerlister, dagsordener, referater samt relevante udsendte mails.
Linda orienterede om budgetsituationen på ældre- og
handicapområdet. Der mangler aktuelt 43 mio. kr., og
administrationen arbejder med forslag, der kan få betydning for flere
områder, herunder kost, boformer og transport.
Der var en debat om budgettet, herunder de demografiske
udfordringer. Medlemmerne blev opfordret til at gennemlæse
budget- og spareforslagene samt indsende bemærkninger og forslag
inden den fastsatte frist.
6. Opgavefordeling til næste møde v/formanden
For at skabe overblik over Rådets igangværende opgaver har
formanden udarbejdet en opgaveliste. Formålet er at synliggøre,
hvilke opgaver der er igangsat, hvem der er ansvarlig for de enkelte
opgaver, samt hvilke opgaver der skal følges op på frem mod næste
møde.
På mødet udfylder medlemmerne opgavelisten med de opgaver, de
har påtaget sig. Opgavelisten skal bidrage til, at alle medlemmer har
et fælles overblik over status på opgaver og aftaler samt de
aktiviteter, der skal arbejdes videre med inden næste møde.

Administrationen indstiller, at Rådet
Gennemgår listen og den bliver dateret.
at medlemmerne noterer de opgaver, de har påtaget sig frem til
næste møde.
at orienteringen tages til efterretning.

7. Eventuelt v/formanden
Under eventuelt kan medlemmerne orientere om emner, som ikke
kræver særskilt sagsbehandling eller beslutning, men som det
vurderes relevant at gøre Rådet opmærksom på. Det kan være
forslag til emner på fremtidige dagsordener eller andre forhold af
fælles interesse for Rådet.
Handicaprådet har udpeget Martin, Marianne og Tina som
repræsentanter til Tilgængelighedsgruppen. Formanden forespurgte
i den forbindelse, om gruppen vil udarbejde høringssvaret
vedrørende Kommuneplansstrategien, da sagen har tæt
sammenhæng med gruppens arbejde. Mailen med høringssvar er
udsendt 30/6 fra sekretariatet.
Der blev spurgt ind til dialogmødet med Ældre- og
Omsorgsudvalget. Sekretariatet følger op med en dato.

Side 6 af 7

Administrationen indstiller, at orienteringen til efterretning
Handicaprådet har udpeget Martin, Marianne og Tina som
repræsentanter til Tilgængelighedsgruppen. Formanden forespurgte
i den forbindelse, om gruppen vil udarbejde høringssvaret
vedrørende Kommuneplansstrategien, da sagen har tæt
sammenhæng med gruppens arbejde. Mailen med høringssvar er
udsendt 30/6 fra sekretariatet.
Der blev spurgt ind til dialogmødet med Ældre- og
Omsorgsudvalget. Sekretariatet følger op med en dato.

Den rullende dagsorden gennemgås med henblik på opfølgning på
tidligere drøftelser samt planlægning af kommende aktiviteter og
temaer.

Følgende emner foreslås optaget på den rullende dagsorden:
Invitation af risikokoordinator Søren Lyder til et kommende møde
med henblik på orientering om beredskab og beredskabsforhold af
relevans for mennesker med handicap.
Drøftelse af Handicaprådets budget, herunder afklaring hvordan
udgifter til forplejning ved møder og arrangementer uden for de
ordinære rådsmøder kan afholdes.
Forberedelse af det kommende dialogmøde med Ældre- og
Omsorgsudvalget, herunder fastlæggelse af rådets input, ønsker og
fokusområder til den videre dialog.
Drøftelse af aktuelle og kommende emner vedrørende
tilgængelighed i Næstved Kommune.
Overvejelse af invitation til Tilgængelighedsgruppen med henblik på
dialog om aktuelle tilgængelighedsudfordringer, igangværende
indsatser og muligheder for samarbejde.
Andre emner, som medlemmerne ønsker optaget på kommende
møder.
Formålet med den rullende dagsorden er at sikre fremdrift i rådets
arbejde og skabe overblik over kommende opgaver, aktiviteter og
politiske drøftelser.

Side 7 af 7

Kilde: Næstved Kommune, Handicapråd, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.