Besluttet 1. september, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Norddjurs
Boldbaneanalyse
Chefen for Kultur, Fritid, Turisme og Biblioteker og Vej- og ejendomschefen indstiller, at 1. det godkendes, at der udtages følgende syv baner for at tilpasse driften; 1 bane i Fjellerup, 1 bane i Ramten, 1 bane i Øster Alling, 1 bane i Vivild, 2 baner i Auning og 1 bane i Åstrup. 2. hvis der skal …
Kultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget foreslår, at der afholdes et fællesmøde mellem NMT og KFL. Forvaltningen bemærker den 25-08-2026 Norddjurs Idrætsråd har igen den 25. august 2026 rettet henvendelse til Norddjurs Kommune vedrørende vedligeholdelse og renholdelse af idrætsanlæg. Heri beskrives det, at Idrætsrådet har modtaget henvendelser fra medlemsforeninger, som oplever, at der er manglende – og i nogle tilfælde næsten ingen – vedligeholdelse og renholdelse af arealerne omkring idrætsanlæggene. Henvendelsen er vedlagt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Af budgetaftalen Budget 2026 fremgår det, at ”der er enighed om, at der skal gennemføres en
kortlægning og behovsafdækning af antallet og standarden af de kommunale boldbaner”.
På denne baggrund godkendte Natur-, Miljø- og Teknikudvalget den 23. februar og Kultur-, Fritidog Landdistriktsudvalget den 24. februar 2026 et kommissorium for analysen, som fastlagde formål
med analysen.
Den 27. og 28. april besluttede henholdsvis Natur-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur,- Fritid- og
Landdistriktsudvalget, at der skal arbejdes videre med scenarie 4 - at der kigges på mulig udtagning
af boldbaner, så det samlede boldbaneareal nedjusteres. Forvaltningen skulle gå i dialog med den
enkelte klub om afklaring af behov for baner, herunder mulighed for samskabelse.
I denne sag præsenteres fire forskellige kriterier for beregninger, der viser, hvor det samlede
boldbaneareal kan nedjusteres. Udvalgene skal drøfte de forskellige kriterier for beregninger, om
der skal udtages boldbaner, og hvis der skal udtages boldbaner beslutte hvilke kriterier, der skal
anvendes for beregninger samt sende sagen i høring ved de berørte fodboldklubber, Fritidsrådet og
Idrætsrådet.
Baggrund
Norddjurs Kommune har fordelt på 14 idrætsanlæg et samlet boldbaneareal på 534.726 m2. En 11mands fodboldbane er ca. 8000 m2, inklusive det areal, der muliggør, at banen kan flyttes to gange
årligt, for at mindske slid ved målfelterne. Arealet svarer til ca. 67 11-mands fodboldbaner.
Forvaltningen har i marts 2026 været på årligt banesyn ved samtlige fodboldklubber, også ved de
klubber og baner, som kommunen ikke driver i dag. Her orienterede forvaltningen om den
igangværende proces med boldbaneanalysen.
Forslag til nedjustering
Forvaltningen vurderer, at der er fire modeller til nedjustering af det samlede boldbaneareal.
Beregningerne er foretaget ud fra 2025 medlemstal.
1. Hver klub tildeles 250 m2 pr. spiller; dette vil give et behov for 56 (56,25) baner. Det vil
sige ca. 11 (10,59) færre baner end i dag.
2. Hver klub tildeles 175 m2 pr. spiller; dette vil give et behov for 40 (39,4) baner. Det vil sige
ca. 28 (27,47) færre baner end i dag.
3. Hver klub med 0-40 medlemmer tildeles fra start en bane. Herefter tildeles der yderligere en
bane pr. 41. medlem op til det 80. medlem og så fremdeles.
Det giver et behov for 59 baner, altså otte (7,8) færre end i dag.
4. Hver klub med 0-50 medlemmer tildeles fra start en bane. Herefter tildeles der yderligere en
bane pr. 51. medlem op til 100 medlemmer og så fremdeles. Det giver et behov for 50 baner,
altså 17 (16,8) færre end i dag.
Ovenstående beregningsmodeller viser alle, at der vil være klubber, der bør tildeles baner i forhold
til den nuværende tildeling. Forvaltningen bemærker, at opgaven lyder på at beskrive scenarier,
hvor der kan udtages baner til nedjustering.
Dialogmøde med berørte klubber
Den 10. juni har forvaltningen, ud fra scenarie 1 (250 m2 pr. spiller), afholdt dialogmøder med
følgende syv klubber: Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted, Øster Alling, Åstrup og Ramten.
Forvaltningen har ikke været i kontakt med nogen fra Fjellerup, da idrætsforeningen har nedlagt sig
selv. Beregningen ved scenarie 1 viser, at der i alt kan udtages 11 baner fordelt ved ovenstående
otte klubber.
Den endelige opgørelse over antal baner og dermed klubber kan dog variere alt efter hvilke af de
fire kriterier, der anvendes.
Vedlagt sagen er et notat med klubbernes input fra dialogmøderne. Det er forvaltningens noter, der
fremgår i notatet, og de har ikke været til godkendelse hos klubberne grundet tidspres.
Forvaltningen bemærker, at arealerne i Fjellerup, Ramten og Øster Alling ikke anvendes som
fodboldbane af en organiseret fodboldklub tilmeldt turnering. Vivild og Åstrup har givet udtryk for,
at de har én bane, der ikke benyttes. I Auning er der planer om at udtage to eksisterende
græsboldbaner til kunstgræs, projektet forventes opstartet i efteråret 2026.
Der findes dermed allerede nogle arealer i dag, som vurderes at kunne udtages med henblik på at
optimere den nuværende drift. Det gælder 1 bane i Fjellerup, 1 bane i Ramten, 1 bane i Øster
Alling, 1 bane i Vivild, 2 baner i Auning og 1 bane i Åstrup, i alt 7 baner.
Hvis der udtages baner i Åstrup, bør det nuværende driftstilskud til GIC tilsvarende tilpasses.
Beregningerne viser også, at der kan udtages baner i Trustrup, men disse baner ejes af
fodboldklubben selv og er ikke del af denne analyse. Klubben modtager et driftstilskud fra
Norddjurs Kommune for at passe dem, og her bør driftstilskuddet tilsvarende tilpasses.
Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra Norddjurs Idrætsråd, hvori rådets ønsker til
processen vedr. boldbaneanalysen er beskrevet. Henvendelsen er vedlagt.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Ingen væsentlig sammenhæng.
Økonomiske konsekvenser
Prisen for den rene klipning pr. bane (8.000 m2) er 6.370 kr., og det vurderes at tage 20 min at
klippe en bane. Prisen er foruden kørsel, gødning, klargøring, vanding mm. Det vil altid være den
første bane, der bærer omkostninger for kørsel, hvorfor den pris ikke er indregnet.
Lovgrundlag
Ingen relevant lovgivning.
Indstilling
Chefen for Kultur, Fritid, Turisme og Biblioteker og Vej- og ejendomschefen indstiller, at
1. det godkendes, at der udtages følgende syv baner for at tilpasse driften; 1 bane i Fjellerup, 1
bane i Ramten, 1 bane i Øster Alling, 1 bane i Vivild, 2 baner i Auning og 1 bane i Åstrup.
2. hvis der skal udtages yderligere baner, beslutter udvalgene hvilket kriterie, der skal
anvendes.
3. et eventuelt mindreforbrug ved udtagning af baner anvendes til de resterende baner i
kommunal drift.
4. beslutningen sendes i høring ved de berørte fodboldklubber, Fritidsrådet og Idrætsrådet
indtil og med den 9. august 2026.
Behandling i Natur-, Miljø- og Teknikudvalget 22. juni 2026
Udvalget foreslår, at der afholdes et fællesmøde mellem KFL og NMT.
Indstilling
Chefen for Kultur, Fritid, Turisme og Biblioteker og Vej- og ejendomschefen indstiller, at
1. det godkendes, at der udtages følgende syv baner for at tilpasse driften; 1 bane i Fjellerup, 1
bane i Ramten, 1 bane i Øster Alling, 1 bane i Vivild, 2 baner i Auning og 1 bane i Åstrup.
2. hvis der skal udtages yderligere baner, beslutter udvalgene hvilket kriterie, der skal anvendes.
3. et eventuelt mindreforbrug ved udtagning af baner anvendes til de resterende baner i kommunal
drift.
4. beslutningen sendes i høring ved de berørte fodboldklubber, Fritidsrådet og Idrætsrådet indtil og
med den 27. september 2026.
Behandling i Natur-, Miljø- og Teknikudvalget 1. september 2026
Natur-, Miljø og Teknikudvalget og Kultur-, Fritids- og Landdistriksudvalget er enige om at udtage
baner, da behovet samlet set er nedadgående.
For at skabe en gennemsigtig model ønsker udvalgene, at der arbejdes videre med scenarie 4, men
tilrettet til et kriterium der hedder 15-50, 51-100 osv.
Forvaltningen skal gå i dialog med de berørte klubber omkring udtagning af baner frem mod
sæsonen 2028.
Derudover ønsker udvalgene, at forvaltningen forsøger at lave lokale aftaler om de baner, der tages
ud, hvis der er nogen, der ønsker at benytte banerne i forbindelse med samskabelsesaftaler.
Efter dialog med klubberne sendes overblikket til høring ved Fritidsrådet og Idrætsrådet.
Beslutning
Udvalget foreslår, at der afholdes et fællesmøde mellem NMT og KFL.
Forvaltningen bemærker den 25-08-2026
Norddjurs Idrætsråd har igen den 25. august 2026 rettet henvendelse til Norddjurs Kommune
vedrørende vedligeholdelse og renholdelse af idrætsanlæg.
Heri beskrives det, at Idrætsrådet har modtaget henvendelser fra medlemsforeninger, som oplever,
at der er manglende – og i nogle tilfælde næsten ingen – vedligeholdelse og renholdelse af arealerne
omkring idrætsanlæggene. Henvendelsen er vedlagt.
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.