Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 22. september, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg

Orientering: Skovudviklingsplan

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Afklarende orientering på spørgsmål fra møde i Klima, Miljø og Naturudvalget 2. juni 2026 om
skovudviklingsplanen.
Administrationen fremlagde en sag hvor de unge kommunale produktionsskove skal udvikles
mod mere naturlige og selvforvaltende skove med urørt skov som langsigtet mål. Det gælder
alle kommunens skove.
De første tiltag og resultater kan ses i de tre ældre skove, Teglværksskoven, Christianslund
Skov og Plantagen, hvor skovene allerede indeholder naturværdier, men fortsat bærer præg af
tidligere skovdrift med produktionsformål. Dele af skovene består af ensaldrende bevoksninger
domineret af få træarter og med et højt antal træer. Det begrænser lysindfald og
bundvegetation. Den naturlige hydrologi er desuden påvirket af grøfter.
I løbet af de kommende 10-20 år forventes en stigende variation i alle skovenes struktur med
flere lysninger, mere dødt ved og flere veterantræer. På længere sigt, 50-100 år, udvikles
skovene sig mod naturskov med træer i forskellige aldre og nedbrydningsstadier, dødt ved,
naturlig foryngelse samt fugtige lavninger og vådområder. Det forventes at skabe levesteder for
flere arter af planter, svampe, insekter, fugle og pattedyr. Naturtiltag skal understøtte
udviklingen og samtidig bevare eksisterende naturværdier.
Indsatserne tager udgangspunkt i Naturstyrelsens genopretningsmodeller og tilpasses

forholdene i den enkelte bevoksning og skoven som helhed. Modellerne beskriver forskellige
grader af indgreb i overgangen fra produktionsskov til urørt skov. Afhængigt af bevoksningen
kan der blandt andet arbejdes med strukturhugst, etablering af lysninger, reduktion af ikkehjemmehørende træarter, veteranisering og skabelse af dødt ved. Hertil kan komme
genopretning af naturlig hydrologi ved lukning af grøfter og dræn. I bevoksninger, hvor
strukturen allerede understøtter naturlige processer, kan udviklingen ske med få eller ingen
indgreb.
Indsatsernes omfang og rækkefølge tilpasses de økonomiske rammer i kommunens budget.
Det betyder, at genopretningen kan gennemføres etapevis og prioriteres mellem skove og
bevoksninger inden for de midler, der er afsat til området.
Indgrebene gennemføres som led i en overgangsperiode. Formålet er ikke fortsat
skovproduktion, men at skabe forhold, hvor naturlig foryngelse, træernes aldring og
nedbrydning, vand og andre naturlige processer over tid får en større rolle i skovens udvikling.
Skovene udvikles således mod urørt skov, hvor den kommercielle skovdrift ophører til fordel for
biodiversiteten. Naturen får som udgangspunkt lov til at udvikle sig uden indgreb, men
naturpleje, herunder græsning, kan anvendes. Der tages fortsat hensyn til friluftsliv og
kulturhistoriske værdier.
Vedlagte bilag indeholder oversigtskort over de kommunale skove samt regnskab.
Den endelige skovudviklingsplan forelægges udvalget til drøftelse, inden den forelægges til
beslutning.

Økonomiske konsekvenser
Økonomien til driften af kommunens skove er en del af Vej og Parks selvstyre område, der har
i perioden 2020-2025 været nedenstående udgifter til driften.
Der er i budget 2026 afsat netto 791.000 kr. til skovdriften under Vej og Park.
Kommunale Skove

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab

Beløb i 1000 kr.
Udgifter

Indtægter

Total ('Netto')

Sagen afgøres i
Klima-, Miljø- og Naturudvalget

Aktuel beslutning på Klima-, Miljø- og Naturudvalget 2026-2029 22-09-2026
Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Nyborg Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.