Besluttet 28. september, Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Næstved
Orientering om den kommunale investeringsmotor under Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland
Politisk behandling Ældre- og omsorgsudvalget (til efterretning), 28.09.2026 Forebyggelses- og Sundhedsudvalget (til efterretning), 28.09.2026 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (til efterretning), 05.10.2026 Med denne sag orienteres udvalget om den kommunale investeringsmotor under Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland, og dennes kobling til Sundhedsrådets arbejde med nærsundhedsplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 28.09.2026 Beslutning ikke frigivet Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, 28.09.2026 Til efterretning. Udvalget ønsker at følge økonomien i 2027 og få forelagt et overblik over hvad der finansieres af kommunens budget og hvad der finansieres af sundhedsmidlerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Den kommunale investeringsmotor
Det statslige tilskud til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene - også kaldet den kommunale
investeringsmotor - fordeles til sundhedsrådene. Fordelingen sker årligt efter en nationalt fastsat fordeling
jf. bekendtgørelse om fordeling, udbetaling og tilbagebetaling af det statslige tilskud til kommunernes sundhedsindsats
via sundhedsrådene. Nedenstående tabel 1 illustrerer, hvor mange midler der er afsat til investeringsmotoren fra 2027 til
2030. I tabellen er de afsatte midler fordelt på sundhedsråd efter den fordelingsnøgle, der fremgår af udkast til
bekendtgørelse om fordeling af midler for 2027.
Tabel 1. Illustration af ramme til kommunernes indsats via sundhedsrådene 2027-2030:
Frie og bundne midler
Overordnet set består den kommunale investeringsmotor af to dele: De såkaldte ’frie’ – og de bundne midler:
De frie midler: En del af midlerne er reserveret til indgåelse af lokale aftaler og skal prioriteres til de sundhedsopgaver,
hvor kommunerne fortsat har myndighedsansvaret. En anden del af midlerne skal anvendes til indsatser, der omfatter
anbefalingerne i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. Midlerne skal bidrage til langsigtet kapacitetsopbygning i
tråd med sundhedsreformens intentioner.
Sundhedsrådene skal i fællesskab beslutte, hvilke indsatser midlerne skal anvendes til, og dermed hvordan fordelingen
mellem kommunerne er. Midlerne tildeles sundhedsrådene efter beregnet ”sygdomstyngde”, som beregnes nationalt ud
fra det enkelte sundhedsråds befolkningssammensætning herunder køn, alder, civilstatus, herkomst,
uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, udvalgte somatiske- og psykiatriske sygdomme samt middellevetid og
fremskrevet behandlingsbehov for det enkelte år.
De bundne midler: Midler der gives direkte til de enkelte kommuner efter indbyggertal. Disse midler er bundet til
imødekommelse af kravene i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. For 2027 er midlerne bundet til
kvalitetsstandarder vedr. almen sygepleje og basal palliation i kommunerne. Der er afsat midler til yderligere standarder
I tabel 2 vises fordelingen af hhv. ’frie’- og bundne midler for de enkelte sundhedsråd i 2027, mens tabel 3 tilsvarende
viser fordeling af de bundne midler på kommunerne i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland.
Tabel 2. Fordeling af midler til Region Østdanmark til kommunale indsatser i 2027:
Tabel 3. Fordeling af bundne midler til kommuner i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland i 2027:
Udmøntning af de frie midler fra den kommunale investeringsmotor
Som beskrevet, skal sundhedsrådene i fællesskab beslutte, hvilke indsatser en del af de fri midler skal anvendes til, og
dermed hvordan fordelingen mellem kommunerne er. Det betyder, at andelen af disse midler under Sundhedsråd Midtog Vestsjælland, som tilfalder Næstved Kommune, besluttes i sundhedsrådet.
Sundhedsrådet har et fælles populationsansvar, som betyder, at kommuner, region og almen praksis ikke kun har
ansvar for deres egne opgaver eller institutioner, og/eller befolkningsgruppe, menet fælles ansvar for sundheden hos
hele befolkningen i sundhedsrådets geografiske område. Med afsæt i populationsansvaret samt sundhedsdata for den
samlede population under sundhedsrådet, skal rådets arbejde og prioritering af midler bl.a. skal tage afsæt i hvilke
grupper af borgere, der har de største udfordringer, hvor uligheden i sundhed er størst, og hvilke indsatser der vil skabe
mest værdi for flest borgere.
Sundhedsrådets arbejde med nærsundhedsplanens temaer tager ligeledes afsæt i populationsansvaret og
sundhedsdata på tværs af sektorer og kommunegrænser. Valget af temaer for nærsundhedsplanen og fordelingen af en
del af de frie midler, vil derfor hænge tæt sammen.
Sammenholdt med fremstillingen i sagen om nærsundhedsplanen, vil det være administrationens anbefaling, at en del
af midlerne til Næstved Kommune i 2027, anvendes til en for-analyse af udviklingsperspektiverne for Sundhedsby
Næstved, hvor der tages afsæt i temaerne for nærsundhedsplanen, og de konkrete lokale muligheder for styrket
tværsektorielt samarbejde omkring udvalgte borgerforløb/indsatsområder.
Økonomi
Administrationen har ingen bemærkninger.
Forebyggelses- og Sundhedsudvalget 28.09.2026
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 28.09.2026
Beslutning ikke frigivet
Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, 28.09.2026
Fraværende: Jette Leth Buhl (F)
Til efterretning. Udvalget ønsker at følge økonomien i 2027 og få forelagt et overblik over hvad der finansieres af
kommunens budget og hvad der finansieres af sundhedsmidlerne.
Kilde: Næstved Kommune, Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.