Behandlet 3. september, Handicaprådet, Nyborg
Høring vedr. arbejdsstole
Det indstilles, at Handicaprådet drøfter og evt. udarbejder et høringssvar
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet drøfter og evt. udarbejder et høringssvar
Sagsfremstilling
Nyborg Kommune er tilsluttet den kommende KomUdbud aftale på Indkøb af Arbejdsstole.
Dette sammen med vores med-kommuner Randers, Billund, Esbjerg, Fredericia, Holstebro,
Ikast-Brande, Kolding, Lemvig, Middelfart, Nyborg, Odense, Silkeborg og Svendborg. Aftalen
forventes at omfatte Ståstøtte, Aktivitets- og Arbejdsstole til de tilsluttede kommuner. Aftalen vil
løbe fra d. 1. januar 2027 til og med d. 31. december 2030.
Formålet med høringen
Udbudsmaterialet sendes til høring i de tilsluttede kommuners Handicapråd, for at se om der vil
være input fra handicaprådene. Man er særligt interesseret i at høre, om det er de rette
produkter, der er omfattet i materialet, og om de krav der er opstillet, er relevante,
tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Der ønskes derfor særligt bemærkninger til produktvalg og
kravspecifikationer.
Høringen omfatter:
Bilag 3 - Kravspecifikation
Bilag 4 - Tilbudsliste
Der ønskes gennemgået
Kravspecifikationen med henblik på, om det er de rette krav der stilles til de ønskede produkter.
Tilbudslisten ønskes gennemgået med henblik på om det er de rette og tilstrækkelige
produkter der kommer til at indgå i aftalen.
I kravspecifikationen ses de krav der er opstillet på de 5 stole, som er oplistet herunder
1. Aktivitets- og arbejdsstole med elektronisk højderegulering og med centralbremse
Beskrevet i Bilag 3.1 i kravspecifikationen
Findes på positions nr. 1 i tilbudslisten
2. Aktivitets- og arbejdsstole med gasfjeder til højderegulering og med centralbremse
Beskrevet i Bilag 3.2 i kravspecifikationen
Findes på positions nr. 2 i tilbudslisten
3. Arbejdsstol med gasfjeder til højderegulering uden centralbremse
Beskrevet i Bilag 3.3 i kravspecifikationen
Findes på positions nr. 3 i tilbudslisten
4. Ståstøttestol med gasfjeder til højderegulering og med centralbremse
Beskrevet i Bilag 3.4 i kravspecifikationen
Findes på positions nr. 4 i tilbudslisten
5. Ståstøttestol med elektronisk højderegulering og med centralbremse
Beskrevet i Bilag 3.5 i kravspecifikationen
Findes på positions nr. 5 i tilbudslisten
Høring af brugerrepræsentanter
Inden denne høringsrunde, har materialet været i høring hos brugerrepræsentanterne.
Materialet blev sendt ud til Dansk Handicapforbund, Osteoporoseforeningen, Polioforeningen,
Scleroseforeningen og Ulykkespatientforeningen. Scleroseforeningen vendte tilbage som de
eneste. De har læst materialet og har ingen rettelser.
Høringssvar
På baggrund af de indkomne høringssvar, kan der komme tilpasninger til udbudsmaterialet
inden det offentliggøres, da man gerne vil sikre, at produkterne på aftalen har den rette
relevans og brugervenlighed.
Høringsfristen for tilbagemelding er den 16. september 2026.
Handicaprådet har udarbejdet følgende høringsudkast som kan drøftes:
Det er Handicaprådets overbevisning at Vela stolene fra Aalborg er dem vi skal satse på da
firmaets sortiment er meget omfattende og deres produkter kan næsten tilpasses et hvert
individuelt behov til vores borgere.
Punkt. 1,1 : Maximum brugervægt bør ofte være mere end 130 kg, som minimum.
Punkt. 1,5. : Mulighed for individuelle reguleringer af vinkler for ryg og lændestøtte samt
sæde.
Punkt. 1,9. : Gummiet på anvendte hjul skal være egnet til godkendte rengøringsmidler for
gulvvask, så sorte spor ikke opstår på diverse gulvoverflader.
Punkt. 2,2. : Tekstiler og polstring må ikke kunne påvirkes ved brug af godkende
rengøringsmidler og derved skabe problemer med statisk elektricitet.
/Handicaprådet
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Handicaprådet
Aktuel beslutning på Handicaprådet 2026-2029 03-09-2026
Handicaprådets høringssvar:
Det er Handicaprådets overbevisning at Vela stolene fra Aalborg er dem vi skal satse på da
firmaets sortiment er meget omfattende og deres produkter kan næsten tilpasses et hvert
individuelt behov til vores borgere.
Punkt. 1,1 : Maximum brugervægt bør ofte være mere end 130 kg, som minimum.
Punkt. 1,5. : Mulighed for individuelle reguleringer af vinkler for ryg og lændestøtte samt
sæde.
Punkt. 1,9. : Gummiet på anvendte hjul skal være egnet til godkendte rengøringsmidler for
gulvvask, så sorte spor ikke opstår på diverse gulvoverflader.
Punkt. 2,2. : Tekstiler og polstring må ikke kunne påvirkes ved brug af godkende
rengøringsmidler og derved skabe problemer med statisk elektricitet.
/Handicaprådet
Kilde: Nyborg Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.