Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Nyborg

Ændring af kommunens bålplads til grillplads ved Strandvænget

Direktion indstiller, at anvendelse af kommunens bålplads ved Strandvænget ændres, så der fremover kun må anvendes grillkul i bålhytten og på bålpladsen. Der opsættes skilte på bålpladsen, om at det kun er tilladt at anvende grillkul og at der ikke må laves bål.

Kort fortalt

Hvem
Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktion indstiller, at anvendelse af kommunens bålplads ved Strandvænget ændres, så der
fremover kun må anvendes grillkul i bålhytten og på bålpladsen. Der opsættes skilte på
bålpladsen, om at det kun er tilladt at anvende grillkul og at der ikke må laves bål.

Sagsfremstilling

Nogle borgere har klaget over røggener fra kommunens bålplads ved naturlegepladsen
Strandvænget. Se bilag 1. Bålpladserne benyttes af borgere fra Nyborg og fra nabokommuner
samt af Nyborg Kommunes institutioner. Ofte er det større grupper af personer, som holder et
arrangement i området og samtidig benytter bålpladserne.
Der er tale om en gammel bålplads, som har været benyttet i mere end 45 år. Nogle af
boligerne ligger forholdsvis tæt på bålpladsen. Bålpladsen består af en bålhytte og en større
åben bålplads. Klagesagen er opstartet i sommer 2024, hvor kommunen fik henvendelser fra
flere beboere, som bor ca. 40 meter sydvest for bålpladsen.
Miljøafdelingen foretog en besigtigelse af benyttelse af bålpladsen og klagen blev vurderet til at
være berettiget. Det blev vurderet, at røggene forekom som følge af anvendelse af vådt træ.
Der blev derfor opsat skilte, som beskriver, at der på bålpladsen kun må benyttes det tørre
brænde, som er placeret i bålhytten. Park- og Vejafdelingen sikrer, at der altid er tørt træ ved
bålpladsen.
Klagerne blev orienteret om kommunens løsning og at de skulle henvende sig til kommunen,
hvis der fortsat kom røggener fra bålpladserne. Sommeren 2025 indgav beboerne igen klager
over røggener fra bålpladserne. Røggenerne forekom primært i weekenden. Der blev derfor i
efteråret 2025 lavet en aftale om, at kommunen kunne kontaktes i weekender, når der var
røggener. Ved besigtigelse den 11. juni og den 14. juni 2026, blev der konstateret røggener
ved boligerne, hvor røgen kom fra bålpladserne. Klagen vurderes på den baggrund stadig at
være berettiget.
Administrationen finder, at røggenerne ved boligerne kan reduceres ved følgende løsning:
1. Nedlæggelse af bålpladsen og oprettelse af grillplads. Der bør opsættes skilte med
beskrivelse af, at der kun må anvendes grillkul og at der ikke er tilladt at lave bål.
2. Det undersøges om bålpladsen kan flyttes til en anden lokation, som sikrer en større
afstand mellem bålpladsen og boligerne. Derved reduceres røggenerne væsentligt ved
boligerne.
Nedlæggelse af bålpladsen til en grillplads, vil have betydning for kommunens institutioner,
som benytter bålpladsen til arrangementer. Bl.a. vil det have betydning for kommunens

"Sundhed og Forebyggelse", der afholder "Sund i naturen".
Administrationen finder, at løsning 1 vil tilgodese beboerne i området og brugerne af bålpladen, idet bålpladsen dermed fortsat kan anvendes som grill-plads.
Efter ændring af bålpladsen til grillplads, er der risiko for, at pladsen bliver benyttet til bål,
selvom der er opsat skilt med, at dette ikke er tilladt. Afhængig af eventuelle nye berettigede
klager over røggener fra grillpladsen, kan der være behov for at løsning 2 iværksættes.

Økonomiske konsekvenser
Kommunen vil skulle sørge for et nyt skilt placeret ved bålpladsen. Udgifterne til tørt brænde
bortfalder ved ændring til kul.
Hvis bålpladen skal flyttes en anden lokation, kan de økonomiske konsekvenser være større.
Dette er dog ikke afklaret.

Sagen afgøres i
Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget

Kilde: Nyborg Kommune, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.