Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 11. august, Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyn

Fremtidig organisering af madlavning og renovering af køkkener på plejehjem

Sagens kerne Kommunens køkkener på plejehjem og botilbud skal renoveres over de kommende år. Inden renoveringen igangsættes, ønsker administrationen en politisk opbakning til, at den nuværende strategi med decentral madproduktion på plejehjemmene fortsættes i de kommende år.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Kommunens køkkener på plejehjem og botilbud skal renoveres over de kommende år. Inden
renoveringen igangsættes, ønsker administrationen en politisk opbakning til, at den nuværende
strategi med decentral madproduktion på plejehjemmene fortsættes i de kommende år.
Samtidig anbefales det at afsætte midler til mindre køkkenopgraderinger samt ekstra
personaledækning under renoveringen af Plejehjem Kærgården.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:

1. At renoveringerne planlægges og gennemføres, så de understøtter den nuværende
strategi for madlavning på plejehjemmene.
2. At der sigtes mod en opgradering i begrænset omfang, så den nuværende lokale
madproduktion kan videreføres inden for en faglig og økonomisk ansvarlig ramme.
3. At der i udvalgets forslag til budgetlægning udarbejdes et anlægsbeløb til at foretage
mindre opgraderinger af køkkenfaciliteterne samt til ekstra personale under renoveringen
af Kærgården.

Sagens baggrund
Kommunens plejehjem har i dag en række lokale køkkener bygget i perioden fra 2000-2018.
Flere af køkkenerne er nedslidte, bygget i en anden tid og står over for renovering.
Samtidig er der over årene sket en faglig udvikling, hvor der er ansat ernæringsassistenter til at
lave mad fra bunden i køkkenerne. Fagligheden i køkkenet samt den decentrale madlavning
har stor betydning for hverdagslivet på plejehjemmene, beboernes trivsel, sundhed og
måltidsoplevelse.
Madproduktionen er organiseret således, at en ernæringsassistent tilbereder mad til cirka 2022 beboere dagligt i husenes køkkener.
Inden renoveringen ønsker administrationen politisk opbakning til at fortsætte den nuværende
strategi med madlavning på plejehjemmene. Andre kommuner har forsøgt at effektivisere
madlavning med investeringer i centralkøkkener. Denne strategi har Nordfyn ikke valgt og der
blev nedlagt et centralkøkken i 2018.
Administrationen vurderer derudover, at der kun vil være meget begrænsede økonomiske
gevinster og faglige gevinster ved at centralisere madlavningen, enten i et af plejehjemmenes
huse eller i et centralt køkken.
Administrationen anbefaler i stedet en lettere opgradering af køkkenerne i form af større ovne,

kogeplader o.l., da det gør arbejdet lettere for ernæringsassistenten og er med til at
fremtidssikre køkkenerne. Dette sker i en balance mellem økonomi, kvalitet og ønsket om at
bevare den lokale madproduktion på plejehjem og botilbud. Vælges en sådan model med let
opgradering, betyder det, at Nordfyns Kommune skal finansiere de merudgifter, der ligger ud
over den almindelige køkkenrenovering.
Der er i forbindelse med udvalgets behandling af budgettet for 2027 udarbejdet et
budgetforslag, som omhandler en sådan opgradering af køkkenerne. Forslaget behandles som
en del af den samlede budgetlægning for 2027.
Den almindelige køkkenrenovering skal efter Almenboligloven behandles på afdelingsmøder
med beboerne, hvor der tages stilling til renoveringernes gennemførelse og huslejemæssige
konsekvenser.
Særligt vedrørende den aktuelle renovering på Kærgården:
I forbindelse med renoveringen på Plejehjemmet Kærgården, der er planlagt til sommeren
2027, forventes renoveringsarbejdet at strække sig over cirka et halvt år. Udover
køkkenrenoveringen skal alle gulve i fællesarealerne også udskiftes.
Under renoveringen vil fællesarealer og køkkener i husene periodevist være utilgængelige,
hvilket ændrer medarbejdernes mulighed for tilsyn og støtte til beboerne. En genhusning har
været overvejet, men sammen med boligselskabet er det vurderet, at en etapevis renovering i
sommerhalvåret og mindre tilpasning af udgange til have og terrasse gør, at beboerne kan
blive i deres lejligheder.
Ulempen er, at det bliver vanskeligere at tilse beboerne og, at de skal samles i nabohuse for
fælles aktiviteter. Ledelsen vurderer derfor, at der er behov for én ekstra aftenvagt i perioden
for at sikre tryghed og forsvarlig drift.

Økonomiske oplysninger
Spørgsmålet om midler til renovering behandles som led i budgetprocessen for 2027.

Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.

Lovgrundlag
Serviceloven.
Almenboligloven.

Aktuel beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 11-08-2026
Godkendt.

Kilde: Nordfyns Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.