Behandlet 8. juni, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg
Retning for den kommunale skovdrift i unge produktionsskove
Direktionen indstiller, at der udarbejdes en ny driftsplan med udgangspunkt i scenarie B - Aktiv naturskovudvikling.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 8. juni 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at der udarbejdes en ny driftsplan med udgangspunkt i scenarie B - Aktiv
naturskovudvikling.
Sagsfremstilling
Nyborg Kommune ejer i alt 13 skove, hvor 3 er gamle skov og 10 er unge, ensaldrende
produktionsskove, hvilket giver naturfaglige og driftskøknomiske udfordringer med relativt lav
biodiversitet. Der er få gamle træer, begrænset variation i kronelag og minimal større dødt ved,
som er afgørende for mange arter. Skovbunden er ofte mørk og artsfattig, og der mangler
mikrohabitater som hulheder, flækkede stammer og grove grene.
Ligeledes er der kun ringe eller ingen økonomisk gevinst ved tynding i ung skov. Træerne har
små dimensioner og ender typisk som flis med lav markedsværdi, mens omkostningerne til
fældning, udkørsel og transport er høj. Tynding i ung skov er derfor være underskudsgivende.
Den nuværende driftsplan for kommunale skove udløber i 2026. Det er Administrationens
vurdering, at der i forbindelse med udarbejdelse af ny driftsplan, bør tages stilling til udvikling af
de nyere skove.
Administrationen ser 3 strategiske spor:
A. Naturnær skovdrift
Naturnær skovdrift med mindre løbende indgreb, hvor man efterligner naturens egne
processer. Skoven forynger sig selv, variationen i bevoksningerne øges, og mængden af dødt
ved forøges gradvist . Modellen er et kompromis mellem produktionsskov og urørt skov, hvor
der produceres træ på en måde, der styrker naturindholdet og øger skovenes robusthed over
for klimaændringer, storme og sygdomme.
B. Aktiv naturskovudvikling
Ved aktiv naturskovudvikling accelereres udviklingen gennem målrettede indsatser. Der
etableres lysninger, gamle træer bevares med biodiversitetstiltag, og grøfter tilkastes for at
genskabe naturlig hydrologi. Noget fældet træ sælges for at dække udgifterne, og over
halvdelen efterlades som dødt ved. Resultatet er en hurtigere overgang fra ensaldrende skov til
en varieret og robust skov.
C. Urørt skov
Urørt skov indebærer minimal menneskelig indgriben. Skoven udvikler sig frit med døde træer,
naturlig foryngelse og uregelmæssige strukturer. Da Nyborgs udgangspunkt er unge,
ensaldrende produktionsskove, vil det tage langt tid før skoven får karakter af egentlig urørt
skov. Naturgevinsten er derfor langsigtet, og udviklingen vil være langsom i mange årtier.
Det er Administrationens vurdering, at spor B giver bedst balance mellem økonomi og resultat.
Administrationen vil tilrettelægge driften, således at det ikke medfører forøgede driftsudgifter ud
over de indtægter, der kommer af skovdriften; f.eks. salg af tømmer, brænde og flis.
I alle spor vil der være mulighed for at benytte skovene rekreativ.
Driftsplanen udarbejdes med inddragelse af Grønt Råd og fremlægges til politisk vedtagelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning på Klima-, Miljø- og Naturudvalget 2026-2029 02-06-2026
Indstillingen anbefales med tilføjelse af, at aktiv naturskovudvikling sker efter scenarie B med
udvikling af en varieret og robust skov i overgangen til en mere urørt skov på længere sigt.
Aktuel beslutning på Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029 08-06-2026
Fagudvalgets indstilling anbefales.
Beslutning på Byrådet 2026-2029 16-06-2026
Fraværende: Anja Kongsdal
Fagudvalgets indstilling godkendt.
Kilde: Nyborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 8. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.