Drøftelse: Mål med Arkitekturpolitik for Nyborg Kommune

Indstilling

Direktionen indstiller, at mål med arkitekturpolitik drøftes

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af sag vedr. oprettelse af et arkitekturråd 22. september
2026 ønskede Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget en drøftelser af målet med en
arkitekturpolitik for Nyborg Kommune.
Administrationen har formuleret tre forslag til målsætninger, som drøftelsen kan tage
udgangspunkt i:
1. Arkitektur, der bygger videre på historien
Nyborg er formet af århundreders byggeri og byudvikling. Ny arkitektur skal have en kvalitet,
der kan stå på mål med den eksisterende bygningsarv og bidrage til kommunen som den
kulturarv, kommende generationer overtager. Nyt og gammelt skal kunne stå side om side og
tilsammen skabe rammerne om Nyborgs fortsatte udvikling
Arkitekturpolitikken skal koble kommunens arbejde med de fysiske rammer til målene for
bosætning og udvikling af byerne og skal blandt andet omfatte boliger, byrum, funktioner og
forbindelser.
2. Arkitektur, der understøtter bosætning og hverdagsliv
Arkitektur og byudvikling skal bidrage til, at Nyborg er en kommune, hvor familier ønsker at
bosætte sig og blive boende. Det kræver kvalitet i boliger, opholdsarealer, byrum og natur, der
sammen skal skabe rammer for hverdagsliv og fællesskab og understøtte forskellige behov
gennem livet.
Arkitektonisk kvalitet skal tænkes fra den enkelte bygning til kvarteret og byen som helhed.
Nybyggeri og udvikling af eksisterende områder skal skabe- og bidrage til kvarterernes identitet
og skabe sammenhæng mellem boliger, byrum, natur og byens funktioner. Det, der
bygges skal kunne holde længe og skabe værdi ud over den enkelte bygning eller bebyggelse.
3. Arkitektonisk kvalitet som grundlag for dialog og forhandling
Nyborg Kommune Arkitekturpolitik er et fælles grundlag i dialogen og forhandlingen med
bygherrer, investorer og rådgivere. Målet er, at hensynet til arkitektur, byens historie,
bosætning og hverdagsliv indgår fra starten, når nye projekter udvikles.

Nyborg Kommune ønsker med arkitekturpolitikken at være tydelig om, hvad et projekt
forventes at bidrage med til byen og det sted, det bliver en del af. Der skal findes løsninger,
hvor projektets funktion og økonomi kan forenes med hensynet til arkitektur, byrum og
sammenhæng med omgivelserne.
Arkitekturpolitikken er dermed grundlag for at fastholde Byrådets mål gennem hele processen fra den første dialog om et projekt til planlægning og realisering.
De tre målsætninger lægger forskellig vægt på arkitekturpolitikkens formål og har forskellige
komplikationer i forhold til ejendomsmarkedet:

Fokus på historie og bygningsarv stiller krav til kvaliteten af det, der bygges i dag, men
kan give politikken et snævert fokus på den historiske by. Høje krav til arkitektonisk
kvalitet kan samtidig påvirke projektøkonomien, mens høj kvalitet og stedstilknytning
omvendt kan have betydning for et projekts værdi og efterspørgsel.
Fokus på bosætning og hverdagsliv kobler arkitekturen til program for strategisk
byudvikling og boligmarkedet, men kan gøre politikken så bred, at bygningsarkitekturen
træder i baggrunden. Ambitionerne skal ses i sammenhæng med efterspørgsel,
boligtyper, prisniveau og mulighederne for at realisere projekter.
Den tredje målsætning kan samle de to perspektiver ved at gøre arkitektonisk kvalitet,
historie og bosætning til grundlag for kommunens dialog og forhandling med bygherrer og
investorer. En tidlig dialog kan bruges til at afveje kommunens mål over for
projektøkonomi og markedsvilkår. Det forudsætter tydelige prioriteringer og stabile
politiske beslutninger.

Drøftelse
Mål 1: Hvad skal vi passe på - og hvad skal vi tilføre?
Hvilken kvalitet skal vi kræve af nyt byggeri i en by med Nyborgs historie?
Skal nyt tilpasse sig, fortolke eller kunne stå i kontrast til det eksisterende?
Hvor meget må krav til arkitektur påvirke projektøkonomien?
Mål 2: Hvad skal arkitekturen gøre for bosætningen?
Hvad skal boliger, kvarterer og byrum kunne, hvis de skal understøtte bosætning?
Hvor går balancen mellem kvalitet, boligpriser, efterspørgsel og det, markedet vil bygge?
Mål 3: Hvor langt vil vi gå i forhandlingen?
Hvilke forhold skal kommunen fastholde over for en bygherre, og hvor skal der kunne
forhandles?
Hvad gør kommunen, hvis et projekt kan realiseres økonomisk, men ikke lever op til
ambitionerne for arkitektur og byudvikling- og omvendt?

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Sagen afgøres i
Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget