Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 25. august, Teknik- og Klimaudvalget, Næstved

Revision af varmeplan 2022-2030

Politisk behandling Teknik- og Klimaudvalget (godkender), 25.08.2026 Da der fortsat mangler entydige retningslinjer fra regeringen omkring udfasning af fossile brændsler til opvarmning af bygninger, foreslår administrationen at udskyde revisionen af kommunens varmeplan, indtil retningslinjerne bliver udstukket.

Kort fortalt

Forslaget
  • Revision af varmeplanen afventer udmøntning af regeringsgrundlaget i forhold til indsatsen omkring
Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Teknik- og Klimaudvalget, 25.08.2026 Ad 1-2: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender,
1. at revision af varmeplanen afventer udmøntning af regeringsgrundlaget i forhold til indsatsen omkring
udfasning af gas og olie til opvarmning og opfølgning på kommunernes varmeplaner.
2. administrationens forslag til indsatser indtil varmeplanen revideres.

Sagsfremstilling

Den 30. august 2022 vedtog Byrådet Varmeplan 2022-2030 for Næstved Kommune. Planen erstattede den tidligere
varmeplan fra 2010 og skulle sætte mål og retning for udviklingen på varmeområdet i Næstved Kommune frem til 2030.
Med vedtagelsen blev det besluttet, at varmeplanens mål og handlinger skulle revideres i 2025, med henblik på at
evaluere mål og ambitionsniveau og tilpasse handlingerne.
Derfor udarbejdede administrationen et oplæg, som Klima-, Miljø og Friluftsturismeudvalget behandlede den 31. marts
2025 (sag nr. 38). Punktet blev drøftet, men der blev ikke taget en beslutning om at igangsætte revisionen. Det betød, at
administrationen fremlagde en ny sag den 15. september 2025 (sag nr. 99), hvor den foreslog at udskyde revisionen til
2026, hvor der forventedes en nationalpolitisk klarhed over, om gas fortsat skal bruges til boligopvarmning. Det vedtog
udvalget.
Den tidligere regering nåede ikke at afklare området, men ifølge det nye regeringsgrundlag bliver der fremlagt en model
i 2026, der vil vise en vej væk fra fossil opvarmning. Regeringen vil samtidigt følge op på varmeplanerne i samarbejde
med kommunerne. På den baggrund anbefaler administrationen, at revisionen afventer de nye nationale
retningslinjer. Administrationen vil senest ved udgangen af 2027 give en status på området og en revision af
varmeplanen.
Indsatser i 2. halvår 2026
Administrationen foreslår på denne baggrund, at der i 2. halvår af 2026 sættes fokus på følgende.

Energibesparelser i boliger
Næstved Kommune er med i EU projektet Life Act, hvor et af indsatsområderne er energibesparelser. Deltagerne har
forpligtet sig til en række leverancer, herunder at opstarte lokale partnerskaber med f.eks. virksomheder, almene
boligforeninger eller landsbyfællesskaber for at reducere energiforbruget i bygninger. Det er oplagt at starte den indsats i
efteråret 2026 ved at finde tilgængelige energidata og partnere, der vil indgå i projektet. Blandt andet på baggrund af det
energimærkningsprojekt, der blev afviklet i 2024-2026 og projektet omkring lokale, fælles varmeanlæg.
Energistyrelsens Rådgivningstjeneste SparEnergi har tilbudt at bistå ved to borgermøder omkring alternativer til
elpaneler, som foreslås afholdt i efteråret.
Lavtemperaturfjernvarme og elektrificering af fjernvarmeproduktionen
Administrationen vil sammen med fjernvarmeselskaberne se på om og eventuelt hvordan, de i højere grad kan benytte
sig af lavtemperatur fjernvarme. Det vil give mindre spild af energi og mulighed for at bruge f.eks. varmepumper i
fjernvarmeproduktionen. For at det kan lade sig gøre, skal ejendommenes varmeanlæg kunne udnytte varmen godt
f.eks. ved at være godt isoleret, have gulvvarme o.l. så vandet, der sendes retur til fjernvarmeværket, er så koldt som
muligt.
Brug af biomasse i fjernvarmeproduktionen
Administrationen vil sammen med fjernvarmeværkerne se på, hvad regeringens ambition om udfasning af importeret
biomasse kan komme til at betyde.
Omstilling fra olie- og naturgas
Identifikation af bygninger med olie- og naturgas kombineret med socioøkonomiske data for at se på, hvor der kan være
økonomiske udfordringer i forbindelse med udskiftning af olie- og naturgasfyr.
De ovenstående indsatser og det fremadrettede arbejde med varmeplanen vil blandt andet indgår som en del af
arbejdet med revision af kommunens klimaplan.

Økonomi

Administrationen har ingen bemærkninger.

Teknik- og Klimaudvalget 25.08.2026

Beslutning

Teknik- og Klimaudvalget, 25.08.2026
Ad 1-2: Godkendt.

Kilde: Næstved Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.