Besluttet 25. august, Byrådet, Næstved
Anmodning om udtræden af udvalg
Politisk behandling Byrådet (godkender), 25.08.2026 Marianne Olsen anmoder om Byrådets godkendelse til at udtræde af Forebyggelses- og Sundhedsudvalget. Byrådet skal tage stilling til anmodningen.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Næstved Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet, 25.08.2026 Stedfortræder: Michael Jørgensen (A) Ad a: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender
a. at betingelserne for, at byrådsmedlem Marianne Olsen (A) kan udtræde af Forebyggelses- og Sundhedsudvalget
er opfyldt, at anmodning om udtræden godkendes, og at Valggruppe 2 udpeger byrådsmedlem Michael Perch (A) til
Forebyggelses- og Sundhedsudvalget.
eller
b. at betingelserne for, at byrådsmedlem Marianne Olsen kan udtræde af Forebyggelses- og
Sundhedsudvalget ikke er opfyldt, og at anmodning om udtræden ikke godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Marianne Olsen har meddelt, at hun ønsker at udtræde af Forebyggelses- og Sundhedsudvalget pr. 31.
august 2026.
Marianne Olsen begrunder sit ønske med en større arbejdsbyrde på hendes arbejde, og at hun derfor ser sig nødsaget
til at træde ud af udvalget.
Valggruppe 2 (A+B+F+Ø) indstillede Marianne Olsen til Forebyggelses- og Sundhedsudvalget på Byrådets
konstituerende møde den 9. december 2025 for hele valgperioden 1. januar 2026 - 31. december 2029.
Det fremgår af styrelsesloven § 17 stk. 3, at valg til udvalgene har virkning for hele funktionsperioden. Byrådet kan dog
godkende udtræden af et udvalg, hvis Byrådet skønner, at der er en rimelig grund hertil.
Som rimelig grund angiver valglovens § 103 helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende. Der tilkommer Byrådet et betydeligt skøn i forhold til, hvorvidt anmodningen om fritagelse skal imødekommes
jf. den kommenterede styrelseslov s. 411.
Om habilitet i forbindelse med behandlingen af anmodningen i Byrådet, fremgår det af den kommenterede styrelseslov
s. 281: "Når der er tale om afgørelser vedrørende et retsspørgsmål, må det medlem som sagen vedrører, anses for
inhabilt. Et medlem vil derfor ikke kunne deltage i behandlingen af kommunalbestyrelsens behandling af spørgsmålet
om, hvorvidt vedkommende opfylder betingelserne for at udtræde af kommunalbestyrelsen."
Marianne Olsen kan derfor ikke deltage i behandlingen af sin anmodning om udtræden af Forebyggelses- og
Sundhedsudvalget.
Det er administrationens vurdering, at en opfyldelse af anmodningen om udtræden af Forebyggelses- og
Sundhedsudvalget er i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser.
Økonomi
Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.
Byrådet 25.08.2026
Beslutning
Byrådet, 25.08.2026
Fraværende: Michael Perch (A)
Stedfortræder: Michael Jørgensen (A)
Ad a: Godkendt.
Kilde: Næstved Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.