Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 12. august, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Nordfyn

Danmarkskortet for 2025

Sagens kerne Børne-, Unge- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget orienteres om Danmarkskortet for 2025, hvorefter sagen efterfølgende oversendes til behandling i Kommunalbestyrelsen. Administrationens indstilling Administrationen indstiller, at: 1.

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Unge- og Familieudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Børne-, Unge- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget orienteres om
Danmarkskortet for 2025, hvorefter sagen efterfølgende oversendes til behandling i
Kommunalbestyrelsen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Børne-, Unge- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget drøfter
Danmarkskortet for 2025 for deres respektive områder og oversender det til behandling i
Kommunalbestyrelsen.
2. Kommunalbestyrelsen drøfter Danmarkskortet for 2025.

Sagens baggrund
Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år et kommuneopdelt Danmarkskort, der
viser omgørelsesprocenten i klagesager efter den sociale lovgivning. Danmarkskortet laves på
baggrund af statistik fra det forudgående år og skal behandles af Kommunalbestyrelsen, jf.
Retssikkerhedslovens § 79 b (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område).
Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager, der er indbragt for og
omgjort af Ankestyrelsen i det pågældende år. Omgørelsesprocenten forholder sig ikke til det
samlede antal afgørelser truffet af den enkelte kommune i det pågældende år.
Tallene i Danmarkskortet er opdelt i tre kategorier, som hver især er inddelt i samlet antal
behandlede klagesager og deraf antal omgjorte sager. De omgjorte sager opdeles yderligere i
to kategorier: ændrede eller hjemviste til fornyet behandling.
Børnehandicapområdet:
Ankestyrelsen har behandlet 3 sager i 2025, hvoraf 1 er omgjort = 33 % omgjorte sager
(landsgennemsnittet er på 58,6 %). Den omgjorte sag er hjemvist til fornyet behandling ved
kommunen.
Voksenhandicapområdet:
Ankestyrelsen har behandlet 7 sager i 2025, hvoraf 4 er omgjort = 57 % omgjorte sager
(landsgennemsnittet er på 43,3 %). De omgjorte sager er hjemvist til fornyet behandling ved
kommunen.
Socialområdet:
Ankestyrelsen har behandlet 41 sager i 2025, hvoraf 20 er omgjort = 49 % omgjorte sager
(landsgennemsnittet er på 46,8 %). 1 sag er ændret, 19 sager er hjemvist til fornyet behandling
ved kommunen.

Tallene fra Danmarkskortet er ikke en indikator for kvaliteten af den generelle sagsbehandling,
idet statistikken alene forholder sig til rigtigheden af de sager, der bliver påklaget til
Ankestyrelsen. Forklaringerne på tendenserne i tallene fra omgørelsesprocenterne er
mangeartede, og tallene kan derfor ikke tolkes generelt.
Det ses af tallene for 2025, at antallet af klagesager behandlet ved Ankestyrelsen er højere (51
sager i alt) end i 2024 (39 sager i alt). Det ses videre, at omgørelsesprocenten er markant
lavere på områderne børnehandicapområdet (fra 50 % i 2024 til 33 % i 2025) og
Socialområdet (fra 66 % i 2024 til 49 % i 2025). På området voksenhandicapområdet ses
fortsat en stigning i omgørelsesprocenten, men den er markant mindre fra 2024 til 2025
(stigning på 7 %), end tilfældet var fra 2023 til 2024 (stigning på 21 %).
Tallene i tabel:
Børne handicap

Voksen handicap

Socialområdet

Antal sager

Omgjort

Stadfæstet

Lands pct 2025

NFK pct 2025

NFK pct 2024

NFK pct 2023

NFK pct 2022

Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt Økonomi og Løn.

Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.

Lovgrundlag
Retssikkerhedsloven.

Beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 11-08-2026
Drøftet.

Aktuel beslutning på Børne-, Unge- og Familieudvalget 2026-2029 12-08-2026
Drøftet.

Kilde: Nordfyns Kommune, Børne-, Unge- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.