På dagsordenen 27. oktober, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg
Skovrejsning på kommunalt ejede arealer
Direktionen indstiller, at der ikke arbejdes videre med skovrejsning på eksisterende kommunalt ejede arealer, jf. scenarie 1
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at der ikke arbejdes videre med skovrejsning på eksisterende kommunalt
ejede arealer, jf. scenarie 1
Sagsfremstilling
Administrationen har gennemført en analyse af potentialet for skovrejsning på kommunalt
ejede arealer (kortbilag 1). I analysen er der taget udgangspunkt i arealer på minimum 2
hektar, da dette er en forudsætning for at opnå tilskud til skovrejsning samt at skovrejsningen
skal kunne etableres inden for gældende lovgivning.
Afgrænsningen betyder således, at småskovsarealer ikke indgår i analysen.
Analysen viser, at de arealer, der falder uden for kriterierne er disponeret til bolig- og
erhvervsudvikling, rekreative formål eller idrætsaktiviteter. For nogle af arealerne gælder
desuden, at de som følge af budgetforliget også vil være relevante i analyse vedr. planlægning
og salg af fremtidige parcelhusgrunde.
Samlet omfatter analysen 23 arealer på i alt 103,44 ha, som er udlagt til f.eks. rideskole,
udviklingsområder for bolig og erhverv samt mindre rekreative områder. Analysen viser
dermed, at der ikke findes kommunale arealer, som er egnede til skovrejsning uden samtidig at
berøre eksisterende eller planlagte anvendelser.
Analysen viser at kun få af arealerne ligger inden for områder med væsentlig
grundvandsdannelse hvor skovrejsning kan bidrage til den grundvandsbeskyttende effekt, som
er et centralt formål med skovrejsningsindsatsen.
På baggrund af analysen er opstillet tre scenarier for arbejdet med skovrejsning på kommunale
arealer:
Scenarie 1: Der arbejdes ikke videre med skovrejsning på eksisterende kommunale arealer.
Scenarie 2: Administrationen undersøger mulighederne for at frigøre kommunale arealer over
2 ha i sårbare, grundvandsdannende områder til mulig fremtidig skovrejsning.
Scenarie 3: Administrationen undersøger mulighederne for at etablere småskov på
kommunale arealer under 2 ha.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at større og sammenhængende skovarealer generelt giver
mulighed for etablering af mere skov for de investerede ressourcer end en indsats fordelt på
mindre arealer. Samtidig giver det bedre mulighed for at understøtte flere af de formål, der
knytter sig til skovrejsning, herunder øget biodiversitet og sammenhængende natur, rekreative
muligheder, landskabelige kvaliteter samt beskyttelse af grundvandet.
Administrationen vurderer, at scenarie 1 bedst afspejler analysens resultater og de
overordnede formål med skovrejsningsindsatsen.
Målsætningen i klimaplanen om etablering af 250 ha ny skov vil blive videreført i en særskilt
proces.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Kilde: Nyborg Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.