Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 10. august, Seniorrådet, Nyborg

Drøftelse af potentialer for samarbejde om Fælles om ungelivet

Det indstilles, at Seniorrådet drøfter om der er potentiale for samarbejde i regi af Fælles om ungelivet med udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvilke snitflader ser I imellem Seniorrådet og Fælles om Ungelivet? 2.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorrådet, Nyborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles, at Seniorrådet drøfter om der er potentiale for samarbejde i regi af Fælles om
ungelivet med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
1. Hvilke snitflader ser I imellem Seniorrådet og Fælles om Ungelivet?
2. Hvilken værdi kunne generationsperspektivet, i Seniorrådets optik skabe - både for yngre og
seniorer?
3. Hvad ville være de naturlige første skridt, hvis der ønskes et samarbejde?

Sagsfremstilling

På møde i Seniorrådet 14. april deltog specialkonsulent Thomas Møller Hvidberg og leder af
Sundhed og Forebyggelse Trine Ulf Enslev med en præsentation af Sundhed og Forebyggelse
i Nyborg Kommune. I forbindelse med præsentationen, opstod der en dialog om et
generationsperspektiv i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats vedrørende de
unge. På baggrund heraf, har formanden for Seniorrådet og Sundhed og Forebyggelse drøftet
muligheden for en fortsat dialog i Seniorrådet om, hvorvidt der kunne være et potentiale for
samarbejde mellem Seniorrådet og Sundhed og Forebyggelse i regi af Fælles om Ungelivet.
Nyborg Kommune blev 1. juli 2024 udvalgt som programkommune i Fælles om ungelivet.
Sammen med 9 andre kommuner; Egedal, Esbjerg, Hedensted, Holbæk, Kalundborg, Lemvig,
Syddjurs Thisted og Varde samt de oprindelige pilotkommuner fra Aalborg, Silkeborg, Odder,
Gentofte og Sorø, er Nyborg Kommune aktuelt med til at skabe erfaringer med den islandske
forebyggelsesmodel i en dansk kontekst. Målsætningen er, at flere unge lever et godt ungeliv,
hvor både forældre, øvrige voksne og lokalsamfund bidrager til at skabe rammer omkring de
unge, som fordrer til en sundere alkoholkultur og beskytter mod brug af tobak, nikotinprodukter
og stoffer. I Fælles om ungelivet er det i høj grad de voksne omkring de unge, der skal tage
ansvar for at skabe rammerne for positive fællesskaber uden rusmidler - ikke de unge selv.
I Nyborg Kommune er der nedsat en styregruppe, bestående af borgmesteren,
kommunaldirektøren, chefer for Sundhed og Ældre, Kultur og Fritid, Børn og skole og Social og
Familie samt rektor for Nyborg Gymnasium. Derudover er der nedsat en programgruppe med
bred repræsentation fra kommunale afdelinger, Nyborg Gymnasium og 10. klasse, FGU og Friog Privatskolerne. Tilsammen sikrer styre- og programgruppen projektets fremgang og
koordinering på tværs af både interne afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Der er i
Fælles om ungelivet et centralt fokus på at styrke udviklingen af det tværgående
samarbejde med henblik på en helhedsorienteret indsats, der prioriteres på tværs af
fagområder som en form for fælles mindset i arbejdet med kerneopgaven og udviklingen af nye
tiltag og fokusområder.
Et lige så centralt fokus er samarbejdet med forældre og andre voksne omkring de unge.
Udgangspunktet for dette samarbejde er det datadrevne element i Fælles om ungelivet, hvor

aktuelle data om de unge er med til at understøtte indsatsen og prioriteringen af indsatser
lokalt fx på skolerne og ungdomsuddannelser.
Nyborg Kommune arbejder således ud fra en flertstrenget indsats på tværs af mange
forskellige afdelinger og aktører, herunder også et forældrenetværk bestående af frivillige
forældre og forskellige civilsamfundsaktører fx. fra foreningslivet. Ingen kommuner har hidtil
opnået erfaringer med at arbejde med et generationsperspektiv i Fælles om ungelivet, der
rækker ud over forældregenerationen. Et samarbejde med seniorer og bedsteforældre vil
derfor udgøre et nyt udviklingsspor og skabe værdifulde erfaringer - både lokalt og som en del
af den nationale udvikling af Fælles om ungelivet.
På mødet modtager Seniorrådet en præsentation af Fælles om ungelivet med henblik på en
drøftelse af potentialet for et eventuelt samarbejde, i regi af Fælles om ungelivet. Drøftelsen
tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
1. Hvilke snitflader ser I imellem Seniorrådet og Fælles om ungelivet?
2. Hvilken værdi kunne generationsperspektivet, i Seniorrådets optik skabe - både for unge og
seniorer?
3. Hvad ville være de naturlige første skridt, hvis der ønskes et samarbejde?
En kort beskrivelse af visionen og det faglige fundament bag Fælles om ungelivet er vedhæftet
sagen som bilag.
Programleder Mathias Asferg Rasmussen, sundhedskonsulent Katrine Frost Grønholdt og
leder af Sundhed og Forebyggelse Trine Ulf Enslev, deltager under punktets behandling.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Sagen afgøres i
Seniorrådet

Aktuel beslutning på Seniorrådet 2026-2029 10-08-2026
Seniorrådet og Sundhed og Forebyggelse drøfter potentialer for et samarbejde om Fælles om
ungelivet.
Seniorrådet er interesseret i at finde snitflader. Seniorrådet kan bidrage til at understøtte,
organisere og formidle samarbejdet mellem unge og seniorer samt frivillige organisationer.
Samarbejdet drøftes videre i rådet.
Seniorrådet opfordrer til, at Fælles om ungelivet og muligheden for, at seniorer kan indgå i
forældregruppen/bedsteforældregruppe bliver omtalt på seniorlivsmessen. Dette tages med i
arbejdsgruppen til seniorlivsmesser.
Der aftales, at Anne udpeges som kontaktperson for samarbejdet om Fælles om ungelivet.

Kilde: Nyborg Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.