Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg

Vandstandshævning i dele af voldgravsanlægget

Direktionen indstiller, at; der arbejdes videre med alternative udformninger og placeringer af anlæg til hævelse af vandstand i Ladegårds Å og dele af voldgraven. der søges om fravigelse af miljømålet for Ladegårds Å og dele af voldanlægget der søges om ændring af kategorisering for Ladegårds Å og dele af voldanlægget, således at kategoriseringen som et vandløb med fiskevandsinteresser kan udgå.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at;
der arbejdes videre med alternative udformninger og placeringer af anlæg til hævelse af
vandstand i Ladegårds Å og dele af voldgraven.
der søges om fravigelse af miljømålet for Ladegårds Å og dele af voldanlægget
der søges om ændring af kategorisering for Ladegårds Å og dele af voldanlægget,
således at kategoriseringen som et vandløb med fiskevandsinteresser kan udgå.

Sagsfremstilling

På møde 11. november 2024 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at igangsætte et pilotprojekt i
3. kvartal af 2025 for hævelse af vandstanden i voldanlægget med 30 cm. over 3 år. Efter at
være sat i bero har administrationen nu genoptaget arbejdet for afklaring af projektets tekniske
og retlige rammer samt mulighederne for at tilpasse projektets udformning, placering og
omfang.
Ladegårds Å og dele af voldanlægget er miljømålsatte vandområder (jf. bilag 1). Hævelse af
vandstanden skal derfor gennemføres inden for reglerne af EU's Vandrammedirektiv. Et projekt
må ikke forringe tilstanden i Ladegårds Å og voldanlægget tilstand og derved hindre
opfyldelsen af det fastsatte miljømål.
Det besluttede projekt for hævning af vandstanden vil i relation til EU's vandrammedirektiv blive
set som en opstemning, der med en fysisk spærring i vandløbet, kan hindre vandløbets
kontinuitet og vandløbsfaunaens frie passage.
Det forhold, at der findes eksisterende spærringer i vandområdet, vurderes ikke i sig selv at
kunne begrunde etableringen af en yderligere spærring.
Det er derfor på nuværende tidspunkt usandsynligt, at projektet kan gennemføres i sin
nuværende form.
Administrationen undersøger alternative løsninger med henblik på at begrænse påvirkningen af

vandområdet.
Fravigelse af miljømål
Sideløbende afklares grundlaget for en eventuel fravigelse af miljømålet for voldgravsanlægget
og Ladegårds Å efter Vandrammedirektivet.
En fravigelse vil ændre rammerne for den videre myndighedsmæssige behandling af konkrete
tiltag inden for vandområdet, herunder opstemninger. En fravigelse forudsætter, at de
relevante lovgivningsmæssige betingelser er opfyldt, herunder at projektets formål, og at
mulighederne for alternative løsninger, er vurderet.
Da en beslutning om at søge fravigelse af miljømålet kræver politisk godkendelse, forelægges
spørgsmålet med henblik på stillingtagen til, om administrationen kan arbejde videre med- og
indsende en ansøgning om fravigelse.
Ændret kategorisering
Administrationen ønsker samtidig at rejse spørgsmålet overfor Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om kategoriseringen af det berørte vandløb som et
vandløb med fiskevandsinteresser, således at kategoriseringen som vandløb med
fiskevandsinteresser udgår.
Det er administrationens vurdering, at ændrede miljømål og kategorisering vil skabe de bedste
muligheder for gennemførelse af projektet for hævelse af vandstanden i Ladegårds Å og dele
af voldgraven

Økonomiske konsekvenser
Der er af flere omgange frigivet i alt 570.500 kr. til projektet, excl. interne ressourcer.
Heraf er der brugt 175.500 kr. Der resterer således ca. 400.000 kr., som bl.a. skal dække
anlæg af bygværker og monitorering af grundvandsstanden i anlægsperioden.

Sagen afgøres i
Klima, Miljø og Naturudvalget

Kilde: Nyborg Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.