Odder
Skift kommune
KøbenhavnOdderAlle kommuner

Besluttet 29. september, Udvalget for Økonomi og Erhverv, Odder

Etablering af Ungeråd i Odder Kommune

Kommunalbestyrelsen igangsætter proces med etablering af et ungeråd i Odder Kommune.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Økonomi og Erhverv, Odder Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Indstilles til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat særskilte driftsmidler eller personaleressourcer til
etablering og understøttelse af et permanent ungeråd. Udviklingsprocessen vurderes dog at
kunne understøttes delvist gennem eksisterende eksterne finansieringsmuligheder og
partnerskaber.
Odder Kommune har modtaget fondsmidler gennem projektet Unges festmiljøer og
fællesskaber, som kan bidrage til aktiviteter, dialogprocesser og involvering af unge i
udviklingsarbejdet. Herudover er Odder Kommune en del af IVÆRK, hvor der er mulighed for
både faglig sparring og ansøgning om aktivitetsmidler til udvikling af ungeinitiativer. Kommunen
har samtidig gode erfaringer med at søge midler fra Det Europæiske Solidaritetskorps
(European Solidarity Corps)
Med udgangspunkt i DUF's anbefalinger er det væsentligt, at Kommunalbestyrelsen allerede i
planlægningsfasen giver tilsagn til, at de fremtidige afledte driftsudgifter finansieres. En model
til understøttelse bliver sendt til politisk godkendelse efter udviklingsfasen, hvori økonomien
også bliver beskrevet. Der skal forventes en løbende udgift til driftsfasen på ca. 50.000 kr.
årligt.

Sagens gang
Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskaber den 15. september 2026
Udvalget for Skole, Dagtilbud og Børneliv den 15. september 2026
Udvalget for Økonomi og Erhverv den 29. september 2026
Kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2026

Forvaltningen indstiller
At Kommunalbestyrelsen godkender etablering af et Ungeråd i Odder Kommune
At der igangsættes en inddragende udviklingsproces i tredje kvartal 2026
At der sideløbende udarbejdes en model til organisatorisk forankring, finansiering og
understøttelse af Ungerådet

Behandling i Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskaber 15. september 2026

Indstilles til godkendelse

Behandling i Udvalget for Skole, Dagtilbud og Børneliv 15. september 2026

Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Kilde: Odder Kommune, Udvalget for Økonomi og Erhverv, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.