Behandlet 11. august, Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyn
Sundhedsprofil 2025 - "Hvordan har du det?"
Sagens kerne Sundhedsprofil 2025 - "Hvordan har du det?" er Danmarks største sundhedsundersøgelse, som regionerne i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Sundhedsstyrelsen, gennemfører med inddragelse af kommunerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagens kerne
Sundhedsprofil 2025 - "Hvordan har du det?" er Danmarks største sundhedsundersøgelse,
som regionerne i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og
Sundhedsstyrelsen, gennemfører med inddragelse af kommunerne.
Undersøgelsen gennemføres hvert 4. år og tilfældige danskere over 16 år, udvælges.
Sundhedsprofil 2025 giver et overblik over danskernes helbred, trivsel og sundhedsvaner både
på et nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at resultaterne for de nordfynske borgere drøftes i forhold til Socialog Sundhedsudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Børne-, Unge- og Familieudvalgets
arbejde med forebyggelse i relevante målgrupper. Drøftelserne sendes efterfølgende til
orientering i Kommunalbestyrelsen.
Sagens baggrund
Undersøgelsen "Hvordan har du det?" er en af de største nationale sundhedsundersøgelser i
Danmark. Undersøgelsen "Hvordan har du det?" bliver gennemført hvert fjerde år.
Undersøgelsen leverer unikke oplysninger, som ikke findes i øvrige registre eller databaser.
Udvalgte borgere fra samtlige kommuner i landet deltager i undersøgelsen.
Undersøgelsen fra 2025 giver både et øjebliksbillede af danskernes generelle sundhedstilstand
og viser udviklingen fra 2010, 2013, 2017 og 2021, hvor de øvrige undersøgelser blev
gennemført.
Dataindsamlingen til undersøgelsen fandt sted mellem den 4. februar og den 18. maj 2025.
Spørgeskemaet blev sendt ud til mere end 300.000 tilfældigt udvalgte borgere i Danmark i
februar 2025 og 2.500 borgere i Nordfyns Kommune. Næste undersøgelse finder sted i 2029.
Undersøgelsen opnåede i Region Syddanmark en svarprocent på 45,2 og omfatter svar fra
godt 30.000 borgere i regionen. Undersøgelsen består af et spørgeskema med 55 fælles
nationale spørgsmål. I Region Syddanmark indeholder spørgeskemaet yderligere 31 regionale
spørgsmål, dvs. i alt 86 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler borgernes trivsel, sundhed,
sundhedsadfærd og sygdom.
Under dataindsamlingen til undersøgelsen i 2021 var der indført en række restriktioner og tiltag
i forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien. Resultaterne for 2021 og udviklingen
mellem 2021 og 2025 skal ses i lyset heraf.
Region Syddanmark har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet og i tæt dialog med kommunerne i regionen.
Kommunerne har bl.a. bidraget til at udvælge de særlige syddanske spørgsmål i
spørgeskemaet og har også leveret en stor kommunikationsindsats, da spørgeskemaet blev
udsendt.
Resultaterne for Nordfyn viser følgende:
Resultater for 2025
Udvikling i forhold
til resultater i 2021
Placering i forhold til
gennemsnit i Region
Syddanmark
Særdeles god eller god livskvalitet
Bedre
Bedre
Hele tiden eller det meste af tiden følt
Bedre
sig trist til mode i de sidste 4 uger
Bedre
Drikker mere end 10 genstande i
løbet af en typisk uge
Bedre
Bedre
Ensomhed
Bedre
Samme niveau
Ryger dagligt
Bedre
Dårligere
Stillesiddende fritidsaktiviteter
Bedre
Dårligere
Svær overvægt (BMI over 30)
Samme niveau
Samme niveau
Fremragende, vældigt godt eller gode
Dårligere
selvvurderet helbred
Dårligere
Højt mentalt velbefindende
Dårligere
Dårligere
Høj score på stress skala
Dårligere
Dårligere
Lav score på kost skala
Dårligere
Dårligere
Langvarig sygdom
Dårligere
Dårligere
Meget generende smerter eller
Dårligere
ubehag inden for de seneste 14 dage
Dårligere
Får aldrig eller næsten aldrig søvn
nok til at føle sig udhvilet
Dårligere
Dårligere
Lavt selvværd
Dårligere
Samme niveau
Resultaterne viser et fortsat stort behov for at arbejde forebyggende for at fremme borgernes
sundhed på Nordfyn.
Efter gennemgang af Sundhedsprofilen set i forhold til de aldersgrupper, hvor flest har
sundhedsmæssige problemer eller har uhensigtsmæssige vaner, tegner der sig et billede på
hvert udvalgsområde, hvor anbefalingen vil være, at man sætter fokus på de målgrupper, som
det enkelte fagudvalg omfatter:
Arbejdsmarkedsudvalget:
Borgere med stress
Langvarigt syge borgere
Borgere med kronisk sygdom
Borgere, der ryger
Børne-, Unge- og Familieudvalget:
Børn og unge med mental sundhed og trivselsudfordringer
Børn og unge der ryger eller anvender nikotinprodukter
Unge, der drikker meget alkohol
Social- og Sundhedsudvalget:
Borgere med svær overvægt
Borgere, der ryger
Borgere, der drikker for meget alkohol
Borgere, der ikke lever op til anbefalinger om fysisk aktivitet
Borgere med kroniske sygdomme
Andre undersøgelser peger på følgende 3 sundhedsvaner, der har størst påvirkning på ens
levealder:
Rygning (forkortet levealderen med 3 - 3,5 år)
Inaktivitet (forkortet levealder med 1 år)
Alkohol (forkortet levealder med 0,5 - 1 år)
Udover kortere levealder får mange også flere dårlige leveår sidst i livet.
Mange andre sundhedsudfordringer f.eks. overvægt og flere kroniske sygdomme påvirker ikke
ens levealder, men påvirker ens livskvalitet og arbejdsevne kraftigt i negativ retning.
Sundhedsreformens påvirkning på forebyggelsesarbejdet fremadrettet:
I forbindelse med Sundhedsreformen flyttes den patientrettede forebyggelse til Region
Syddanmark, men den borgerrettede forebyggelse er fortsat en kommunal forpligtelse for
borgere i alle aldre. Der er dog indgået en samarbejdsaftale med regionen om, at
Nordfyns Kommune fortsat drifter den patientrettede forebyggelse lokalt på Nordfyn.
På grund af folketingsvalget i marts 2026 er planen om, at der inden sommerferien skulle
fremlægges et forslag til en ny folkesundhedslov, udskudt. Den kommende
folkesundhedslov forventes at få betydning for den kommunale forebyggelse i fremtiden,
herunder også den kommende drøftelse af placeringen af den borgerrettede
forebyggelse.
Sundhedsprofilen 2025 for Region Syddanmark kan ses her: Hvordan har du
det_Region_Syddanmark_2025
Vedhæftet sagen som bilag er plancher med udvalgte data fra undersøgelsen.
Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt Økonomi og Løn.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget.
Sendes efterfølgende til orientering i Kommunalbestyrelsen.
Lovgrundlag
Sundhedsloven.
Beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 05-05-2026
Sagen udskydes til næste udvalgsmøde.
Beslutning på Børne-, Unge- og Familieudvalget 2026-2029 06-05-2026
Udvalget genoptager sagen til august, når resultaterne af BørneUngeLiv-undersøgelsen
foreligger.
Beslutning på Arbejdsmarkedsudvalget 2026-2029 06-05-2026
Drøftet.
Genoptages på et senere udvalgsmøde.
Beslutning på Økonomiudvalget 2026-2029 20-05-2026
Orientering foretaget.
Beslutning på Kommunalbestyrelsen 2026-2029 28-05-2026
Orientering foretaget.
Beslutning på Arbejdsmarkedsudvalget 2026-2029 01-06-2026
Drøftet.
Supplerende sagsfremstilling
Resultaterne af sundhedsprofilen tages op igen til fornyet politisk drøftelse, bl.a. med fokus på:
1. Konsekvenserne af befolkningens almene sundhedstilstand for arbejdsmarkedet.
2. Konsekvenserne af befolkningens almene sundhedstilstand for forsørgelsesudgifter i
kommunen.
3. Mulige tiltag til at forbedre borgernes sundhedstilstand i beskæftigelsesindsatsen og
generelt.
Aktuel beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 11-08-2026
Udsættes til kommende møde.
Kilde: Nordfyns Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.