Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved

Forlængelse af samarbejdsaftale vedrørende Kulturstrømmen

Politisk behandling Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget (godkender), 31.08.26 Udvalget skal på mødet beslutte, om de ønsker, at Næstved Kommune viderefører det tværkommunale kultursamarbejde Kulturstrømmen i 2028.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 31.08.2026 Stedfortræder: Brian Hornbæk (A) Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget beslutter at godkende tillægsaftalen om Kulturstrømmen for 2028 og dermed
kommunens fortsatte deltagelse i kultursamarbejdet Kulturstrømmen.

Sagsfremstilling

Kulturstrømmen er et tværkommunalt kultursamarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Stevns og
Vordingborg Kommuner.
Den nuværende samarbejdsaftale gælder for perioden 2025-2027.
Den Politiske Styregruppe har den 4. juni 2026 tilkendegivet, at samarbejdet ønskes videreført i 2028 med afsæt i de
eksisterende indsatser, aktiviteter og økonomiske principper.
Tillægsaftalen viderefører derfor samarbejdet i 2028 med afsæt i de eksisterende indsatser, aktiviteter og økonomiske
principper, samtidig med mulighed for mindre justeringer og videreudvikling inden for den eksisterende ramme.
Kulturstrømmens to primære indsatsområder
• Med kunst og kultur som drivkraft, som omfatter fælles projekter og aktiviteter med børn og unge inden for
blandt andet film, scenekunst, klassisk musik, kunsthåndværk og design, og ungeinvolverende festivalformater.

• Frivillighed og fællesskaber i kunst og kultur, som understøtter lokale og tværkommunale initiativer, udvikling
af fællesskaber, unges deltagelse og mindre prøvehandlinger gennem Kulturstrømmens udviklingspulje.
Kulturstrømmens projekter og indsatser vurderes samlet set som velfungerende, fagligt stærke og med tværkommunal
forankring. Flere af projekterne blev udviklet og etableret i den tidligere kulturaftaleperiode 2021–2024 og har i perioden
fundet et fagligt og organisatorisk leje, som giver et stærkt afsæt for en videreførelse i 2028. Samtidig vurderes
indsatserne fortsat at rumme udviklingspotentiale i forhold til fx målgrupper, deltagelse, frivillighed, fællesskaber og
kulturtilbud på tværs af kommunerne.
I 2025 nåede de fælles kulturprojekter mere end 7.300 børn og unge årligt, mens Kulturstrømmens pulje har
understøttet aktiviteter i og på tværs af alle seks kommuner. Hertil kommer 20.000 deltagere i Waves Festival, samt
øvrige samarbejder som Ung Kult IVÆRK.
Tillægsaftalen giver dermed grundlag for at videreføre samarbejdet på de nuværende vilkår i 2028, samtidig med at
kommunerne på et senere tidspunkt kan tage stilling til et eventuelt fremtidigt samarbejde efter 2028.
Kulturstrømmens aktiviteter og projekter er beskrevet nærmere i bilag 3.

Økonomi

Kommunens deltagelse i Kulturstrømmen videreføres i 2028 inden for de eksisterende økonomiske principper (bilag 1).
I 2026 udgør de seks kommuners samlede bidrag til Kulturstrømmen 6,14 kr. pr. indbygger, svarende til i alt 1,78 mio.
kr. fordelt mellem projekter, sekretariat og administration.
For Næstved Kommune udgjorde bidraget i 2026 522.901 kr., fordelt mellem projekter, sekretariat og administration.
Beløbet er angivet som reference for det nuværende finansieringsniveau, og er estimeret ud fra et indbyggertal i
Næstved Kommune pr. 1/1 2026 på 85163. Det endelige bidrag for 2028 beregnes på baggrund af indbyggertallet pr. 1.
januar 2028 og reguleres i overensstemmelse med KL's pris- og lønfremskrivning.
Kulturstrømmen modtager derudover statslige kulturmidler (Finanslovmidler og tilskud fra Det Kulturelle Aktstykke), som
fortsat administreres samlet, såfremt samarbejdet videreføres med den samlede kreds af medlemskommuner.
Finanslovsmidler: 1.732.782 kr. (beløbet fremskrives årligt)
Det Kulturelle Aktstykke: 1.000.000 kr. (beløbet er fast).
Jævnfør ”Lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet."
Hvis samarbejdet ikke videreføres
Hvis én eller flere kommuner vælger ikke at tiltræde tillægsaftalen, ophører Kulturstrømmens mulighed for fælles
administration af Finanslovsmidlerne. Slots- og Kulturstyrelsen vil herefter overtage administrationen af midlerne.
Kommunerne vil fortsat kunne modtage statslige kulturmidler (tilskud fra Det Kulturelle Aktstykke) efter gældende regler,
men ikke gennem den nuværende samarbejdsmodel. Administrationen af midlerne vil i stedet ske efter Slots- og
Kulturstyrelsens retningslinjer.
Administrative bemærkninger
Denne sagsfremstilling fremstilles i alle 6 kommuners relevante politiske udvalg.

Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Beslutning

Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 31.08.2026
Fraværende: Joakim Rex Blankschøn (A)
Stedfortræder: Brian Hornbæk (A)
Godkendt.

Bilag

  • 1. Samarbejdsaftale om Kulturstrømmen 2025-2027
  • 2. Tillægsaftale om Kulturstrømmen 2028
  • 3. Kulturstrømmen i praksis – aktiviteter, deltagelse og værdiskabelse 2025-2026
  • Bilag 1 Samarbejdsaftale om Kulturstrømmen 2025-2027
  • Bilag 2 Tillægsaftale om Kulturstrømmen 2028
  • Bilag 3 Kulturstrømmen i praksis - aktiviteter, deltagelse og værdiskabelse 2025-2026
  • Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget 31.08.2026

Kilde: Næstved Kommune, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.