På dagsordenen 27. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Nyborg
"Nyborgs Stjerner"
Direktionen indstiller, at udvalget beslutter hvorvidt administrationen skal udarbejde en beslutningssag om "Nyborgs Stjerner" til et kommende udvalgsmøde.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget beslutter hvorvidt administrationen skal udarbejde en
beslutningssag om "Nyborgs Stjerner" til et kommende udvalgsmøde.
Sagsfremstilling
På byrådsmøde 15. september 2026 behandlede Byrådet initiativretssagen, der foreslår at
Nyborg skal have en "historisk Walk of Fame", på baggrund af en henvendelse og et ideoplæg
fra Søren Strunge og Kaj Bonde.
Baggrunden for projektet er, at Nyborg gennem historien har været hjemsted for mennesker,
der på meget forskellig vis har sat deres præg på byen og kommunen. Med projektet "Nyborgs
stjerner" kan byen skabe en synlig og levende fortælling om nogle af de mennesker, der har
været med til at forme Nyborg.
I sagen er der opstillet fem punkter, der skal arbejdes med i forhold til "Nyborgs stjerner":
1. At igangsætte et arbejde med at undersøge og etablere grundlaget for et koncept med
"Nyborgs stjerner"
2. At relevant fagudvalg påtager sig opgaven med at udarbejde et forslag til
konceptualisering af projektet
3. At udarbejde en model for privat medfinansiering
4. At udarbejde et forslag til kommissorium og kriterier
5. At det samlede forslag efter udvalgsbehandlingen forelægges Byrådet til endelig
stillingtagen
Det blev på byrådsmødet besluttet, at sagen skulle oversendes til behandling i relevant
fagudvalg. Sagen fra byrådsmødet er vedlagt som bilag.
Tidligere sagsbehandling
I 2022 blev det daværende Kultur- og Fritidsudvalg præsenteret for en lignende ide af Søren
Strunge og Kaj Bonde, hvor tanken var at der på og ved Erik Ballings Plads kunne være en
Walk of Fame og en Wall of Fame.
På daværende tidspunkt var der andre planer for Erik Ballings Plads, og tanken var at projektet
kunne være en del af et projekt om at indrette Vægtergade til en kulturgade. Der var afsat
penge i budgettet til projektet i Vægtergade, men projektet blev en del af besparelser inden det
kunne udmøntes.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Kilde: Nyborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.