Besluttet 5. oktober, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved
Ansøgning til fortsættelse af Kulturpas-projekt
Politisk behandling Børne-, Skole-, og Uddannelsesudvalget (godkender), 05.10.2026 Næstved Kommune har tidligere modtaget ca. 1,66 mio. kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til et 18-måneders kulturpas-projekt MIG, DIG OG OS IND I KULTUREN for udsatte unge (15-24 år).
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 05.10.2026 Godkendt. Udvalget anerkender det gode arbejde som Kulturmakkerne udfører.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender, at Center for Unge og
Uddannelse, på vegne af Næstved Kommune, ansøger om midler til en fortsættelse af Kulturpasprojektet MIG, DIG
OG OS IND I KULTUREN for perioden 2027-2028.
Baggrund
Næstved Kommune har tidligere modtaget ca. 1,66 mio. kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til et 18-måneders
kulturpas-projekt MIG, DIG OG OS IND I KULTUREN for udsatte unge (15-24 år). Projektet skal styrke de unges vej
mod uddannelse og job gennem fællesskab og kulturaktiviteter.
Projektet er forankret i Ungdomsskolen under Center for Unge og Uddannelse og løber i 18 mdr. fra 1. august 2025 - 31.
januar 2027.
Det tager afsæt i en helhedsorienteret indsats, hvor de unge indgår i en stamgruppe og i mindre grupper deltager i
kulturaktiviteter i samarbejde med lokale aktører. Gruppen understøttes af en pædagogisk koordinator.
Centrale elementer i indsatsen er fællesskaber, ung-til-ung-relationer og en håndholdt pædagogisk tilgang.
Ny runde kulturpasforløb for 2027-2028
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at bruge overskydende midler fra Kulturpasforløbet til at udbyde en ny runde
kulturpasforløb for 2027-2028. Puljen støtter både nye projekter og fortsættelse eller videreudvikling af eksisterende
forløb. Puljen har ansøgningsfrist den 19. oktober 2026,kl. 14.00.
Som det fremgik af status til Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget d. 8. juni 2026 (sag 55) har kulturpas-projektet i
Næstved kommune ført til konkrete resultater, idet fem unge på statustidspunktet var kommet i fritidsjob, og én ung
havde opnået at indgå en lærepladsaftale. De foreløbige erfaringer viser, at det er lykkedes at etablere et stabilt
fællesskab omkring de unge, hvor de deltager i aktiviteter flere gange ugentligt. Resultatet peger samlet på, at en
indsats med fokus på fællesskaber og kultur kan være en virkningsfuld tilgang og fungere som løftestang i arbejdet med
unge i målgruppen.
Center for Unge og Uddannelse ser et potentiale i at søge om midler til at fortsætte kulturpas-projektet MIG, DIG OG OS
IND I KULTUREN for perioden 2027-2028, for at flere unge kan blive en del af projektet. Derfor indstilles til Børne-,
Skole og Uddannelsesudvalget, at der ansøges Slots- og Kulturstyrelsen om ca. 1,66 mio. til dette. Beløbet er det
samme som i den forrige ansøgningsrunde. Der er ikke krav til egenbetaling, hvorfor der ikke er udgifter direkte afledt af
projektet.
Ambitionen er, at de elementer i projektet, der har haft den ønskede effekt videreføres, samt at der videreudvikles
gennem justeringer og tilføjelser, hvor det vurderes at kunne øge effekten.
Til orientering er midtvejsstatus for kulturpasprojektet vedhæftet sagen.
Hvis udvalget godkender, at Center for Unge og Uddannelse ansøger om midler til en forlængelse af Kulturpasprojektet,
orienteres Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget herom på deres møde den 9. november 2026.
Økonomi
Administrationen bemærker, at der er ansøgt om midler til projektet på 1,66 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter
forbundet med projektet skal afholdes inden for de eksisterende afsatte budgetter.
Beslutning
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 05.10.2026
Godkendt. Udvalget anerkender det gode arbejde som Kulturmakkerne udfører.
Bilag
- KulturpasforløbSTATUSApril2026
- Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget 05.10.2026
Kilde: Næstved Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.