Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg

Udarbejdelse af en samlet socialpolitik for det specialiserede voksenområde

Direktionen indstiller, at der udarbejdes én samlet socialpolitik for det specialiserede voksenområde.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at der udarbejdes én samlet socialpolitik for det specialiserede
voksenområde.

Baggrund

På det specialiserede voksenområde har den politiske retning hidtil været fastlagt i to politikker:
Handicappolitik - Sammen om lige muligheder
Udsattepolitik

Begge politikker var oprindeligt gældende for perioden 2019-2023, men blev ved Byrådets
beslutning den 10. oktober 2023 forlænget til udgangen af 2025. Forlængelsen havde til formål
at sikre, at et nyt byråd kunne inddrages i stillingtagen til den videre politiske retning på
området.
Det fremgår af udviklingsplanen for Social og Familie, at der skal udarbejdes en
handicappolitik, hvorefter administrationen udarbejder en strategi. Den efterfølgende strategi
skal omsætte politikkens mål til konkrete indsatser og prioriteringer.
Beslutningskompetencen for politikker på det specialiserede voksenområde ligger i Byrådet og
sker på baggrund af en indstilling fra fagudvalget, jf. byrådets styrelsesvedtægt kapital 5, § 14,
stk. 4.
Byrådet skal derfor tage stilling til, hvordan den fremtidige politiske retning for det
specialiserede voksenområde skal udformes.

Forslag om én samlet politik
Direktionen anbefaler, at der udarbejdes én samlet socialpolitik for det specialiserede
voksenområde, hvor relevante elementer fra både handicappolitikken og udsattepolitikken
videreføres og udvikles.
Anbefalingen bygger på, at der på tværs af handicap- og udsatteområdet er fælles temaer,
overlappende målgrupper og behov for sammenhængende indsatser. Det gælder blandt andet
borgernes muligheder for selvstændighed, deltagelse i fællesskaber og et hverdagsliv med den
nødvendige støtte.

Én samlet socialpolitik kan fastlægge fælles værdier, mål og politiske prioriteringer for det
specialiserede voksenområde. Det vil skabe en tydeligere fælles retning for udviklingen af
indsatserne og understøtte, at borgernes samlede behov er udgangspunktet. Samtidig kan en
samlet politik mindske risikoen for, at beslægtede temaer behandles forskelligt i to parallelle
politikker.
En samlet socialpolitik skal fortsat synliggøre de forskellige målgruppers behov og
udfordringer. Politikken kan derfor rumme både fælles og særskilte mål for henholdsvis
handicap- og udsatteområdet. Formålet er at samle den overordnede politiske retning og
samtidig fastholde den nødvendige opmærksomhed på de enkelte målgrupper.
En samlet politik vil samtidig bidrage til en administrativ forenkling, som vurderes
hensigtsmæssig set i lyset af de administrative besparelser i Social og Familie.
Politikken skal alene omhandle voksenområdet, da det specialiserede socialområde for børn
og unge dækkes af den kommende sammenhængende børne- og ungepolitik.
Udsatterådet og Handicaprådet skal inddrages i udarbejdelsen af politikken, så begge
områders perspektiver bliver hørt. Rådene vil også blive inddraget i den videre planlægning og
bidrage til at afklare, hvilke øvrige interessenter der skal involveres i processen.
Hvis indstillingen tilsluttes, fremlægges en tids- og procesplan primo 2027 til godkendelse i
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Begge hidtidige politikker er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Sagen afgøres i
Byrådet.

Kilde: Nyborg Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.