Behandlet 8. september, Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyn
Borgerdialog - fremtidens nære sundhedsvæsen
Sagens kerne Social- og Sundhedsudvalget orienteres om borgerdialogmødet "Fremtidens nære sundhedsvæsen på Nordfyn - i lyset af Sundhedsreformen", som afholdes den 1. oktober 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagens kerne
Social- og Sundhedsudvalget orienteres om borgerdialogmødet "Fremtidens nære
sundhedsvæsen på Nordfyn - i lyset af Sundhedsreformen", som afholdes den 1. oktober 2026.
Mødet skal give borgerne indblik i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og skabe dialog
om lokale behov og prioriteringer.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagens baggrund
Social- og Sundhedsudvalget, Seniorrådet Nordfyn og Ældre Sagen Nordfyn inviterer til
borgerdialogmøde den 1. oktober 2026 kl. 17.30-21.00 i Tingstedet på Søndersø Rådhus.
Med sundhedsreformen som afsæt sætter mødet fokus på, hvordan det nære sundhedsvæsen
på Nordfyn skal udvikles. Hensigten er at skabe et fælles grundlag for dialog om fremtidens
sundhedstilbud og give plads til borgernes erfaringer, behov og forventninger. Samtidig skal
mødet synliggøre de forskellige perspektiver og det fælles ansvar, som kommune, region og
almen praksis har i udviklingen.
Udvalgsformand Jane Yndgaard byder velkommen, hvorefter tre oplæg danner afsæt for
dialogen:
Direktør for Social- og Arbejdsmarked Mogens Bak Hansen belyser udviklingen af det
nære sundhedsvæsen på Nordfyn.
Praktiserende læge og formand for PLO Nordfyn Lars Riisgaard giver almen praksis'
perspektiv.
Næstformand for Sundhedsråd Fyn Anja Lund orienterer om sundhedsreformen og de
kommende nærsundhedsplaner.
Herefter følger borddialog og paneldebat med deltagelse af kommunalpolitikere,
regionspolitikere samt repræsentanter fra almen praksis og Nordfyns Kommune. Dialogen skal
bringe borgernes perspektiver i spil og kvalificere drøftelsen af, hvad der bør prioriteres i
udviklingen af det nære sundhedsvæsen på Nordfyn.
Invitation med program er vedlagt som bilag.
Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt i Økonomi og Løn.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Lovgrundlag
Intet.
Aktuel beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 08-09-2026
Taget til efterretning.
Kilde: Nordfyns Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.