Besluttet 31. august, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved
Orientering om plan for dialogmøder med de enkelte lokalråd 2026-2029
Politisk behandling Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget (til efterretning), 31.08.2026 Udvalget besluttede på deres møde d.13. april 2026 at holde individuelle møder med lokalrådene i løbet af byrådsperioden.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 31.08.2026 Stedfortræder: Brian Hornbæk (A) Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalget besluttede på deres møde d.13. april 2026, at de vil holde et dialogmøde med hvert lokalråd i løbet af
byrådsperioden 2026-2029 (se dagsordenspunkt 31 i bilag 1). På dialogmødet d.16. juni 2026 drøftede udvalget
mødernes form, indhold og tilrettelæggelse med lokalrådsformændene på baggrund af et oplæg fra administrationen (se
oplægget i bilag 2).
Dialogmødernes formål er at styrke relationer, dialog og samarbejde
Det overordnede formål med dialogmøderne er at styrke relationer, dialog og samarbejde mellem lokalrådene og
udvalget samt at give udvalget indsigt i de enkelte lokalområders stedbundne kvaliteter, aktører, faciliteter, indsatser og
aktiviteter.
På dialogmødet med lokalrådsformændene blev det besluttet, at dialogmøderne tilrettelægges af de enkelte lokalråd
med udgangspunkt i administrationens oplæg, dog så møderne udvides til at vare to en halv time. Desuden blev det
besluttet, at opsamling fra de enkelte møder løbende rundsendes til alle lokalråd.
Lokalrådene er værter
Dialogmøderne tilrettelægges af de enkelte lokalråd, der er værter ved møderne, med bistand fra administrationen.
Oplægget er, at møderne holdes på et lokalt mødested og evt. også indeholder en rundtur i området. Desuden at
møderne indeholder dele med korte 1:1 samtaler, quiz, dyst, interview, refleksion e.l.
Møderne holdes tirsdage eller onsdage fra kl.18-20:30 og fordeles i 2. halvdel af 2026, i 2027 og 2028 samt i første
halvdel af 2029. Administrationen foreslår følgende datoer for dialogmøderne:
Tirsdag den 29. september
Onsdag den 30. september
Tirsdag den 6. april
Tirsdag den 20. april
Tirsdag den 1. juni
Tirsdag den 10. august
Tirsdag den 14. september
Tirsdag den 11. april
Tirsdag den 16. maj
Tirsdag den 13. juni
Tirsdag den 22. august
Tirsdag den 12. september
Tirsdag den 17. april
Tirsdag den 8. maj
Onsdag den 23. maj
Program for et dialogmøde kan f.eks. se ud som følger:
Ankomst og icebreaker : korte samtaler mellem lokalrødder og udvalgsmedlemmer, quiz/dyst om
udvalgsmedlemmernes viden om lokalområdet e.l. (formål: kendskab til området, relationer og et godt grin
sammen).
Rundtur i området til vigtige faciliteter, kulturarv, institutioner, seværdigheder o.l. Udvalgsmedlemmer og
lokalrødder i blandede biler. Så vidt muligt hilse på ildsjæle ved de enkelte stop.
Et udvalgsmedlem interviewer lokalrådsformanden. De bytter roller. Resten af deltagerne reflekterer i
mindre blandede grupper over samtalen. Deltagerne stiller spørgsmål til de to interviewede.
Opsamling og konklusioner v. udvalget og v. lokalrådet. Runde: Hvad er det vigtigste jeg tager med mig,
og hvad vil jeg gøre efter/på baggrund af dette møde?
Økonomi
Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.
Beslutning
Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 31.08.2026
Fraværende: Joakim Rex Blankschøn (A)
Stedfortræder: Brian Hornbæk (A)
Til efterretning.
Bilag
- Bilag 1 - Dagsordenspunkt 31 KFLU 13-04-2026. Beslutning om udvalgets dialogmøder med lokalrådene og Lokalrådenes Stormøde
- i byrådsperioden 2026-2029
- Bilag 2 - Oplæg til dialogmøder med de enkelte lokalråd og Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget 2026-2029
- Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget 31.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.