Odder
Skift kommune
KøbenhavnOdderAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Odder

Budget 2027-2030: Behandling af budget

Udvalget for Økonomi og Erhverv skal udarbejde forslag til Kommunalbestyrelsen til kommunens årsbudget for 2027. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en periode på 3 år. Forslaget sendes til 1. behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 1. september 2026 og 2. behandlingen den 6. oktober 2026.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Odder Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt med de tekniske justeringer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Udvalget for Økonomi og Erhverv 25. august 2026

Indstilles til godkendelse

Behandling i Kommunalbestyrelsen 1. september 2026

Godkendt

Behandling i Udvalget for Økonomi og Erhverv 29. september 2026

Efter udsendelse af dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde, er der foretaget to

tekniske justeringer af budget 2027-2030.
For at bidrage til overholdelse af kommunernes samlede anlægsramme flyttes 5 mio. kr. i
byggemodningsudgifter og -indtægter fra 2027 til 2028. Desuden flyttes 1,2 mio. kr. fra
overførsler til serviceudgifter for korrekt placering af effekten fra investeringscases.
Justeringerne er indarbejdet i nedenstående hovedoversigt, der erstatter tabel 2 i den
supplerende sagsfremstilling.
Justeringerne ændrer ikke det samlede budgetresultat for perioden 2027 - 2030.

Indstilles til godkendelse.

Supplerende sagsfremstilling
Budgetaftale for perioden 2027-2030 fremsendes som ændringsforslag af samtlige partier i
Kommunalbestyrelsen: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten. Budgetaftalen fremgår i sin fulde tekst i bilag til sagen.
I tabel 1 fremgår en summering af de konkrete tiltag fra budgetaftalen.
Tabel 1: Budgetaftalen 2027 - 2030

Med indarbejdelse af budgetaftalen 2027 - 2030, ser hovedoversigten for budgetperioden 2027
- 2030 ud som angivet i tabel 2:
Tabel 2: Hovedoversigt 2027 - 2030

Skatteprocent
Skatteprocenten i budget 2027 - 2030 er på 25,6%, hvilket er en stigning på 0,5% i forhold til
sidste år, hvor skatteprocenten var på 25,1%. Det har med Økonomiaftalen for 2027 været
muligt at søge en skattepulje til forhøjelse af skatten uden at få individuel sanktion, og Odder
Kommune har været 1 ud af 5 kommuner, der har fået del af skattepuljen i 2027.

Kirkeskat i 2027
Provstiudvalget har givet Odder Kommune meddelelse om at kirkeskatten for 2027 fastholdes
uændret på 0,95%. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskatten er i 2027
fastsat til 4,307 mia. kr., hvilket medfører et provenu på 40,9 mio. kr.
På baggrund af Odder Kommunes valg af selvbudgettering i 2024, foretages en efterregulering
af kirkeskatteprovenuet i 2027.

Valg mellem Statsgaranti og Selvbudgettering
I forbindelse med 2. behandling af budget 2027 skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om
budgettet skal baseres på statsgaranti eller selvbudgettering. Forvaltningen anbefaler, at
Odder Kommune vælger statsgaranti. Anbefalingen bygger på, at kommunens egen
befolkningsprognose ligger lidt under det statsgaranterede folketal, og at det seneste skøn for
udskrivningsgrundlaget er lavere end det grundlag, der indgår i statsgarantien. Samtidig viser
følsomhedsberegningerne, at selvbudgettering kun vil være fordelagtig ved en markant mere
positiv udvikling i enten folketal eller udskrivningsgrundlag, end der aktuelt forventes. Valg af
statsgaranti vurderes derfor at give den mest stabile og mindst risikofyldte budgettering for
2027. Der kan læses nærmere i bilag på sagen.

Overholdelse af den kollektive Økonomiaftale
Budgetaftalen er indgået under forudsætning af, at landets kommuner samlet set overholder
både Service- og anlægsramme. Forligspartierne er enige om, at den kollektive Økonomiaftale,
som er indgået mellem Regeringen og KL skal overholdes. Frem til den endelige vedtagelse i
Kommunalbestyrelsen, kan det på den baggrund være nødvendigt, at foretage ændringer i
budgettet.

Tilføjelse af nye takster/priser
Efter fremsendelse af takstkataloget til 1. behandling af budgettet, har Kultur og Fritidsområdet
fremsendt forslag vedr. vilkår og priser for Pakhuset.
Pakhuset har som kulturhus til formål at stille lokaler og faciliteter til rådighed for kultur- og
fritidsaktiviteter rettet mod alle borgere, fællesskaber og foreninger i Odder Kommune,
herunder også kommunale aktiviteter og tilbud. Pakhuset har i sit virke som kulturhus derfor
også til formål at understøtte Odder Kommunes strategiske udvikling af kultur- og
fritidsområdet.
Vedhæftet sagen er bilag med opstilling af brugergrupper og vilkår for brug af Pakhuset,
der rammesætter, hvordan Pakhuset for den kommende periode skal fungere som et åbent og

tilgængeligt kulturhus i Odder.

Endelig opgørelse af tab ved sundhedsreformens
I budgetredegørelsen fremgik at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke havde beregnet det
endelige tab ved sundhedsreformen på daværende tidspunkt. Beregningerne er nu endelige og
for Odder Kommune betyder det at det tidligere anslåede tab på 5,9 mio. kr. er reduceret med
ca. 0,5 mio. kr. Den endelige opgørelse giver ikke anledning til ændringer på budgetsiden.
Der udestår forsat afklaring af overførsel af bygninger til regionerne, og hvilken økonomisk
betydning det har for kommunerne. KL forventer at det falder på plads til midtvejsreguleringen
af bloktilskuddet i 2027.

Forvaltningen indstiller

1. At Økonomi- og Erhvervsudvalget fremsender ændringsforslagene til
Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2027-2030.

2. At kirkeskatteprocenten i 2027 fastsættes til 0,95 % på baggrund af et ligningsbeløb
på 4.307.056 kr. Kirkeskatteprocenten i 2027 vil være uændret ift. 2026.

3. At der vælges statsgaranti for 2027.

4. At der i budget 2027 ydes anlægsbevilling for projekter under
puljen Energibesparende projekter, i forbindelse med budgetvedtagelse, således at
disse anlægsarbejder umiddelbart efter 1.1.2027 kan påbegyndes uden yderligere
politisk behandling.

5. At vilkår og priser i forbindelse med anvendelse af Pakhuset godkendes og tilføjes
takstkataloget for 2027 og frem.

Beslutning

Indstillingen godkendt med de tekniske justeringer.

Kilde: Odder Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.