Behandlet 21. oktober, Økonomiudvalget, Nordfyn
Ajourføring af Principper for finansiel styring
Sagens kerne Sagen vedrører en ajourføring af kommunens styringsgrundlag for finansielle forhold.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Nordfyns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagens kerne
Sagen vedrører en ajourføring af kommunens styringsgrundlag for finansielle forhold. Formålet
er at sikre et opdateret og samlet regelsæt for håndtering af kommunens likviditet,
gældsforpligtelser og investeringer samt at skabe tydelighed om kompetencer og rammer for
den løbende finansielle forvaltning.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at:
de ajourførte Principper for finansiel styring godkendes.
de tilhørende ajourførte bilag og retningslinjer videreføres som en del af det samlede
grundlag for kommunens finansielle styring.
Sagens baggrund
Nordfyns Kommunes principper for finansiel styring fastlægger de overordnede rammer for
kommunens styring af likviditet, investeringer, gældsportefølje, leasing, kommunale garantier
og opkrævning af tilgodehavender. Principperne skal sikre en forsvarlig og professionel
håndtering af kommunens finansielle aktiver og passiver inden for gældende lovgivning og
kommunalbestyrelsens økonomiske målsætninger.
Administrationen har gennemgået de gældende principper med henblik på en ajourføring.
Opdateringen skal sikre, at principperne fortsat afspejler gældende lovgivning, udviklingen på
de finansielle markeder samt kommunens nuværende praksis for finansiel styring.
De ajourførte principper viderefører de grundlæggende rammer for kommunens finansielle
dispositioner, herunder regler for investering af overskudslikviditet, styring af kommunens
låneportefølje, anvendelse af leasing samt principper for ansvarlige og bæredygtige
investeringer. Samtidig tydeliggøres kompetenceforhold, rapporteringskrav og de tilhørende
administrative retningslinjer.
Principperne indebærer blandt andet fortsat fokus på ansvarlige investeringer, hvor
investeringer screenes i forhold til internationale konventioner, ESG-hensyn og FN's principper
for ansvarlige investeringer. Derudover fastholdes rammerne for kommunens låneoptagelse og
risikostyring med henblik på at sikre en balanceret sammensætning af kommunens
gældsportefølje.
Det vurderes, at de ajourførte principper bidrager til at sikre gennemsigtighed, klare
kompetenceforhold og en fortsat forsvarlig forvaltning af kommunens finansielle aktiver og
forpligtelser.
Økonomiske oplysninger
Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Principperne fastlægger de overordnede
rammer for den finansielle styring og understøtter, at kommunens likviditet, investeringer og
gældsforhold forvaltes på et økonomisk forsvarligt grundlag.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Lovgrundlag
Nordfyns Kommunes Principper for Økonomistyring.
Nordfyns Kommunes Økonomiske politik.
Aktuel beslutning på Økonomiudvalget 2026-2029 21-10-2026
Økonomiudvalget anbefaler til Kommunalbestyrelsens godkendelse,
1. at de ajourførte Principper for finansiel styring godkendes
2. at de tilhørende ajourførte bilag og retningslinjer videreføres, som en del af det samlede
grundlag for kommunens finansielle styring.
Kilde: Nordfyns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.