Besluttet 29. september, Teknik- og Klimaudvalget, Næstved
Vedtagelse af revideret Udviklingsplan for Næstved Bymidte
Politisk behandling Teknik- og Klimaudvalget (anbefaler), 29.09.2026 Økonomiudvalget (anbefaler), 19.10.2026 Byrådet (godkender), 27.10.2026 Med udgangspunkt i udvalgets ønske om en revidering af Udviklingsplan 2026 for Næstved Kommune har administrationen tilrettet udkastet.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Klimaudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Teknik- og Klimaudvalget, 29.09.2026 Stedfortræder: Linda Frederiksen (A) Anbefales med følgende ændringer og præciseringer: • Handleplan og idekatalog udgår. • Trafikafviklingen (biler, gående og cyklister) fortsætter uændret som i dag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender udviklingsplan 2026.
Sagsfremstilling
Teknik- og Klimaudvalget har ønsket at drøfte udvalgte emner i Udviklingsplan 2026. Disse blev fremlagt ved mødet den
04.08.2026 og på den baggrund har administrationen foretaget revision af Udviklingsplan 2026 med henblik på endelig
godkendelse.
Revision
Revisionen inkluderer, at det strategiske materiale nu består af to dokumenter frem for et. Tidligere indeholdt
Udviklingsplan 2026 både strategi, scenarier og handleplan. Den reviderede udgave er nu delt i to; ét dokument med
navnet Udviklingsplan 2026 (jf. bilag 1) indeholder de strategiske greb og ét dokument med navnet Handleplan &
Idékatalog 2026 (jf. bilag 2) indeholder handleplan, prioriterede indsatser og scenarier.
Udviklingsplan 2026
Det betyder, at Udviklingsplan 2026 kan betragtes som et mere statisk dokument der tager et opdateret blik på byens
nuværende situation og potentialer og på den baggrund beskriver de aktuelle strategiske mål og visioner for
byudviklingen. Udviklingsplanen indeholder forsat;
Én vision for byudviklingen
“En levedygtig bymidte, rig på oplevelser for alle, med stærke forbindelser og tydelige stedbundne kvaliteter”
Det samlede mål for udviklingen og de indsatser der prioriteres i kommende år.
5 strategiske mål
Oplevelse rig og levende bymidte året rundt
En grøn bymidte mellem skov, å og ås
Partnerskaber, fællesskaber, kultur og oplevelser
Den gode hverdag
Fremtiden med afsæt i fortiden
Centrale hensyn som fremmer visionen for udviklingen af Næstved Bymidte. De strategiske mål er i Udviklingsplanen
beskrevet i et visionshjul som værdisætter det enkelte mål. På den måde kan de enkelte indsatser vurderes med henblik
på hvad og hvordan et projekter bidrager til en øget værdig og kvalitet i byen.
3 udviklingsprincipper
• Styrkelse af ankomster og koblinger til bymidten
• Flow og forbindelser med plads til byliv
• Sikring af Næstveds særpræg
De tre udviklingsprincipper er Udviklingsplan 2026 konkrete forslag til, hvad der bør være i fokus. Dette med henblik på
at sikre en bedre sammenhæng i byen fremfor at arbejde med "nålestiks-projekter". Hvert udviklingsprincip indeholder
anbefalinger til, hvad og hvordan en fremtidig udvikling kan rammesættes.
Handleplan & Idékatalog 2026
I forbindelse med revideringen af Udviklingsplan 2026 er handleplanen og scenarierne skilt fra i deres eget dokument
under navnet Handleplan & Idékatalog 2026. Hensigten er, at dokumentet er et dynamisk dokument der løbende
opdateres og ajourføres i overensstemmelse med de løbende prioriteringer af indsatser i bymidten.
Handleplan & Idékatalog 2026 indeholder en handleplan med projekter og indsatser de næstkommende fire år. Dertil er
lavet et idékatalog, som underbygger handleplanen og dennes forslag til prioriteringer. Idékataloget indeholder ligeledes
konkrete scenarier, som underbygger de tre udviklingsprincipper i Udviklingsplan 2026.
Proces og årshjul
Det foreslås, at der indlægges et fast årshjul for politisk behandling af udviklingsprojekterne i Næstved Bymidte (jf.
Handleplan & Idékatalog 2026).
Juni
Orientering om projekternes status og fremdrift.
November/December
Orientering om projekternes status samt forventede afslutning. Hvad er der afsluttet i løbet af året og hvad er centrale
erfaringer fra gennemførte projekter?
Dernæst præsenteres forslag til prioritering af midler i næstkommende år. Med afsæt i den konkrete bevilling til udvikling
af Næstved Bymidte og Udviklingsplan 2026 præsenterer administrationen handleplanen og idékataloget for udvalget
med indstilling om kommende års konkrete indsatser. På den måde er man ved årsskiftet klar til at handle på en ny
prioriteret projektliste.
Det faste årshjul skal bidrage til en større synlighed om hvordan midlerne til bymidten prioriteres og hvad de løbende
erfaringer med projekterne er. Udover årshjulet vil der forventeligt være behov for at fremlægge konkrete projekter til
godkendelse undervejs i løbet af året.
Økonomi
Administrationen oplyser, at vedtagelsen af Udviklingsplan 2026 og Handleplan & Idékatalog 2026 ikke i sig selv
medfører økonomiske konsekvenser. Konkrete projekter og indsatser vil blive prioriteret inden for de afsatte midler
og forelagt politisk efter behov.
Beslutning
Teknik- og Klimaudvalget, 29.09.2026
Fraværende: Mikkel Lerrin Schannong (F)
Stedfortræder: Linda Frederiksen (A)
Anbefales med følgende ændringer og præciseringer:
• Handleplan og idekatalog udgår.
• Trafikafviklingen (biler, gående og cyklister) fortsætter uændret som i dag. Tekst og kortmateriale
tilpasses.
• Det undersøges om Ringstedgade kan åbnes som sivegade for biler.
• Udvalget drøfter i kommende møder konkrete initiativer til at understøtte bymidtestrategien.
• Ajourført bymidtestrategi rundsendes til kommentering blandt udvalgets medlemmer inden forelæggelse i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
- Bilag 1 - Udviklingsplan Næstved Bymidte 2026
- Bilag 2 - Handleplan_Idekatalog Næstved Bymidte 2026
- Teknik- og Klimaudvalget 29.09.2026
Kilde: Næstved Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.