Attraktive og blandede skoler

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter:
1. Hvad udvalget bliver særligt optaget af på baggrund af de lokale stemmers input. 2. Hvordan udvalget ønsker at arbejde videre med de lokale input som afsæt for det
videre arbejde med attraktive og blandede skoler.

Sagsfremstilling

Børn- og Ungeudvalget har igangsat et arbejde med attraktive og blandede folkeskoler i Odense. Arbejdet tager afsæt i en ambition om, at flere familier oplever den lokale folkeskole som et trygt, stærkt og naturligt førstevalg. På mødet den 19. maj 2026 besluttede udvalget, at Ejerslykkeskolen, Provstegårdsskolen, Rosengårdsskolen, Risingskolen, Vestre Skole og Seden Skole skal indgå i det videre arbejde.
På udvalgsmødet den 16. juni 2026 blev udvalget præsenteret for forskning, erfaringer fra tidligere indsatser og anbefalinger fra Task Force på folkeskoleområdet. Udvalget ønskede herefter, at det videre arbejde blev udviklet tæt på praksis og med afsæt i lokale erfaringer og perspektiver.
Som led i processen har forvaltningen derfor gennemført en omfattende inddragelse omkring de seks skoler. Inddragelsen har omfattet dialogmøder med skolebestyrelser, forældre med børn i børnehavealderen, forældre som har fravalgt distriktsskolen samt spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere, skoleledere, tillidsvalgte,

fællestillidsrepræsentanter og institutionsledere. Samlet har mere end 300 lokale stemmer bidraget med input til processen.
Materialet viser, at de seks skoler befinder sig i forskellige lokale kontekster. Skolernes geografi, elevgrundlag, omdømme, lokale fællesskaber og udfordringer varierer, og de lokale input peger derfor ikke på én samlet løsning. Til gengæld peger de på en række opmærksomhedspunkter og perspektiver, som kan kvalificere de videre politiske drøftelser.

Seks gennemgående hovedpointer i de lokale input

På tværs af de mange bidrag kan der identificeres seks gennemgående hovedpointer. Hovedpointerne varierer i betydning og relevans fra skole til skole, men går igen på tværs af flere af de lokale stemmer. De enkelte hovedpointer er udfoldet nærmere i vedlagte bilag.

Hovedpointe

Overblik over hovedpointer Centrale budskaber

Flere ressourcer tæt på eleverne

Flere voksne omkring eleverne, stabile medarbejdergrupper, tolærerordninger, pædagogressourcer og bedre muligheder for at understøtte trivsel og læring.

Elevsammensætning og strukturelle rammer

Opmærksomhed på elevgrundlag, elevfordeling, skoledistrikter og skolernes forskellige forudsætninger.

Stærke overgange 3 mellem dagtilbud og
skole

Tidlige relationer til familier, stærke overgangsforløb og tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole.

Tryghed, kultur og stærke fællesskaber

Betydningen af tydelige voksne, stærke fællesskaber, trivsel og en positiv skolekultur.

Omdømme, 5 synlighed og den
lokale fortælling

Fortællinger, netværk og kendskab til skolernes styrker har betydning for familiers skolevalg.

Fysiske rammer og læringsmiljøer

Skolernes bygninger, udeområder og læringsmiljøer understøtter oplevelsen af kvalitet og attraktivitet.

Materialet peger ikke på færdige anbefalinger, men på en række forskellige perspektiver og mulige spor, som kan inspirere den videre politiske proces. De lokale aktører fremhæver samtidig betydningen af at bygge videre på de styrker, der allerede findes på skolerne, og af at undgå processer, som utilsigtet kan bidrage til negative fortællinger om skolerne.

Hvad kalder inputtene på

De lokale input peger samlet set på, at arbejdet med attraktive og blandede skoler rummer flere forskellige dimensioner. Nogle input retter sig mod kvaliteten i skolernes hverdag og de ressourcer, der er til rådighed tæt på børnene. Andre retter sig mod elevsammensætning, organisering og mere strukturelle forhold. Andre igen peger på betydningen af stærke

fællesskaber, gode overgange, tillid til skolen og positive fortællinger i lokalområdet.
Samtidig viser materialet, at de seks skoler ikke står med de samme udfordringer eller muligheder. Flere lokale aktører understreger derfor betydningen af, at eventuelle løsninger tager afsæt i de konkrete lokale forhold og bygger videre på de kvaliteter og fællesskaber, der allerede findes på skolerne.
På den baggrund lægger sagen op til en politisk drøftelse af, hvad udvalget særligt bliver optaget af på baggrund af de lokale input, og hvilke perspektiver udvalget finder mest relevante at arbejde videre med.
Den videre proces
Forvaltningen anbefaler, at udvalget anvender de lokale input som grundlag for at prioritere retning for det videre politiske arbejde.
På baggrund af drøftelsen kan forvaltningen arbejde videre med de temaer og opmærksomhedspunkter, som udvalget finder mest relevante. Udvalget kan vælge forskellige veje for det videre arbejde. En mulighed er, at forvaltningen udarbejder et samlet oplæg til anbefalinger vedrørende attraktive og blandede skoler. En anden mulighed er en faseopdelt proces, hvor temaerne belyses og drøftes løbende i flere politiske sager, inden udvalget tager stilling til eventuelle anbefalinger eller initiativer.
Sagen har således til formål at skabe et fælles afsæt for den videre politiske dialog om attraktive og blandede skoler i Odense.
Centrale indsigter fra sagen den 16. juni 2026
På udvalgsmødet den 16. juni 2026 blev Børn- og Ungeudvalget præsenteret for et fælles videns- og erfaringsgrundlag om attraktive og blandede folkeskoler. Grundlaget byggede på anbefalinger fra Taskforcen på folkeskoleområdet, forskning om forældres skolevalg og erfaringer fra andre kommuner. Samlet pegede materialet på, at forældres skolevalg formes af flere forhold end faglig kvalitet, herunder trivsel, tryghed, relationer, praktiske forhold, lokale fællesskaber, elevsammensætning og skolens omdømme.
Udvalget blev samtidig præsenteret for, at forældres valg påvirkes af netværk og andre forældres valg, og at fravalg af den lokale folkeskole kan bidrage til en mere skæv elevsammensætning. Vidensgrundlaget pegede desuden på, at de strukturelle rammer omkring skolerne har betydning for elevsammensætningen. Taskforcen fremhævede blandt andet, at den nuværende distriktsstruktur kan medvirke til en skæv fordeling af elever, og pegede på, at ændringer i skoledistrikter eller organisering af skoler kan være et muligt politisk greb til at understøtte mere blandede skolefællesskaber.
Samlet pegede vidensgrundlaget derfor på, at arbejdet med attraktive og blandede skoler både rummer kvalitetsmæssige, relationelle og strukturelle dimensioner. På den baggrund blev det videre arbejde tilrettelagt med tæt inddragelse af lokale aktører omkring de seks udvalgte skoler.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Beslutning

Børn- og Ungeudvalget drøftede sagen.