Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 8. september, Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyn

Forelæggelse af udkast til samarbejdsaftale med Frivilligcenter Nordfyn

Sagens kerne Den eksisterende aftale skal revideres i 2026, og der er indledt dialog med frivilligcentret. Administrationen har i samarbejde med Frivilligcentret udarbejdet et udkast til en ny samarbejdsaftale for 2027-2030, som beskriver samarbejdet, herunder Sløjfen.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Den eksisterende aftale skal revideres i 2026, og der er indledt dialog med frivilligcentret.
Administrationen har i samarbejde med Frivilligcentret udarbejdet et udkast til en ny
samarbejdsaftale for 2027-2030, som beskriver samarbejdet, herunder Sløjfen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at:

1. Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkast til ny samarbejdsaftalen for 2027-2030.
2. At Social og Sundhedsudvalget herunder drøfter forslaget om et udvidet
opsigelsesvarsel.
3. At sagen fremsendes til endelig godkendelse i november.

Sagens baggrund
I den nuværende samarbejdsaftale med Frivilligcenter Nordfyn står der, at samarbejdsaftalen
skal revideres i 2026. I april og august blev der afholdt møder med ledelsen af Frivilligcentret
omkring udformningen af en ny aftale.
Udkastet til en ny samarbejdsaftale er med til at tydeliggøre både Frivilligcenter Nordfyns og
Nordfyns Kommunes forpligtelser i samarbejdet omkring at styrke og udvikle det frivillige
sociale område på Nordfyn.
Opsigelsesvarsel
På baggrund af Bestyrelsen for Frivilligcenteret har ønsket større driftssikkerhed i forhold til
opsigelse af samarbejdet.
Frivilligcentrets økonomi består primært af driftsmidler fra Socialstyrelsen og Nordfyns
Kommune. Driftsmidlerne fra Socialstyrelsen er afhængige af at Nordfyns Kommune
medfinansierer. Besked om medfinansiering til Frivilligcentret gives efter at Nordfyns
Kommunes budget er vedtaget i oktober måned for det kommende år.
Ved en evt. opsigelse af medfinansiering og dermed samarbejdsaftalen, vil Frivilligcentret reelt
kun blive givet et varsel på 2-3 mdr. Det giver bestyrelsen 1) en arbejdsgivermæssig og
økonomisk udfordring i forhold til afskedigelse af medarbejdere og forpligtelser i den
forbindelse. Og 2) en udfordring i at afvikle de frivillige aktiviteter på en ordnet og god måde.
På den baggrund foreslår administrationen at aftalen indgås med et opsigelsesvarsel på 6
måneder startende fra førstkommende kvartal.
Med et forslag til et opsigelsesvarsel på 6 mdr. efter samarbejdsaftalens udløb f.eks. med
opsigelse den 31.12.2027 medfinansierer Nordfyns Kommune Frivilligcentret frem til den

30.6.2028. Det vil betyde, at en evt. besparelse kun vil have halvårs virkning det første år. Med
dette opsigelsesvarsel skabes der mulighed for en ordentlig afvikling af samarbejdet.
Alternativet til denne model vil efter administrationens mening være at Frivilligcentret tillades at
bruge nogle af sine midler til at konsolidere sig med en større henlæggelse til at finansiere
eventuelle lønmæssige forpligtelser.

Økonomiske oplysninger
Der er i budget 2026 og overslagsårene afsat 529.310 kr. årligt. Efter delvis momsafløftning
udbetales der 545.680 kr. til Frivilligcenteret årligt.

Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.

Lovgrundlag
Serviceloven § 18.

Aktuel beslutning på Social- og Sundhedsudvalget 2026-2029 08-09-2026
Sagen blev drøftet og genoptages på kommende møde.

Kilde: Nordfyns Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.