Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved

Orientering om og status på samarbejdet med Startblokken

Politisk behandling Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget (til efterretning), 31.08.2026 Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (til efterretning), 31.08.2026 På udvalgsmødet den 3. december 2025 (sag 89) fik Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget 2022-2025 orientering om samarbejdet med Startblokken.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026 Stedfortræder: Pernille Steen (V) Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Startblokken er et samarbejde mellem Næstved Boldklub, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Næstved Kommune, der
skal skabe gode rammer for sårbare unge.
Gennem idrættens fællesskaber hjælper Startblokken unge i alderen 18 til 29 år, som ikke er i uddannelse eller
beskæftigelse, ind på en livsbane, hvor de trives, får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.
Startblokken løber i en treårig periode og er støttet af Grundfos Foundation, Spar Nord Fonden, Den Obelske
Familiefond, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og medfinansieret af midler fra EU.
Mål og foreløbige resultater
Startblokken har eksisteret i Næstved Kommune siden 18. august 2025. Målet med indsatsen er følgende:

Pr. 1. marts 2026 har 25 unge været indskrevet i Startblokken
Efter 1. marts indskrives 15 unge i Startblokken pr. kvartal frem til udgangen af 2027
75% fremmøde blandt de indskrevne unge i Startblokken
75% af de unge opnår lønnede timer
50% af de unge opnår selvforsørgelse

De foreløbige resultater viser følgende:
• Siden opstart har i alt 29 unge været indskrevet i Startblokken (målet er indfriet)
• Aktuelt er 12 unge indskrevet med aktive forløb i Startblokken (målet er ikke indfriet)

• Fremmødeprocenten er på 80 blandt de indskrevne i Startblokken (målet er indfriet)
• ca. 10% har opnået lønnede timer (målet er ikke indfriet)
• ca. 24% har opnået selvforsørgelse (målet er ikke indfriet)
Beskrivelse af ikke-indfriede mål
Det har ikke været muligt at indskrive 15 deltagere pr. kvartal som ønsket. Der er derfor igangsat en tættere dialog
mellem Center for Unge og Uddannelse (CUU) og Center for Arbejdsmarked (CAM), som begge visiterer unge til
Startblokken. Formålet er dels at styrke samarbejdet om de unge og dels at sikre, at flere unge får glæde af indsatsen
og et tilstrækkeligt udbytte af den.
Der vil ligeledes fremadrettet være tættere dialog med Startblokken i forhold til lønnede timer - herunder tydeliggørelse
af, hvad lønnede timer er. Medarbejdere i Startblokken er blevet klædt bedre på til den virksomhedsrettede opgave herunder kontakt og opfølgning - og der ses en positiv udvikling. Forventningen er, at antallet af unge i lønnede timer vil
stige.
Målet om, at 50% af de unge i Startblokken opnår selvforsørgelse skal være indfriet ved projektets afslutning. Det er
endnu for tidligt at sige, om målet bliver indfriet, men der vil fortsat være en opmærksomhed på at hjælpe så mange
unge som muligt på vej mod job og uddannelse.
Måltallene vil fremadrettet blive drøftet på partnerskabsmøder for at følge udviklingen tæt - herunder definition af måltal
og om måltallene er realistiske.
Foreløbige resultater for unge i Startblokken
Der er følgende foreløbige resultater for de 29 unge, der indtil videre har været indskrevet i Startblokken:

seks unge stoppet uden at være mødt tilstrækkeligt til at fortsætte forløb
fem har deltaget i forløb i mere end 12 uger, men er afsluttet til Ungeløftet eller Helhedssporet
seks unge er kommet i praktik
en er på vej i praktik og en er på vej i løntimer
tre har løntimer, hvoraf en af på vej i selvforsørgelse (aftale om job)
en har været i praktik i to forskellige virksomheder - med aftale om læreplads det ene sted
syv unge er afsluttet til selvforsørgelse

Af de syv unge, som er afsluttet til selvforsørgelse er:

en flyttet til anden kommune, fået lejlighed og har på 6. måned fortsat 37 timer job
en har vikarjob 37 timer, foreløbigt til september 2026
en har ophørt job og søgt om genoptagelse af kontanthjælp fra august 2026
en har 37 timer job i Næstved (plejeområde)
en har vikarjob med mulighed for fastansættelse
en har opnået ansættelse hos praktikvært (Bilka)
en har fået læreplads

Brobyggere støtter de unge
Startblokken har base i Næstved Boldklub, der sammen med Næstved Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har
ansat to lokale brobyggere, som er de unges faste holdepunkter i hverdagen.
Brobyggerne støtter de unge i deres personlige udvikling og sørger for, at de får succesoplevelser med mindre
arbejdsopgaver til kampdage og i den daglige drift af klubben. De står desuden for at bygge bro til praktikpladser og jobs
i virksomheder, der er en del af klubbens erhvervsnetværk.
Den videre proces

Samarbejdet med Startblokken udløber den 31. december 2027, og aftalen skal være genforhandlet senest den 31.
oktober 2027.
Udvalget får ny orientering om samarbejdet inden udgangen af 2027.

Økonomi

Administrationen oplyser, at der ikke er nogen direkte medfinansiering for Næstved Kommune til indsatsen, men der
skal allokeres tid til medarbejderne i forhold til samarbejdet med Startblokken.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget 31.08.2026

Beslutning

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026
Fraværende: Lene Søs Jonassen (C)
Stedfortræder: Pernille Steen (V)
Til efterretning.

Kilde: Næstved Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.