Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 11. august, Skole- og Dagtilbudsudvalget, Nyborg

Orientering: Introduktion til Nyborg Ungdomsskole

Direktionen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Dagtilbudsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Ungdomsskolens opgaver er defineret gennem lovgivning samt via styrelsesvedtægt for
Nyborg Ungdomsskole og Ungdomsskoleplanen.
Ungdomsskoleloven (LBK nr 608 af 28/05/2019) fastslår i §1 det overordnede formål:
Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem
forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget
indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Det er et krav at sikre et alsidigt tilbud til alle kommunens unge mellem 14-18 år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 og over 18 år kan optages i
Ungdomsskolen.
Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:
1) Almen undervisning.
2) Prøveforberedende undervisning.
3) Specialundervisning.
4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske
samfundsforhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:
1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.
2) Heltidsundervisning.
3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i
kommunens samlede ungdomspolitik.
4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte
klub- og anden fritidsvirksomhed.
Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som
tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte
virksomhed.
Struktur
Der er etableret ungdomsskole i Nyborg (Hyrdegyden), Ullerslev og Ørbæk. Målgruppen for

disse grupper er fra 7. klasse. Der er dog kørt forsøg med elever fra 6. klasser med henblik på
at øge kendskabet til tilbuddene.
Fritidsklubber er tilgængelige i Nyborg (Hyrdegyden), Ullerslev, Aunslev og Ørbæk. Der er
ingen fritidsklub i Frørup.
Ungdomsskoleplanen
Ungdomsskoleplanen, der senest er godkendt 27. maj 2025, sætter rammen for hvad der er
besluttet i Nyborg Kommune.
Ungdomsskolens tilbud og målgrupper (er tilrettet jf. Budgetforliget for 2026):
Almen/fritidsundervisning herunder undervisning i færdselslære og knallertkørsel.
(7.klasse til 18 år)
Heltidsundervisning Sporskiftet (8.-10.kl)
SSP (samarbejde mellem Skole, Socialafdeling og Politi - fokus 6.klasse - 30 år)
Andre aktiviteter, camps og projekter, som er i overensstemmelse med ungdomsskolens
formål.
Fritidsklub (4. - 6. klasse) og ungdomsklubber (7.klasse - 18 år)
Nedenfor uddybes de enkelte tilbud.
Almen/fritidsundervisning
Ungdomsskolen tilbyder en lang række fritidshold inden for musik, krea, motor og knallert,
sport, rollespil samt skolefag såsom dansk, engelsk og matematik. Derudover er der forskellige
dags- eller weekendudflugter. Den årlige rockmusical tiltrækker en del unge (29 tilmeldte), men
især skituren til Østrig er særdeles populær (72 tilmeldte).
Knallertkørekort er i 2025-26 blevet udbudt på 9 hold.
Filmmaraton og sommeraktiviteter tiltrak hver 92 unge. De hold der blev gennemført med
færrest tilmeldte var hhv. guitar og keramik med 4-5 tilmeldte elever.
I alt har der været 911 tilmeldte (der kan være unge der er tilmeldt flere hold).
Heltidsundervisning
Heltidsundervisningen er et tilbud til elever i 8.-10. klasse med behov for en meget fleksibel og
individuelt tilrettelagt undervisning. Undervisningen foregår i mindre grupper med fokus på:
- struktur og forudsigelighed
- praktisk og anvendelsesorienteret undervisning
Målgruppen er elever med sociale, faglige og/eller personlige udfordringer, herunder ofte højt
fravær.
SSP
SSP (Skole, Socialafdeling, Politi) er et tværfagligt samarbejde, der forebygger kriminel adfærd
blandt børn og unge.
Der er ansat to fuldtidsmedarbejdere. De arbejder tæt sammen med skoler,
ungdomsuddannelser, socialafdeling, Den boligsociale helhedsplan, kommunens sundhed- og
forebyggelseskonsulenter, Rusmiddelcentret og klubberne om at skabe sunde
ungefællesskaber i hele kommunen. Ligeledes deltager SSP i det tværfaglige samarbejde om

unge, der udviser en risikoadfærd, eller hvor der er bekymring for, at den unge er på vej ud i
kriminalitet.
SSP-medarbejderne underviser alle elever fra 6. - 9. klasse i social pejling og
flertalsmisforståelser. De holder oplæg på forældremøder om emner som alkohol, digital
adfærd og flertalsmisforståelser.
Andre aktiviteter
Der er fx samarbejde med den boligsociale helhedsplan. Ligeledes samarbejdes der med
folkeskolerne.
Link til Den Boligsociale Helhedsplan: https://www.sprotoften.dk/aktivitetshus/den-boligsocialehelhedsplan.aspx
Fritidsklubber
Målgruppen er fra 4.-6. klasse. Medlemstallet svinger en del i løbet af året. Der er flest ved
skoleårets start. Klubben i Aunslev har færrest indmeldte.
Under fremlæggelsen vil fritidsklubbernes indhold blive uddybet, herunder kvalitet i tilbuddet.
Udover ovennævnte aktiviteter har ungdomsskolen en koordinerende rolle vedr.
Juniormesterlære og desuden drives Ungebyrådet i regi af Nyborg Ungdomsskole.
Økonomiske ramme
Ungdomsskolen tildeles hvert budgetår en økonomisk ramme til dækning af lønninger og
daglig drift af:
Ledelse og administration
Bus inkl. servicering af disse
Klubber
Fritidsundervisning
SSP
"Åben skole" partnerskaber med folkeskolerne (deleøkonomi)
Rockmusical
Knallertkørekort og førstehjælp (brugerbetaling)
Ung til ung formidling
Ungebyråd
Sommeraktiviteter
Minicamp
Sidste skoledagsfest
Økonomi uden for rammen:
Heltidsundervisningen (rammefinansieret)

Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte
beløbsramme budget for ungdomsskolevirksomheden. Ungdomsskolelederen har det
overordnede ansvar for ungdomsskolens økonomi.
I Nyborg Kommune varetager Ungdomsskolen både almen- og specialundervisning. Blandt
landets kommuner er det meget blandet, hvordan de har sammensat opgaveløsningen i
Ungdomsskolen. Nogle driver ligeledes både almen- og specialundervisning, hvor andre kun
har almen- eller specialundervisning. Herudover er der forskel på om SSP hører under
ungdomsskolen eller ej og om der tilbydes heltidsundervisning eller ej.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i
Skole- og Dagtilbudsudvalget

Aktuel beslutning på Skole- og Dagtilbudsudvalget 2026-2029 11-08-2026
Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Nyborg Kommune, Skole- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.