Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 2. september, §17, stk. 4 - Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme, Nordfyn

Præsentation af første resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen for børn og unge

Sagens kerne Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme præsenteres med denne sag for de første bearbejdede resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen for børn og unge i Nordfyns Kommune. De resultater, der foreligger på nuværende tidspunkt, omfatter dagtilbud, indskoling og mellemtrin.

Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
§17, stk. 4 - Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme, Nordfyns Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme præsenteres med denne sag for de første
bearbejdede resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen for børn og unge i Nordfyns
Kommune.
De resultater, der foreligger på nuværende tidspunkt, omfatter dagtilbud, indskoling og
mellemtrin. De første kvantitative rapporter blev forelagt udvalget i juni 2026, hvorefter Børn og
Unge har arbejdet videre med en mere systematisk bearbejdning af materialet.
På mødet præsenteres udvalget for de væsentligste mønstre, tendenser og
opmærksomhedspunkter, der tegner sig på tværs af materialet. Præsentationen skal dermed
give udvalget et mere samlet billede af resultaterne og et grundlag for den videre drøftelse af
arbejdet med trivsel, sundhed og forebyggelse.
Ungeprofilmodulet og undersøgelsen blandt elever i udskolingen gennemføres senere og
indgår derfor ikke i de resultater, der præsenteres på dette møde.

Administrationens indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme tager orienteringen til
efterretning.

Sagens baggrund
Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme besluttede den 6. maj 2025 at få afdækket
mulighederne for at gennemføre en sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge i
Nordfyns Kommune.
Formålet med undersøgelsen er at skabe et styrket og mere systematisk datagrundlag for det
videre arbejde med trivsel, sundhed og forebyggelse på tværs af fagområder.
På mødet den 24. juni 2025 godkendte udvalget, at der igangsættes en
sundhedsprofilundersøgelse med fokus på alle relevante målgrupper. Kommunalbestyrelsen
godkendte den 28. august 2025 en samlet ramme på 390.000 kr. til gennemførelse af
undersøgelsen.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med BørnUngeLiv og omfatter:
småbørnsmodul for 0-7 år
grundskolemodul for 0.-10. klasse
ungeprofilmodul for unge og unge voksne.

Udvalget blev den 1. oktober 2025 orienteret om tids- og procesplanen for gennemførelsen.
Undersøgelsen for dagtilbud, indskoling og mellemtrin blev gennemført i perioden 15. marts til
30. april 2026. Spørgsmålene omfatter blandt andet børn og unges hverdag, trivsel, sundhed,

relationer, skole, fritid og digital adfærd.
På mødet den 16. juni 2026 blev udvalget orienteret om de første kvantitative rapporter.
Rapporterne indeholder opgørelser på kommune-, distrikts- og skoleniveau og blev
efterfølgende sendt til de relevante skoler og dagtilbud.
Det blev samtidig oplyst, at Børn og Unge ville arbejde videre med en samlet bearbejdning af
data med fokus på mønstre, sammenhænge og væsentlige opmærksomhedspunkter på tværs
af kommunen. De bearbejdede analyser blev forventet præsenteret for udvalget efter
sommerferien, begyndende med mødet den 2. september 2026.
Elever i udskolingen besvarer spørgeskemaet i perioden 1. november 2026 til 31. januar 2027.
Resultaterne herfra indgår derfor ikke i den aktuelle præsentation.

Økonomiske oplysninger
Kommunalbestyrelsen har den 28. august 2025 bevilliget en samlet ramme på 390.000 kr. til
gennemførelse af sundhedsprofilundersøgelsen for børn og unge i Nordfyns Kommune.
Rammen omfatter tilkøb af relevante moduler fra BørnUngeLiv, herunder småbørnsmodul,
grundskolemodul og ungeprofilmodul. Herudover dækker rammen øvrige nødvendige
omkostninger i forbindelse med gennemførelsen, herunder transport, forplejning og formidling.
Af den samlede ramme er der desuden afsat midler til en projektansættelse med henblik på at
understøtte planlægning, gennemførelse og efterfølgende analyse af data.

Beslutningskompetence
Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme.

Lovgrundlag
Intet.

Aktuel beslutning på §17, stk. 4 - Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme
Orienteringen taget til efterretning. Drøftes videre på næstkommende udvalgsmøde.

Kilde: Nordfyns Kommune, §17, stk. 4 - Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.