Besluttet 19. oktober, Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg, Norddjurs
Prioritering og igangsætning af ny lokalplanlægning
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at 1. udvalget tager ovenstående kapacitetsfordeling til efterretning 2. udvalget godkender forslag til kriterier for prioritering af lokalplaner 3. udvalget igangsætter lokalplanlægning jf. sagsfremstillingen.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1: Godkendt. Ad. 2: Godkendt. Ad. 3: Godkendt. Præsentationen er vedlagt protokol.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget skal beslutte, hvilke nye lokalplaner der skal prioriteres og
igangsættes. Sagen omfatter ikke lokalplanlægning for vedvarende energianlæg, da disse prioriteres
i en særskilt proces.
Fremadrettet forventes Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget at blive forelagt en prioriterings- og
igangsætningssag tilsvarende denne sag, når der er kapacitet til igangsætning af nye lokalplaner –
forventeligt ca. halvårligt.
Ressourcemæssig kapacitet i forhold til samtidige verserende lokalplanprocesser
Fra oktober 2026 består Planteamet af syv medarbejdere. Heraf arbejder fire medarbejdere primært
med lokalplanlægning, suppleret af en faglig koordinator med hovedfokus på lokalplanområdet,
hvis rolle blandt andet er at understøtte fremdriften i lokalplanprocesserne, sikre faglig koordinering
og varetage projektledelsen af udvalgte lokalplaner.
Der er således i alt fem personer, som arbejder med lokalplanlægning.
Erfaringen viser, at én fuldtidsansat lokalplanmedarbejder har kapacitet til at håndtere ca. tre
samtidige verserende lokalplanprocesser. Kapacitetsvurderingen skal ses i lyset af, at lokalplansager
varierer betydeligt i kompleksitet, hvilket har væsentlig betydning for både ressourceforbrug og
sagsforløbets varighed. På den baggrund vurderes den samlede kapacitet i Plan at udgøre ca. 13
samtidige verserende lokalplanprocesser.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der til enhver tid skal versere lokalplanlægning for 2
vedvarende energianlæg. Disse to lokalplanlægningssager optager derfor en fast del af den ovenfor
vurderede kapacitet.
Norddjurs Kommune har desuden egne lokalplanlægningsbehov. Det kan f.eks. være
kommunale bolig- og erhvervsudstykninger
kommunale udviklingsprojekter, såsom Fjellerup Udvikling, Sydhavnen og Grenaa Bymidte
kommunale velfærdsbyggerier og øvrige anlægsprojekter.
Dertil kommer lokalplaner for almene boligprojekter, der hænger sammen med den politiske
prioritering om at afsætte grundkapital til almene boliger.
Desuden er der eksternes lokalplanønsker.
Kapaciteten søges disponeret således
2 samtidige verserende lokalplanprocesser for vedvarende energianlæg
Ca. 4 samtidige verserende lokalplanprocesser for kommunale lokalplanbehov
Ca. 2 samtidige verserende lokalplanprocesser for almene boliger
Ca. 5 samtidige verserende lokalplanprocesser for eksternes lokalplanønsker.
Forslag til kriterier for prioritering af lokalplaner
Forslag til nedenstående kriterier for prioritering af lokalplaner, herunder eksternes lokalplanønsker,
kommunale lokalplanbehov og lokalplaner for almene boliger, tager blandt andet afsæt i
Kommunalbestyrelsens konstitueringsaftale, visionsskitse, planstrategi, kommuneplan,
sektorstrategier og -planer. Herudover indgår faglige vurderinger af lokalplanbehovets/ønskets
betydning for kommunens udvikling, planlægningsmæssig sammenhæng og realiserbarhed.
Ved prioriteringen foreslås det, at der lægges særligt vægt på, at
lokalplanen vil understøtte Kommunalbestyrelsens visionsskitse, strategiske mål og politiske
planer/prioriteringer
lokalplanen skaber grundlag for befolkningstilvækst, flere arbejdspladser og større
investeringer med et vækstpotentiale
lokalplanen har stor sandsynlighed for at blive realiseret inden for en overskuelig
tidshorisont
lokalplanen bidrager til størst mulig værdi for den samlede indsats.
Ved lokalplanønsker, som er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, har kommunen
efter planlovens regler pligt til at arbejde for planens fremme. Dette indebærer dog ikke, at
planlægningen skal igangsættes straks eller foran andre lokalplanønsker/behov, men at
lokalplanønsket indgår i kommunens samlede prioritering af planlægningsopgaver.
Indkomne ansøgninger om ny lokalplanlægning fra eksterne og almene boliger, samt kommunale
lokalplanbehov
Norddjurs Kommune har modtaget seks ansøgninger om ny lokalplanlægning fra eksterne og tre
ansøgninger om lokalplanlægning for almene boliger. Ansøgningerne er vedlagt.
Desuden er vedlagt bilag med forvaltningens resumé af ansøgningerne og kommunale
lokalplanbehov, hvor der bl.a. redegøres for gældende planlægning og andre relevante forhold,
ansøgningens/lokalplanbehovet i relation til de foreslåede prioriteringskriterier, samt umiddelbare
opmærksomhedspunkter i den eventuelt videre lokalplanlægning.
Forslag til prioritering og igangsætning af ny lokalplanlægning
Der verserer aktuelt ti lokalplanprocesser, jf. bilaget. De verserende lokalplaner er i bilaget
kategoriseret efter kapacitetsfordelingen i følgende grupper: kommunale lokalplanbehov, almene
boliger og eksterne lokalplanønsker.
Som det også fremgår af vedlagte bilag, er to lokalplanprocesser sat i bero. Forvaltningen anbefaler,
at disse lokalplanprocesser forbliver sat i bero. Dette vurderes hensigtsmæssigt i lyset af
ovenstående forslag til prioriteringskriterier.
Der vurderes således at være ledig kapacitet til at igangsætte
2 lokalplaner for kommunale lokalplanbehov - i lyset af ovenstående vedrørende lokalplan
for rekreativt område ved Lunden, Allingåbro (Alling-å-bro-parken) og lokalplan for
kolonihaveområder i Grenaa, og at lokalplan for Fjellerup Udvikling forventes afsluttet
ultimo 2026
2 lokalplaner for almene boliger
3 lokalplaner for eksternes lokalplanønsker - i lyset af at lokalplan for et område til
offentlige formål ved Auningvej i Gjesing, lokalplan for et boligområde ved Reimersvej i
Auning og lokalplan for offentlige formål ved Sostrup forventes afsluttet ultimo 2026 og
primo 2027.
Forvaltningens anbefaling nedenfor tager udgangspunkt i
ovenstående forslag til prioriteringskriterier
forvaltningens bemærkninger i vedlagte bilag
at eventuelle lokale udfordringer er tilstrækkeligt belyst forud for igangsættelsen.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der igangsættes ny lokalplanlægning for
kommunale lokalplanbehov:
Lokalplan for erhvervsområde ved Århusvej, Auning
Lokalplan for rekreativt område på Sydhavnen, Grenaa
almene boliger:
Lokalplan for almene boliger ved Hovedgaden, Allingåbro
Lokalplan for almene boliger i Skolegade, Trustrup
eksternes lokalplanønsker:
Lokalplan for udvidelse af Ørsted Varmeværk, Ørsted
Lokalplan for Grenaa Strand Camping, Grenaa
Lokalplan for boliger i tidligere landbrugsejendom ”Gammelgård”, Voldby
Næste politiske behandling af ovenstående igangsatte lokalplanlægning sker i Natur-, Miljø- og
Teknikudvalget, når forslag til lokalplan skal politisk behandles.
Forvaltningen vil arbejde videre med at forberede de ikke-prioriterede/igangsatte lokalplaner frem
mod næste prioriterings- og igangsætningssag.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Kommunalbestyrelsens visionsskitse, planstrategi, kommuneplan, sektorstrategier og -planer mv.
Indstilling
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at
1. udvalget tager ovenstående kapacitetsfordeling til efterretning
2. udvalget godkender forslag til kriterier for prioritering af lokalplaner
3. udvalget igangsætter lokalplanlægning jf. sagsfremstillingen.
Beslutning
Ad. 1: Godkendt.
Ad. 2: Godkendt.
Ad. 3: Godkendt.
Præsentationen er vedlagt protokol.
Afbud: Stinne Thorsen Kvorning (I)
Bilag
- 25.09.26_Liste over verserende lokalplanlægning_til EVK sag
- Lokalplan for almene boliger i Skolegade, Trustrup
- Lokalplan for offentligt område til udvidelse af Efterskolen Helle, Gjerrild
- Lokalplan for almene boliger på Hovedgaden, Allingåbro
- Lokalplan for Grenaa Marina, Grenaa
- Lokalplan for udvidelse af Ørsted Varmeværk, Ørsted
- Lokalplan for boliger i tidligere landbrugsejendom ”Gammelgård”, Voldby
- Lokalplan for boligområde ved Møllevænget, Auning
- Lokalplan for almene boliger ved Udbygårdevej, Allingåbro
- Lokalplan for Grenaa Strand Camping, Grenaa
- 13.10.26_Ansøgninger om lokalplanlægning og kommunale lokalplanbehov
- Oplæg_ Prioritering og igangsætning af ny lokalplanlægning - EVK 19. okt. 2026
Kilde: Norddjurs Kommune, Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.