Besluttet 26. august, By- og Kulturudvalget, Odense
Ansøgning om lån fra Odense Kammeraternes Sportsklub
Denne sag omhandler en ansøgning om lån fra Odense Kammeraternes Sportsklub på 1,0 mio. kr. OKS er kommet i en vanskelig økonomisk situation, som primært skyldes et manglende større sponsorat fra OKS Old Boys-afdelingen og en presset likviditet.
Kort fortalt
- Hvem
- By- og Kulturudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. By- og Kulturudvalget godkender indstillingen med tilføjelse af, at tilbagebetalingsperioden for lånet ændres fra de i sagen oplyste 3 år til 5 år.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender bevilling af et rentefrit lån på 1,0 mio. kr. til OKS. Lånet finansieres med 0,4 mio. kr. fra det afsatte budget til folkeoplysende voksenundervisning og 0,6 mio. kr. finansieres fra ramme til Energi, hvor der i 2026 er forventet mindreforbrug grundet midlertidigt bortfald af elafgift. Tilbagebetaling vil ske til de respektive finansieringskilder, startende med Energibudgettet, da den midlertidige afskaffelse af elafgift kun gælder i to år.
Sagsfremstilling
Odense Kammeraternes Sportsklub (OKS) havde med udgangen af 2025 et overskud på 232.526 kr.
Den økonomiske situation, som er ændret i 2026 i forhold til 2025, skyldes særligt 3 forhold:
1. OKS Old Boys-afdelingen har besluttet, at de ikke længere vil yde et sponsorat til OKS i størrelsesordenen ca. 400.000 kr.
2. Der skal tilbagebetales et løntilskud fra DIF på 400.000 kr. 3. OKS har fået forudbetalt tilskud til renovering af klubhuset via Velfærdens Fundament,
som skal overføres til OKS Old Boys, som ejer klubhuset og derfor skal stå for renoveringen.
Ad 1. Sponsorat
Der har været uro i bestyrelsen og i foråret er der valgt ny bestyrelse. OKS Old Boys har støttet den tidligere formand, og da han ikke blev genvalgt, besluttede OKS Old Boys, at de ikke længere ville yde sponsorat til OKS.
Ad 2. Løntilskud og 3. Renovering af klubhus
Disse to poster lægger et umiddelbart pres på likviditeten i foreningen. Midlerne er i regnskabet for 2025 indregnet i periodeafgrænsningsposterne.
Ejerforhold omkring klubhus
OKS har aktiviteter på Østerbæksvej. Fodboldbaner (græs og kunstgræs) ejes og driftes af Odense Kommune. Klubhuset er ejet af OKS Old Boys, og klubhuset ligger på kommunalt areal, hvor der er indgået lejekontrakt mellem Odense Kommune og OKS Old Boys. Der er indgået lejekontrakt mellem OKS og OKS Old Boys omkring leje af klubhuset.
Mulighed for afdrag på lån
OKS har i foråret 2026 valgt ny bestyrelse, og det er i forbindelse med den nye bestyrelses gennemgang af økonomien, at der viser sig økonomiske udfordringer. Det vurderes, at de økonomiske udfordringer både har likviditetsmæssig karakter og er udtryk for mere strukturelle forhold.
Den nye bestyrelse i OKS har gennemgået budgetterne og det vurderes, at økonomien kan tilpasse, så det rentefrie lån kan tilbagebetales over 3 år - 2027, 2028 og 2029. Selvom der er budgetteret med færre indtægter, så er udgiftsbudgettet tilpasset både i forhold til indtægter og i forhold til tilbagebetaling af lånet. Der er i det fremlagte budget fra OKS indarbejdet afdrag på lånet.
By- og Kulturforvaltningens anbefaling
By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at der ydes et kommunalt rentefrit lån på 1,0 mio. kr. til OKS for at sikre klubbens fremtidige drift og et fremtidigt fodboldtilbud til klubbens medlemmer. Klubbens seneste medlemsopgørelse til DBU Fyn viser 981 medlemmer under 25 år og 214 medlemmer over 25 år.
OKS har fremsendt budget for de kommende 3 år, der viser et budget i balance. Lånet afdrages over 3 år - 2027, 2028 og 2029 med halvårlige ydelser på ca. 166.667 kr. Første opkrævning sker i januar 2027. Der udarbejdes gældsbrev.
Lånet finansieres med 0,4 mio. kr. fra det afsatte budget til folkeoplysende voksenundervisning og 0,6 mio. kr. finansieres fra ramme til Energi, hvor der i 2026 er forventet mindreforbrug grundet midlertidigt bortfald af elafgift. Tilbagebetaling vil ske til de respektive finansieringskilder, startende med Energibudgettet, da den midlertidige afskaffelse af elafgift kun gælder i to år.
Økonomi
Sagen har ingen påvirkning af kassebeholdningen.
Lånet finansieres med 400.000kr. fra det afsatte budget til folkeoplysende voksenundervisning 600.000kr finansieres fra ramme til Energi, hvor der i 2026 er forventet mindreforbrug grundet midlertidigt bortfald af elafgift. Tilbagebetaling vil ske til de respektive finansieringskilder, startende med Energibudgettet, da den midlertidige afskaffelse af elafgift kun gælder i to år.
Beslutning
By- og Kulturudvalget godkender indstillingen med tilføjelse af, at tilbagebetalingsperioden for lånet ændres fra de i sagen oplyste 3 år til 5 år.
Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir (A) deltog ikke i mødet.
Kilde: Odense Kommune, By- og Kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.