Besluttet 28. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Norddjurs
Anden budgetopfølgning på Social- og Beskæftigelsesudvalgets område
Direktøren for Vækst, Klima og Fællesskaber indstiller, at: 1. der søges om tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2026 til omplacering af budget fra Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Klima og grøntBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Godkendt. Ad. 3. Godkendt. Ad. 4. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag behandles den anden budgetopfølgning for Social- og Beskæftigelsesudvalget. Det er en
status på overholdelse af de planlagte udgifter og indtægter i det vedtagne budget for 2026.
Budgetopfølgningen på udvalgets område viser samlet set et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. på
drift i alt i forhold til korrigeret budget.
På anlæg forventes der netto budgetoverholdelse.
Samlet oversigt for Social- og Beskæftigelsesudvalgets område
Budget 2026
Opr.
Korr.
Forventet +/-
Afvigelse
(mio. kr.)
Budget
budget
regnskab
ift. korr.
Budget
Drift – indenfor
servicerammen
Arbejdsmarkedsområdet 17,8
17,8
17,8
0,0
Socialområdet
36,4
39,4
42,8
3,4
Sekretariat for Sundhed, 0,0
1,1
1,1
0,0
0,0
0,2
0,2
0,0
54,2
58,5
61,9
3,4
Arbejdsmarkedsområdet 823,7
826,8
823,3
-3,5
Læring og Trivsel
Sekretariat for Vækst,
Klima og Fællesskaber
Drift i alt indenfor
servicerammen
Drift – udenfor
servicerammen
Socialområdet
6,8
4,3
9,1
4,8
Stab for Økonomi, HR
0,8
0,8
0,6
-0,2
7,2
7,2
7,0
-0,2
838,5
839,1
840,0
0,9
Drift i alt
892,7
897,6
901,9
4,3
Anlæg – udgifter
0,4
0,4
0,4
0,0
Anlæg – indtægter
0,0
0,0
0,0
0,0
Anlæg i alt
0,4
0,4
0,4
0,0
og Ledelse
Borgerservice, IT og
Digitalisering
Drift i alt udenfor
servicerammen
*-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt
** korrigeret budget er inklusiv overførsler fra 2025-2026.
Evt. uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding.
= mindreforbrug
= merforbrug
Der er følgende kommentarer til driften:
Det bemærkes, at der som følge af stigende pris- og lønudvikling og kompensation for udgifter til
ukrainske flygtninge vil ske en øgning af kommunens ramme i forbindelse med midtvejsregulering,
som er udmeldt i starten af juli 2026. Det medfører en øgning af nogle enheders rammer.
Bevillingen behandles på Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i september 2026, og
effekten er derfor ikke indregnet i denne budgetopfølgning. Aftaleholderne vil i den tredje
budgetopfølgning kunne forholde sig til de øgede rammer. På Social- og Beskæftigelsesudvalget vil
kompensationen for pris- og lønudviklingen være på 0,3 mio. kr.
Arbejdsmarkedsområdet.
For drift indenfor servicerammen forventes balance. Der er afvigelser på de enkelte poster såsom et
mindreforbrug på Løntilskud for forsikrede ledige og et merforbrug på FGU-forløb. Afvigelserne
giver ikke grund til bekymring, og de udligner til balance.
Norddjurs Kommune modtager i 2026 0,554 mio. kr. i jobpræmie fra Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering (STAR). Kommunalbestyrelsen har vedtaget at fordele jobpræmien for 2026
omtrent ligeligt mellem veteranindsatsen, Social- og Beskæftigelsesudvalgets pulje samt
opkvalificering af medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen i forbindelse med implementeringen
af beskæftigelsesreformen.
Sprogskolens drift er forbedret, og der forventes balance for 2026. Udviklingen i Ukraine samt
udviklingen i dansk og ukrainsk lovgivning og dermed udsving i immigrationen fra Ukraine giver
dog usikkerhed og påvirker grundlaget for aktiviteterne på sprogskolen. Der er derfor fortsat
passende opmærksomhed på styringen af skolens økonomi.
For drift udenfor servicerammen forventes arbejdsmarkedsområdet at få et mindreforbrug på 3,5
mio. kr. for 2026. Der er variation i udviklingen i forventningerne til de enkelte ydelser, og
prognoserne baserer sig udelukkende på tekniske fremskrivninger af erfaringer fra tidligere år samt
de faktiske udbetalinger fra årets første måneder. Usikkerheder i forhold til arbejdsmarkedets
udvikling, internationale kriser og den reducerede indsats, der følger af beskæftigelsesreformen, er
ikke indregnet.
Der er grund til opmærksomhed; særligt for udviklingen i udbetalinger af sygedagpenge. Uden
vurdering af reformens effekt forventes der isoleret set på sygedagpenge et merforbrug på 1,5 mio.
kr. i 2026. Som direkte følge af beskæftigelsesreformen reduceres indsatsen på
sygedagpengeområdet markant pr. 1. juli 2026. Sygemeldte fra beskæftigelse, som forventes
raskmeldt inden for 26 uger, skal som udgangspunkt ikke længere deltage i kommunale
opfølgnings- og kontaktforløb, og for øvrige sygemeldte er kravene til opfølgning reduceret. Det er
usikkert, hvilken negativ effekt dette vil få på udbetalingerne af sygedagpenge.
Socialområdet.
Merforbruget på Socialpsykiatri og Rusmidler vedrører et forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. i
2026, negative overførsler fra 2025 på 0,3 mio. kr. vedrørende bostøtten, et forventet merbrug på
1,1 mio. kr. i 2026 og negative overførsler fra 2025 på 1,4 mio. kr. vedrørende rusmiddel. Det
forventede merforbrug skyldes blandt andet øgede udgifter til rusmiddelbehandling samt ca. 0,34
mio. kr. i merudgifter til borgere i psykiatrien med dobbeltdiagnoser, hvor der endnu ikke er sket en
fuld tilpasning til TIB (regionale dobbeltdiagnosetilbud).
Der er via Lov- og Cirkulæreprogrammet overført 0,84 mio. kr. i 2026 til Regionen til TIB-forløb,
men aktuelt er kun 4 borgere indskrevet i regionale TIB-forløb. Dette har medført, at der ikke er
sket en tilsvarende reduktion i antallet af borgere, der modtager kommunal rusmiddelbehandling.
En yderligere reduktion i behandlingskapaciteten i kommunen vurderes ikke mulig, hvis den
lovpligtige behandlingsgaranti på 14 dage fortsat skal overholdes.
Det overførte merforbrug på området vurderes ikke at kunne afvikles i 2026.
Det skal bemærkes, at der i denne sag anmodes om overførsel af 1,3 mio. kr. fra Sundhed-, Plejeog Omsorgsudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget som følge af fejlretning i forlængelse af
den nye fagudvalgsopbygning i forbindelse med overførsler fra regnskab 2025 til Socialpsykiatri og
rusmidler. Budgetomplaceringen indgår først i tredje budgetopfølgning pr. oktober 2026.
Det forventede merforbrug på Myndighed vedrører fejlretning i forbindelse med udgifter til intensiv
bostøtte, der i den første budgetopfølgning var konteret under botilbud.
Det forventede merforbrug udenfor servicerammen på ca. 4,8 mio. kr. skyldes dels lavere
indtægtsforventninger til statsrefusion for Housing First-indsatser end budgetteret, dels stigende
udgifter til STU efter LAB-loven. Sidstnævnte skyldes, at Norddjurs Kommune i højere grad end
tidligere benytter sig af muligheden for at bevillige STU-forløb efter LAB-loven (udenfor
servicerammen) i stedet for efter STU-loven (indenfor servicerammen). Derudover skyldes
afvigelsen også en budgetreduktion på 2,4 mio. kr. siden sidste store budgetopfølgning i forbindelse
med budgettilpasning på STU-området.
Tillægsbevillinger og omplaceringer på drift og anlæg
Der søges tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2026 til omplacering af budget til Social- og
Beskæftigelsesudvalget fra Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget. Omplaceringen vedrører
fejlretning i forbindelse med overførsler fra regnskab 2025 til Socialpsykiatri og Rusmidler i
forlængelse af den nye fagudvalgsopbygning. Bevillingen er samlet set budgetneutral.
Der søges om omplacering af budget på 2,0 mio. kr. i 2026 fra Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Omplaceringen vedrører hovedsageligt budget til
intensiv bostøtte i eget hjem på Myndighedsområdet.
Der søges tillægsbevilling i 2026 på 1,654 mio. kr. i såvel indtægter som udgifter til eksternt projekt
vedrørende opioid-behandling til børn og unge under 18 år. Projektet er finansieret af Social- og
Boligstyrelsen i et oprindelig tilsagn på 1,5 mio. kr. og senere yderligere et tilsagn på 0,154 mio. kr.
Projektet er samlet set budgetneutralt.
Der søges tillægsbevilling på 0,023 mio. kr. i 2026 og 0,035 mio. kr. årligt i overslagsårene til
omplacering af budget fra Social- og Beskæftigelsesudvalget til Sundheds-, Pleje- og
Omsorgsudvalget. Omplaceringen vedrører budget til bygningsdrift på adressen Gl. Rimsøvej 10 i
Glesborg, som Hjemmeplejen har overtaget fra Socialpsykiatrien.
Anlæg:
Der er et anlæg, som vedrører etablering af handicapvenlig belægning hos STU. Anlægget forventes
etableret indenfor budgetrammen.
Den anden budgetopfølgning samles for alle fagudvalg i en sag, som videresendes til
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvor der samtidig også fremlægges samlet vurdering
på overholdelse af service- og anlægsrammer for hele Norddjurs Kommune.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
I henhold til den vedtagne økonomiske politik for Norddjurs Kommune skal servicerammen
overholdes i såvel budget som i regnskab. Udgangspunktet er, at der ikke gives tillægsbevillinger
finansieret af kassebeholdningen i årets løb med undtagelse af overførslerne fra foregående
regnskabsår. Kommunalbestyrelsen har vedtaget principper til imødegåelse af tillægsbevillinger
finansieret af kassebeholdningen. Disse er uddybet i den økonomiske politik.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er beskrevet ovenfor.
Lovgrundlag
Budgetopfølgninger udarbejdes med henblik på at udarbejde prognoser for kommunens forventede
regnskab og er dermed omfattet af den kommunale styrelseslov og Bekendtgørelse om
kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
Indstilling
Direktøren for Vækst, Klima og Fællesskaber indstiller, at:
1. der søges om tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2026 til omplacering af budget fra Sundheds-,
Pleje- og Omsorgsudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Omplaceringen vedrører
fejlretning i forbindelse med overførsler fra regnskab 2025 til Socialpsykiatri og rusmidler i
forlængelse af den nye fagudvalgsopbygning. Bevillingen er samlet set budgetneutral.
2. der omplaceres budget på 2,0 mio. kr. i 2026 fra Sundheds-, Pleje- og Omsorgs-udvalget til
Social- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende intensiv bostøtte i eget hjem på Myndighedsområdet.
3. der gives budgetneutral tillægsbevilling i 2026 på 1,654 mio. kr. til indtægter såvel som
udgifter til et projekt finansieret af Social- og Boligstyrelsen omhandlende
stofmisbrugsbehandling til børn og unge.
4. der søges tillægsbevilling på 0,023 mio. kr. i 2026 og 0,035 mio. kr. årligt i overslagsårene
til omplacering af budget fra Social- og Beskæftigelsesudvalget til Sundheds-, Pleje- og
Omsorgsudvalget.
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Godkendt.
Ad. 3. Godkendt.
Ad. 4. Godkendt.
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.