Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Nyborg

Orientering: Proces for udpegning af nye indsatsområder i Kulturregion Fyn

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kulturregion Fyn har igangsat en proces, der skal danne grundlag for udvælgelsen af de
indsatsområder, som Kulturregion Fyn skal arbejde med i den kommende flerårige periode.
Som led i processen er medlemskommuner, kulturaktører og øvrige samarbejdspartnere
inviteret til at indsende forslag til relevante indsatsområder gennem et fælles spørgeskema. I
Nyborg Kommune udarbejdes besvarelsen administrativt med afsæt i lokale erfaringer og
aktuelle udviklingsperspektiver på kulturområdet.
De indkomne forslag samles af Kulturregion Fyns sekretariat i en række overordnede temaer,
som præsenteres for den politiske styregruppe den 10. september 2026. På mødet drøfter den
politiske styregruppe forslagene og udpeger op til fem temaer, som sekretariatet arbejder
videre med.
Efter den politiske styregruppes møde får medlemskommunernes politiske udvalg mulighed for
at drøfte de udvalgte temaer og komme med input til, hvordan de kan skabe lokal værdi. Disse
input indgår i det videre arbejde frem mod den politiske styregruppes møde den 11. december
2026, hvor de endelige to til tre indsatsområder for Kulturregion Fyn udvælges.
Administrationen forventer derfor at forelægge en sag for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret
2026, hvor udvalget får mulighed for at drøfte de udvalgte temaer og bidrage med lokale
perspektiver til det videre arbejde.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i
Kultur og Fritidsudvalget

Aktuel beslutning på Kultur- og Fritidsudvalget 2026-2029 11-08-2026
Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Nyborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.