Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 21. september, Seniorrådet, Nyborg

Drøftelse af onboarding af suppleanter i Seniorrådet

Det indstilles, at Seniorrådet: 1. drøfter erfaringerne med introduktion af nye medlemmer og suppleanter, 2. drøfter, hvilke initiativer der kan understøtte en god onboarding af kommende suppleanter, 3. beslutter, om der skal udarbejdes fælles principper eller materiale til introduktion af nye medlemmer og suppleanter.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorrådet, Nyborg Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles, at Seniorrådet:
1. drøfter erfaringerne med introduktion af nye medlemmer og suppleanter,
2. drøfter, hvilke initiativer der kan understøtte en god onboarding af kommende
suppleanter,
3. beslutter, om der skal udarbejdes fælles principper eller materiale til introduktion af nye
medlemmer og suppleanter.

Sagsfremstilling

Seniorrådet består af medlemmer med forskellige erfaringer og forudsætninger for at indgå i
arbejdet. En god introduktion til rådets opgaver, arbejdsformer og samarbejde med kommunen
kan være med til at styrke deltagelsen og skabe et bedre grundlag for, at nye medlemmer og
suppleanter hurtigt føler sig trygge i rollen.
I forbindelse med etableringen af det nuværende Seniorråd blev der gennemført
introduktionsaktiviteter for nye medlemmer og suppleanter. Desuden blev der ved valget til
Seniorrådet afholdt informationsmøder for interesserede kandidater.
På baggrund af de erfaringer, som nye medlemmer har gjort sig siden rådets tiltræden, kan det
være relevant at drøfte, hvad der fungerede godt, og hvor der eventuelt er
forbedringsmuligheder. Drøftelsen kan blandt andet omfatte:
Hvilken viden havde nye medlemmer og suppleanter behov for ved opstart?
Hvad har været særligt hjælpsomt i introduktionsforløbet?
Hvad var svært at gennemskue som nyt medlem?
Hvordan kan suppleanter holdes informeret og engageret mellem møderne?
Er der behov for en introduktionsmappe, mentorordning eller andet for nye medlemmer
og suppleanter?
Hvordan sikres videregivelse af erfaringer fra et Seniorråd til det næste?

Formålet med drøftelsen er at samle Seniorrådets erfaringer og overvejelser, så de kan
anvendes ved kommende valgperioder og ved introduktion af nye medlemmer og suppleanter.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i
Seniorrådet

Aktuel beslutning på Seniorrådet 2026-2029 21-09-2026
Seniorrådet besluttede at arbejde videre med udarbejdelsen af en introduktionsmappe til nye
medlemmer og suppleanter. Materialet kan blandt andet omfatte forretningsorden og
vedtægter, forventninger til rådets medlemmer og suppleanter, relevante it-systemer, praktiske
forhold, central lovgivning og information om Danske Ældreråd.
Seniorrådet drøftede desuden muligheden for en mentorordning. Allis Sørensen bliver mentor
for Dorte Thorbjørn Ingvordsen.
Det blev endvidere foreslået at udarbejde en flyer eller et postkort, der tydeliggør
forventningerne til suppleanterne, herunder hvad de selv skal holde sig orienteret om.
Der arbejdes videre med idéen om en intro-mappe.

Kilde: Nyborg Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.