Besluttet 1. oktober, Handicaprådet, Norddjurs
Høring af sagsbehandlingsfrister på Social- og Beskæftigelsesudvalgets område 2026
Formanden indstiller, at Handicaprådet udarbejder et høringssvar til sagsbehandlingsfristerne på Social- og Beskæftigelsesudvalgets område.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Handicaprådet tager ændringer i sagsbehandlingsfrister på Social- og Beskæftigelsesudvalgets område til efterretning og har derudover ingen bemærkninger. Karoline Bergkvist Søgaard Erik Holck Hansen Marie-Louise Ekserod Ifversen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
En gang årligt skal kommunens sagsbehandlingsfrister gennemgås. Efter gennemgangen skal
fristerne forelægges til politisk behandling i de relevante fagudvalg samt Kommunalbestyrelsen.
Forud for politisk behandling i fagudvalget sendes sagsbehandlingsfristerne på Social- og
Beskæftigelsesudvalgets område til administrativ høring i Handicaprådet.
Høringsfristen er den 5. oktober 2026.
Ændringer i sagsbehandlingsfrister for Arbejdsmarkedsafdelingen, UU samt Ungeindsatsen
Som følge af de ændrede rammevilkår på beskæftigelsesområdet anbefales det at justere de
gældende sagsbehandlingsfrister ved at forlænge de nuværende frister med én uge. Baggrunden for
anbefalingen er, at beskæftigelsesreformen har medført en øget opgavemængde og kompleksitet i
Jobcentret. Samtidig er medarbejderressourcerne reduceret som følge af de økonomiske besparelser,
der er forbundet med reformerne.
Den samlede effekt er et øget pres på sagsbehandlingen, hvilket udfordrer mulighederne for at sikre
tilstrækkelig faglig kvalitet og forsvarlig sagsbehandling indenfor de nuværende frister. En
forlængelse af sagsbehandlingsfristerne med én uge vil skabe bedre mulighed for at:
sikre en grundig og korrekt sagsoplysning
overholde lovgivningens krav til kvalitet og dokumentation
understøtte reel borgerinddragelse og individuelle vurderinger
reducere risikoen for fejl samt efterfølgende genbehandlinger
sikre fortsat fagligt forsvarlig sagsbehandling indenfor de eksisterende ressourcer.
I takt med implementeringen af beskæftigelsesreformen afskaffes en række ydelser og tilhørende
indsatser, herunder ressourceforløb og revalidering, i løbet af 2026. For borgere, der allerede er
omfattet af disse ordninger, videreføres sagsbehandlingen efter gældende lovgivning og
overgangsbestemmelser, indtil de igangværende sagsforløb afsluttes.
Ændringer i sagsbehandlingsfrister for Borgerservice
Forvaltningen har ikke fundet anledning til at fremsætte forslag til ændringer i fristerne for
Borgerservice.
Ændringer i sagsbehandlingsfrister for Socialområdet
Forvaltningen har ikke fundet anledning til at fremsætte forslag til ændringer i fristerne for
Socialområdet.
Fristerne og de foretagne ændringer fremgår af det vedlagte bilag.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Lovgrundlag
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Indstilling
Formanden indstiller, at Handicaprådet udarbejder et høringssvar til sagsbehandlingsfristerne på
Social- og Beskæftigelsesudvalgets område.
Beslutning
Handicaprådet tager ændringer i sagsbehandlingsfrister på Social- og Beskæftigelsesudvalgets
område til efterretning og har derudover ingen bemærkninger.
Fraværende:
Karoline Bergkvist Søgaard
Erik Holck Hansen
Marie-Louise Ekserod Ifversen
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.