Behandlet 9. oktober, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg
Stillingtagen til modtagelse af flere fordrevne fra Ukraine
Direktionen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, at Nyborg Kommune ikke tager imod flere fordrevne fra Ukraine, end det antal, der følger af den nye beregningsmodellen for fordeling af personer, der er fordrevet fra Ukraine og får ophold efter særloven.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Fredag 9. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, at Nyborg Kommune ikke tager imod
flere fordrevne fra Ukraine, end det antal, der følger af den nye beregningsmodellen for
fordeling af personer, der er fordrevet fra Ukraine og får ophold efter særloven.
Baggrund
Udvalget blev på møde den 23. september 2026 orienteret om, at Udlændingestyrelsen den
18. september 2026 orienterede kommunerne om en kommende ændring af
beregningsmodellen for fordeling af personer, der er fordrevet fra Ukraine og får ophold efter
særloven (bilag 1).
For kommuner med under 100.000 indbyggere vil fordelingen fremover også tage hensyn til,
hvor mange ikke vestlige indvandrere der allerede bor i kommunen. Samtidig ændres
grundlaget for hver fordeling fra 10.000 til 5.000 personer. Ændringen får betydning for, hvor
mange fordrevne fra Ukraine Nyborg Kommune fremover skal modtage.
Udlændingestyrelsen har udmeldt at Nyborg Kommunen modtager 29 fordrevne fra Ukraine
inden for det næste halvår og har her korrigeret for personer, som kommunen allerede har
modtaget i den igangværende fordeling. Udlændingestyrelsen har ud over de personer, der får
opholdstilladelse som fordrevne fra Ukraine, fordelt fire flygtning til boligplacering i
Nyborg Kommune i 2027 .
Flere kommuner har i den seneste tid givet udtryk for, at de godt kan modtage flere ukrainere
end de tildelte. Udlændingestyrelsen har derfor med brev den 22. september givet
kommunerne mulighed for at tilkendegive, hvis de ønsker at modtage flere personer end det
antal, der følger af den nye model. Et sådant ønske skal være styrelsen i hænde senest den
16. oktober 2026 og skal fremsættes skriftligt og underskrives på vegne af
kommunalbestyrelsen (bilag 2).
Vurdering
Administrationen gør opmærksom på, at der ved modtagelse af yderligere fordrevne fra
Ukraine vil være umiddelbare kommunale udgifter til modtagelse, forsørgelse, bolig og
integrationsprogram.
Hertil vil modtagelsen presse kommunens ejendomskapacitet yderligere, ligesom det kan
medføre yderligere kapacitetspres på daginstitutioner, folkeskoler, sundhedsvæsen og
socialområdet.
Det konstateres, at kommunen ikke mangler arbejdskraft og at de senest modtagne fordrevne
fra Ukraine har været svære at få i beskæftigelse og er præget af udsathed.
Det vurderes derfor, at det allerede tildelte antal et passende niveau for en kommunen af
Nyborgs størrelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres i
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Aktuel beslutning på Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026-2029 09-10-2026
Fraværende: Anne-Marie Palm-Johansen (O)
Indstillingen godkendt.
Kilde: Nyborg Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet fredag 9. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.