Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 24. august, Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs

Orientering om VE-anlæg prioriteringskriterier og dialogfase

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at orienteringen godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 21. april 2026 den videre proces for behandling af
ansøgninger om vedvarende energianlæg. Der orienteres her om prioriteringskriterier og dialogfase
forud for møder med udviklerne.
De indledende behandlinger af prioriteringen har fundet sted mellem Erhvervs-, Vækst- og
Klimaudvalget og Natur-, Teknik- og Miljøudvalget i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning
den 21. april 2026. Formålet med den indledende behandling har været at drøfte, hvilke
prioriteringskriterier, der skal anvendes, samt hvilke ansøgninger der skal indgå i den videre dialog.
Den 30. april 2026 havde de to udvalg den første indledende drøftelse af prioriteringskriterier. Den
26. maj 2026 fulgte den anden drøftelse, hvor det blev besluttet at arbejde videre med udgangspunkt
i følgende tre prioriteringskriterier:

Hensyn til nærliggende byer og lokalområdet

Varetagelse af landskabs- og naturinteresser

Understøttelse af robuste og fremtidssikrede VE-anlæg.

Dialogfasen
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget og Natur-, Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den
22. juni 2026, hvordan den kommende dialogfase i 3. og 4. kvartal 2026 kan udformes.
På den baggrund er dialogfasens elementer blevet konkretiseret og en opdateret version af den
videre proces for behandling af ansøgninger om vedvarende energianlæg er vedlagt. Heraf fremgår
det, at drøftelserne på dialogmøderne mellem ansøgere og de to politiske udvalg tager deres
udgangspunkt i, hvorledes ansøgningerne lever op til de besluttede prioriteringskriterier, og hvor
der er behov for at tilpasse ansøgningerne.

Efterfølgende afholdes et offentligt møde i form af et åbent kontor/messe, der også giver mulighed
for dialog i mindre grupper med ansøgerne. Repræsenteret på mødet er ansøgere, politikere fra de to
fagudvalg og forvaltningen. På mødet orienteres om den videre proces frem mod en endelig
beslutning og de forskellige ansøgninger præsenteres og der redegøres for, hvorledes, de lever op til
de besluttede prioriteringskriterier.
Inden den endelige politiske beslutning om, hvilke ansøgninger der igangsættes planlægning for, er
der indlagt mulighed for dialog mellem ansøgere og forvaltningen for tilpasning af ansøgningerne.
Forslag til ansøgninger, der arbejdes videre med
På baggrund af de tre prioriteringskriterier er det forvaltningens indstilling, at der arbejdes videre
med følgende seks potentielle projekter (syv ansøgninger):

Potentielt projekt: Basland, syd for Ramten (sol med batterianlæg)

Potentielt projekt: Allingåbro Varmeværk, nord for Allingåbro (vind) og Ørsted, mellem
Ørsted og Allingåbro (vind med batterianlæg)

Potentielt projekt: Hollandsbjerg, sydvest for Hollandsbjerg (vind med batterianlæg)

Potentielt projekt: Ingerslev Å, syd for det eksisterende solcelleanlæg ved Estruplund (vind)

Potentielt projekt: Bjørnholm, vest for Trustrup (sol og vind med batterianlæg - indmeldt
som statslig energipark)

Potentielt projekt: Glatved, sydøst for Glatved (sol og vind med batterianlæg - indmeldt som
statslig energipark).

Resumé af ansøgningerne samt forvaltningens bemærkninger er vedlagt.

Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder

Der er sammenhæng til Kommuneplan 2025 og Klimaplan 2023-2050.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser

Lovgrundlag

Intet relevant lovgrundlag.

Indstilling

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at orienteringen godkendes.

Beslutning

Dag Kristiansen (I) blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.
Godkendt.

Bilag

Kilde: Norddjurs Kommune, Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.