Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 24. august, Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs

Endelig vedtagelse af Lokalplan 133-707 Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at Lokalplan 133-707 vedtages endeligt.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort over området for lokalplanen Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild
Det røde område er lokalplanen Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild. Tryk på kortet for at læse planen på Plandata.dk.
Kort: © OpenStreetMap-bidragydere. Plangrænse: Plandata.dk, Norddjurs Kommune.
Luftfoto af området for Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild
Sådan ser området ud fra luften i dag. Luftfoto: Klimadatastyrelsen, Ortofoto forår. Plangrænse: Plandata.dk.

Har du et billede fra Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild? Send det til os

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan nr. 133-707 - Bolig- og offentlige formål, Østerled, Vivild blev vedtaget af
Kommunalbestyrelsen den 21. april 2026 og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den
28. april 2026 til den 26. maj 2026.
Natur-, Miljø- og Teknikudvalget er bemyndiget til at vedtage Lokalplan nr. 133-707 endeligt efter
offentlighedsperioden. Der skal tages stilling til endelig vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af
Lokalplan nr. 133-707.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til boligformål, offentlige formål som
f.eks. kulturel institution, borgerhus, mødested for dagpleje, udlevering af hjælpemidler, mindre
offentlig service samt ikke genegivende erhverv, som kan indpasses i området side om side med
boliger.
Lokalplanen sikrer blandt andet, at der ikke kan etableres væsentlig mere bebyggelse end der er i
dag. Eventuel etablering af nye boliger i delområde 2 forudsætter således, at den eksisterende
bebyggelse rives helt eller delvist ned.
Da det tidligere plejehjem er væsentlig for områdets bymiljø, sikrer lokalplanen, at bygningen bevares og kun kan om- eller tilbygges med respekt for den oprindelige byggestil og arkitektur.
Nedrivning og ændringer ud over dem, som lokalplanen giver mulighed for, kan kun ske med
Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.
Lokalplanen fastlægger desuden bestemmelser om bl.a. parkerings- og opholdsarealer og materiale
og farvevalg ved ny- eller ombygning.

Lokalplanforslaget er vedlagt.
Høringssvar
Der er i den offentlige høring indkommet fire høringssvar. Høringssvarene er vedlagt i forlængelse
af høringsnotatet. Høringssvarene omhandler:

Kirkebyggelinje

Salg

Areal til parkering og legeplads

Præcisering af anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen.

I vedlagte høringsnotat er høringssvarene behandlet efter ovenstående emner, herunder
forvaltningens kommentarer. Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver
anledning til ændringer af lokalplanens indhold.

Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder

Der er sammenhæng til Kommuneplan 2025.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag

Planloven.

Indstilling

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at Lokalplan 133-707 vedtages endeligt.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Kilde: Norddjurs Kommune, Natur-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.