Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 8. juni, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg

Omdannelse af Møllevej til en offentlig sti

Direktionen indstiller, at Møllevej omdannes til offentlig sti

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Mandag 8. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Møllevej omdannes til offentlig sti

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune har henvendt sig til Nyborg kommune med ønske om at få omdannet en
del af den offentlige vej Møllevej til en offentlig sti. Møllevej er en gennemgående vej fra
Svendborg Landevej (Nyborg Kommune) til Skolevej (Svendborg Kommune) i Hesselager.
I 2022 blev Hesselager udpeget som indsatsområde i Svendborg Kommune. Med støtte fra
den statslige landsbyfornyelsespulje ønsker Svendborg Kommune at etablere en Grøn Tråd
som vist på bilag 1.
I den forbindelse har de aftalt med lodsejeren, at de får ret til at etablere en offentlig tilgængelig
sti på ejendommen Svendborg Landevej 51 i Nyborg Kommune. Det er dog en forudsætning,
at en del af den offentlige vej Møllevej indgår i projektet og omdannes til en sti. Svendborg
Kommune håndterer inddragelsen af de relevante borgere.
Scenarie 1 - Møllevej omdannes til offentlig sti
Der er udarbejdet en trafikanalyse for projektet. Af denne fremgår, at Møllevej på nuværende
tidspunkt primært fungerer som adgangsvej til de omkringliggende boliger og landbrugsarealer.
Administrationen kender ikke til nogen adgang fra Møllevej til ejendomme i Nyborg Kommune.
Møllevej knap 500 meter lang inden for Nyborg Kommune og er etableret med asfalt i under
2,5 meter bredde. Der er en ÅDT på 119 motorkøretøjer og 2 cyklister/knallerter i 2021, samt
en gennemsnitshastighed på 29 km/t. En vejlukning vil derved kun påvirke en meget
begrænset trafikmængde.
For at sikre, at den blinde vej reelt forhindrer gennemkørende trafik, bør der etableres en fysisk
afspærring, som pullerter eller bomme. Der vil også skulle opsættes enkelte skilte langs
Svendborg Landevej.
Scenarie 2 - Møllevej forbliver offentlig vej
Nyborg Kommune melder tilbage til Svendborg Kommune, at vejen ikke bliver omdannet til sti,
hvorved projektet ikke kan gennemføres.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Sagen afgøres i
Byrådet

Beslutning på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 2026-2029 02-06-2026
Indstillingen anbefales.

Aktuel beslutning på Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029 08-06-2026
Indstillingen anbefales.

Beslutning på Byrådet 2026-2029 16-06-2026
Fraværende: Anja Kongsdal
Indstillingen godkendt.

Kilde: Nyborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 8. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.