Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Fritidsudvalget, Næstved

Evaluering af Aktive Feriedage 2026

Behandlingsplan Fritidsudvalget, 08.10.2026 Aktive Feriedage afholdes i skolernes sommerferie og er et tilbud til alle kommunens børn i 0. - 9. klasse med bopæl i Næstved Kommune.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Fritidsudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Fritidsudvalget, 08.10.2026 ad 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning. ad 2: Godkendt. Beløbet finansieres indenfor udvalgets samlede ramme. Administrationen arbejder videre med udvalgets bemærkninger.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritidsudvalget
1. Tager orienteringen til efterretning.
2. Afsætter 125.000 kr. til DGI Storstrømmen, som i samarbejde med lokale foreninger skaber Aktive Feriedage
aktiviteter i lokalområder uden for Næstved By.

Sagsfremstilling

Aktive Feriedage blev gennemført igen i 2026 med stor succes og med god tilslutning fra foreninger der tilbyder
aktiviteter og fra børn der deltager, og som får gode oplevelser og nye venner i løbet af sommeren. Foreningerne
bestemmer selv, hvornår de vil udbyde deres aktiviteter og det er især i de første to uger og i den sidste uge af
skolernes sommerferie der er mange aktiviteter. De aktiviteter der er udbudt i de mellemliggende uger oplever dog også
god tilslutning.
I 2026 var der 22 idrætsforeninger og folkeoplysende foreninger der havde aktiviteter i Aktive Feriedage, en aftenskole,
fire kommunale institutioner, tre private aktører og tre svømmehaller / friluftsbade.
Medarbejdere i administrationen har besøgt en række af aktiviteterne i løbet af sommeren og foreninger giver udtryk for
at de er glade for at være en del af Aktive Feriedage. Flere foreninger oplever at de samme børn kommer igen år efter
år og at andre starter til aktiviteten efter sommerferien. Desuden oplever de at unge instruktører tager ansvar og er
rollemodeller for børnene. Det er som regel de samme foreninger, der har tilbud i Aktive Feriedage og det kan være
svært at få nye foreninger til at byde ind med aktiviteter, fordi det er en ekstra opgave der skal koordineres og der skal
findes frivillige, der kan stå få aktiviteten. Derfor er der blevet lavet en aftale med DGI Storstrømmen de sidste to år med

det formål at få nogle af de foreninger med, som ikke allerede var en del af Aktive Feriedage og samtidig have fokus på
foreninger, der lå uden for Næstved centrum, hvor der er færrest aktiviteter i Aktive Feriedage programmet.
Evaluering med DGI Storstrømmen
DGI Storstrømmen hjalp en fodboldskole i gang i Toksværd Olstrup Fodbold med over 30 deltagere og klubben giver udtryk
for at de selv kan stå for aktiviteten til næste år. Derudover har DGI samarbejdet med Holmegaard Håndbold (20 deltagere)
og Fladså Håndbold (12 deltagere) om en håndboldskole begge steder, hvor der også er ønske om at være med i 2027.
DGI har gennem flere år stået for en livredningscamp (20 deltagere) blandt andet i samarbejde med Suså Svømmeklub og
vil gerne dele campen i to aldersgrupper til næste år for at ramme deltagerne bedre. DGI hjalp Sct. Jørgens IF Fodbold
med en fodboldskole (12 deltagere), da det ikke lykkedes i Sandved Tornemark IF.
Til administrationens evaluering med DGI Storstrømmen blev det drøftet at have fokus på at samarbejde med
gymnastikforeningerne om en gymnastikskole i et eller flere lokalområder i 2027, da det er en af de aktiviteter der altid
er venteliste til. Desuden blev det drøftet at DGI kan facilitere en idrætsskole i en hal, hvor de forskellige foreninger, der
har aktiviteter i og omkring hallen inviteres til at stå for en formiddag eller eftermiddag, for på den måde at gøre det
lettere for foreningerne at se sig ind i Aktive Feriedage.

Fald i antal tilmeldte
I år var der 1.086 tilmeldte børn til Aktive Feriedage og i 2025 var der 1.308. Dette er et fald på 222 deltager fra 2025 til
2026. En medvirkende årsag til faldet i antal deltagere kan være at kommunens private skoler, ved en fejl, ikke fik
tilsendt information om tilmelding direkte, som de gjorde sidste år. En anden årsag kan være at Næstved Svømmeklub
havde sat aldersgrænsen op fra 0. klasse i 2025 til 3. klasse i 2026 for at kunne deltage i "Sommersplash" i uge 27 og
uge 28. Generelt er der det børn fra indskolingen og mellemtrinnet der benytter sig af aktiviteterne i Aktive Feriedage,
hvor forældrene tilmelder børnene. Samtidig er nogle aktiviteter faldet fra, som var med i 2025. Det skal dog tilføjes at
foreningerne er velkomne til selv at tage imod flere tilmeldinger efter tilmeldingsfristen, som ikke er med i denne
oversigt:

År

Antal
aktiviteter

Heraf aktiviteter Antal
med tilmelding deltagere

Samlet antal deltagere
Antal 6-15 årige i
incl åbne svømmehaller i
Næstved Kommune
sommer

**Tallet er excl . antal deltagere der kommer i åben svømmehaller i uge 42.
*** Tallet er excl . antal deltagere der kommer i åben svømmehaller i uge 42 + manglende deltageroversigt fra Fladså
Hallens Svømmehal.
I 2026 blev 7 aktiviteter aflyst på grund af for få tilmeldte eller ingen tilmeldte. Se oversigt over alle aktiviteter samt antal
tilmeldte i bilag 1.
Populære aktiviteter
I bilag 1 fremgår også hvilke aktiviteter der har venteliste. Især AFOs bage - og kreadage er populære ligesom Glumsø
Speedway, HG Gymnastik, Billedskolen og Børnekulturhusets Danseballade oplevede at have mange på venteliste i år.
Rideskole 1 i uge 27 med 80 deltagere og Rideskole 2 i uge 32 med 66 deltagere på Askov Ridecenter er aktiviteten
med flest deltagere.

Kommunikation
Ligesom i 2025 blev der i 2026 produceret et postkort med information om tilmelding til Aktive Feriedage, som blev delt

ud fysisk i alle folkeskoleklasser fra 0. til 6. klasse. Der blev også delt plakater ud til ophæng på skolerne og reklame for
Aktive Feriedage blev vist på de ni selvejende hallers infoskærme og på Næstved Svømmehals infoskærm. Derudover
blev der delt opslag på AULA og på Næstved Kommunes Facebookside.
I 2026 har administrationen prioriteret at få taget professionelle billeder af en række af aktiviteterne, som kan benyttes i
formidlingen af aktiviteterne til næste år og til PR omkring foreningslivet i det hele taget.

Økonomi

Budgettet for Aktive Feriedage i 2026 er på 508.790 kr. Dertil kommer en indbetalt deltagerbetaling på ca. 202.000 kr.
Det giver en samlet budgetramme på 712.013 kr. I forhold til de forventede samlede udgifter er der overskud til at der
kan holdes Aktive Feriedage i kommunens svømmehaller i uge 42, hvor skoleelever kan komme gratis ind.
Spørgsmål til drøftelse
Administrationen vil gerne drøfte følgende med Fritidsudvalget i forhold til den fortsatte udvikling af Aktive Feriedage:
• Hvem skal have lov til at få aktiviteter med i Aktive Feriedage? Skal det kun være Næstved Kommunes egne
foreninger og institutioner eller må private også gerne tilbyde aktiviteter?
• Hvordan får vi de børn med, som ikke har forældre, der sidder klar ved computeren, når tilmeldingen åbner? Skal
de børn, som for eksempel får støtte af BROEN Næstved have mulighed for at tilmelde sig en uge før? (I 2026
blev 15 børn støttet af BROEN Næstved).
• Hvad kan foreningerne selv gøre for at få deltagere til deres hold i Aktive Feriedage? Skal kommunikationen
være mere lokal?
• Hvad er Fritidsudvalgets holdning til merchandise, som drikkedunke, muleposer og håndklæder med Aktive
Feriedage logo?
Aktive Feriedage i 2027
I 2027 har skolerne sommerferie i perioden den 28. juni til 8. august. Administrationen planlægger at børnene kan
tilmelde sig fra mandag den 3. maj til søndag den 6. juni og at foreningerne skal melde ind med aktiviteter senest den 5.
april 2027.

Administrationen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Fritidsudvalget, 08.10.2026
ad 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning.
ad 2: Godkendt.
Beløbet finansieres indenfor udvalgets samlede ramme.
Administrationen arbejder videre med udvalgets bemærkninger.

Bilag

  • Oversigt over deltagelse til Aktive Feriedage
  • Fritidsudvalget 08.10.2026

Kilde: Næstved Kommune, Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.