Behandlet 12. august, Sundheds- og Ældreudvalget, Nyborg
Orientering om status på ventelisten i Tandreguleringscenter Fyn
Det indstilles, at udvalget tager status for Tandreguleringscenter Fyn med særligt fokus på udviklingen i ventelisten til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Ældreudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, at udvalget tager status for Tandreguleringscenter Fyn med særligt fokus på
udviklingen i ventelisten til efterretning.
Sagsfremstilling
Tandreguleringscenter Fyn er et fælleskommunalt samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn,
Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense Kommuner, hvor den specialiserede tandregulering
er samlet ét sted på Grønløkkevej 30 i Odense. Odense Kommune fungerer som driftsherre og
ydelsesleverandør på vegne af samarbejdskommunerne.
Formålet med samarbejdet er at sikre et ensartet tilbud om tandregulering af høj faglig kvalitet
til børn og unge samt understøtte forsyningssikkerhed, patientsikkerhed og faglig udvikling på
området.
Målgruppen omfatter børn og unge op til 21/22 år, som efter Sundhedsstyrelsens kriterier har
behov for tandregulering for at sikre en god tyggeevne eller forebygge skader på tænderne.
Samarbejdet er organiseret som en abonnementsordning, hvor kommunernes betaling fordeles
efter antallet af 0-17-årige borgere i de deltagende kommuner.
Nedenstående tabel viser Nyborg Kommunes betaling til Tandreguleringscenter Fyn de
seneste tre år. Herudover fremgår det forventede udgiftsniveau for 2026.
År
Udgift (mio. kr.)
2026 (forventet)
Status på patienter og ventelister
Tandreguleringscenter Fyn blev oprettet med en venteliste, som var på sit højeste i 2020. Det
skyldtes blandt andet flere års mangel på specialtandlæger til at udføre de nødvendige
behandlinger. Derfor besluttede samarbejdskommunerne at iværksætte en ekstra indsats for at
nedbringe ventelisten. Der blev afsat 68 mio. kr. i perioden 2021-2027, svarende til 9,7 mio. kr.
om året. Pengene gjorde det muligt at øge aktiviteten i Tandreguleringscenter Fyn ved at
tilkøbe behandlinger hos private klinikker for hurtigere at få ventelisten ned samtidig med at der
blev arbejdet for at ansætte det nødvendige antal specialtandlæger for at skabe bedre balance
i driften fremadrettet.
I 2020 indgik Tandreguleringscenter Fyn aftaler med private leverandører, så nogle børn og
unge i en afgrænset periode kunne henvises til behandling uden for centret. To af de tre aftaler
ophørte i 2024. Den sidste aftale gjorde det muligt at henvise patienter til og med marts 2026.
Den seneste kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 viser, at ventelisten er steget siden slutningen
af 2023. Udviklingen i ventelisten fremgår af tabellen nedenfor, som viser den månedlige
udvikling i antal børn på venteliste i perioden januar 2022 til marts 2026.
De primære forklaringer på den negative udvikling siden slutningen af 2023 er, at der i en
længere periode, inden for det seneste halvandet år har været færre specialtandlæger end
ønsket. Samtidig blev det med finansloven for 2022 vedtaget at udvide målgruppen for den
kommunale vederlagsfrie tandpleje, herunder tandregulering, til at omfatte unge til og med 21
år. Målgruppeudvidelsen trådte i kraft 1. juli 2022 og er gradvist indfaset frem til udgangen af
Udvikling af venteliste
Når ventelisten vurderes, er to forhold særligt vigtige:
1. børnenes alder, når behandlingen sættes i gang, og
2. hvor længe de har ventet. Mange tandreguleringsbehandlinger virker bedst, mens barnet
stadig vokser. Derfor bør behandlingen som udgangspunkt starte, før vækstperioden
slutter omkring 13-årsalderen.
Tabellen nedenfor viser gennemsnitsalderen ved opstart af behandling i perioden 2019 til og
med 1. kvartal 2026. I 2020, hvor ventelisten var på sit højeste, var gennemsnitsalderen 13,4
år, og 37 % af børnene ventede længere end to år på at starte behandling.
Ved udgangen af marts 2026 var gennemsnitsalderen 12,2 år, og 68 % af børnene ventede
højst 12 måneder, før deres behandling blev påbegyndt. Sammenholdt med
gennemsnitsalderen i slutningen af 2023 er der sket en mindre stigning. Derudover er andelen
af børn, som højst ventede 12 måneder på behandlingsstart, faldet fra 79 % til 68 %. Den
negative udvikling forklares også her med en periode med for få specialtandlæger samt en
udvidelse af målgruppen.
Fremadrettede tiltag
I den kommende ressourceplanlægning for Tandreguleringscenter Fyn er der taget højde for,
at aftalerne med private behandlere er ophørt og derfor ikke længere anvendes fra marts 2026.
For fortsat at have fokus på at nedbringe ventelisten blev der i foråret 2026 sat en
rekrutteringsproces i gang med henblik på at ansætte nye specialtandlæger hurtigst muligt.
Arbejdet med at nedbringe ventelisten følger overordnet den aftalte plan frem mod 2027, hvor
der er tilført særbevilling. Der er samtidig opmærksomhed på, at ventelisten er blevet påvirket
negativt både af en periode med færre specialtandlæger end ønsket og af en udvidelse af
målgruppen for den vederlagsfrie tandpleje.
På trods af den seneste udvikling med stigende ventelister påbegyndes børnenes
behandlinger fortsat, før barnets vækstperiode slutter. Samtidig har 68 % ventet højst 12
måneder, før behandlingen er startet.
Økonomiske konsekvenser
Den nuværende plan for nedbringelse af ventelisten i Tandreguleringscenter Fyn omfatter
ekstraordinære midler, som samarbejdskommunerne tidligere har afsat frem til 2027. Såfremt
ventelisten skal nedbringes hurtigere end forudsat i den gældende plan, vil det kræve en
beslutning mellem samarbejdskommunerne om at tilføre yderligere ressourcer til området.
De konkrete økonomiske konsekvenser for Nyborg Kommune vil afhænge af omfanget af en
eventuel yderligere ventelisteafvikling og er ikke beregnet på nuværende tidspunkt. Eventuelle
merudgifter skal finansieres inden for Sundheds- og Ældreudvalgets samlede budgetramme
eller indgå i de kommende budgetforhandlinger.
Sagen afgøres i
Sundheds- og Ældreudvalget
Aktuel beslutning på Sundheds- og Ældreudvalget 2026-2029 12-08-2026
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Nyborg Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.