Besluttet 22. september, Børn- og Ungeudvalget, Odense
Ufrivilligt skolefravær
Denne sag handler om den videre politiske udvikling af Odense Kommunes indsats mod ufrivilligt skolefravær.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Børn- og Ungeudvalget drøftede sagen.
- Næste skridt
- På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningen videre med en samlet model for en styrket indsats mod ufrivilligt skolefravær. Modellen vil blive forelagt udvalget som en beslutningssag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget:
1. Drøfter de fire foreslåede pejlemærker for en styrket indsats mod ufrivilligt skolefravær.
2. Giver input til indhold, prioriteringer og eventuelle justeringer af de foreslåede greb.
Sagsfremstilling
Ufrivilligt skolefravær er en kompleks problemstilling, som påvirker både barnets trivsel, deltagelse i fællesskaber og familiens hverdag. Der findes sjældent én forklaring på fravær, og derfor er der heller ikke én løsning. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på behovet for tidlig opmærksomhed, stærkt samarbejde med familierne og indsatser, der hænger bedre sammen omkring barnet.
Fraværsdata for almenelever i Odense Kommune (august 2026) viser følgende fordeling på fraværskategorier. Opgørelsen omfatter alle typer fravær:
7,5-9 % fravær: 13 % af eleverne (1.884 elever).
10-14 % fravær: 11 % af eleverne (1.626 elever).
15-24 % fravær: 4 % af eleverne (667 elever).
Over 25 % fravær: 2 % af eleverne (248 elever).
Skolefravær er samtidig en udfordring, som kommuner og skoler i hele landet arbejder med. Udfordringen er kompleks, og der findes ikke en enkelt indsats eller tilgang, som alene har vist sig at kunne løse problemet.
Med Budget 2026 afsatte Odense Byråd 9,5 mio. kr. årligt til at styrke arbejdet med skolefravær og bad samtidig Børn- og Ungeudvalget om at udvikle en samlet indsats på området.
Siden har udvalget løbende fået belyst problemstillingen gennem forskning, lokale data, forældreperspektiver, skolelederperspektiver og forskellige faglige input. Samlet har drøftelserne peget på et ønske om tidligere handling, stærkere samarbejde med familierne, lettere adgang til støtte og bedre sammenhæng mellem de indsatser, der allerede findes i dag. De foreslåede pejlemærker og greb er udviklet på baggrund af disse politiske signaler.
Bilag 1 indeholder vidensopsamling fra den politiske proces, baggrundsviden med data og forskning fra området.
Formålet med denne sag er at give udvalget mulighed for at drøfte, om de foreslåede pejlemærker og greb afspejler den politiske retning, der ønskes for området samt udmøntning af de 9,5 mio. kr., der er bevilget.
En lang række nye tiltag
Odense Kommune har gennem en årrække haft fokus på at forebygge og håndtere skolefravær. I dag arbejdes der allerede med en række indsatser på tværs af skoler, Fraværsteamet, Skole og Netværk samt det lokale tværfaglige samarbejde omkring børn og familier. Tilsammen udgør disse indsatser et solidt fundament for arbejdet med skolefravær og har bidraget til at styrke både den forebyggende, foregribende og indgribende indsats.
Forvaltningen vurderer samtidigt, at der fortsat er børn og familier, som ikke får den nødvendige støtte tidligt nok, og at der fortsat er behov for at skabe større sammenhæng mellem de eksisterende indsatser. På baggrund af den politiske proces og de faglige perspektiver, som udvalget har fået belyst, anbefaler forvaltningen at lægge en række nye tiltag til gennem de foreslåede pejlemærker og greb. Samlet set skal de nye tiltag bidrage til tidligere handling, styrke samarbejdet med børn og familier, øge sammenhængen mellem indsatserne og gøre det lettere at få adgang til relevant støtte. Forvaltningens vurdering er, at de foreslåede greb sammen med de eksisterende indsatser giver det bedste grundlag for at løfte indsatsen mod ufrivilligt skolefravær og sikre, at flere børn kan deltage i skole og
fællesskaber.
Fire pejlemærker for en styrket indsats
På baggrund af de politiske drøftelser, input fra forældre, fagpersoner og forvaltningens faglige vurdering anbefales fire pejlemærker for den videre udvikling af indsatsen mod bekymrende skolefravær:
Stærkt samarbejde med familier
Tidlig opsporing og handling
Styrket fælles indsats omkring barnet
Lettere adgang til den rette støtte
Pejlemærkerne samler de centrale perspektiver fra den hidtidige politiske proces, hvor der særligt er peget på behovet for tidligere handling, stærkere samarbejde og lettere adgang til støtte for børn og familier. Tilsammen peger pejlemærkerne på en mere sammenhængende fraværsindsats, hvor børn og familier møder relevant støtte tidligere, og hvor hjælpen opleves som mere koordineret, overskuelig og tæt på barnets hverdag.
Forslag til greb
Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes en række konkrete greb inden for de fire pejlemærker. Grebene er udviklet på baggrund af de politiske drøftelser, input fra forældre samt de faglige perspektiver, som udvalget har fået belyst gennem processen. De spænder fra initiativer, der kan gennemføres inden for eksisterende rammer, til greb, der kræver prioritering af de afsatte budgetmidler.
Alle greb fremgår af bilag 2. Nedenfor beskrives de greb, der forudsætter økonomi.
Forslag til udmøntning af budgetmidlerne
De foreslåede investeringsgreb udgør samlet 9,5 mio. kr. årligt og fordeler sig på nedenstående greb.
Oversigt over investeringsgreb
Investering
Beløb
Ny fraværslinje oprettes, hvor forældre kan få råd og vejledning
Flere ressourcer til fraværsindsatser på barnets skole. Skolen får flere muligheder for at sætte tiltag i gang i 2 barnets hverdag i klassen. Det sker blandt andet gennem mere støtte til rådighed på skolen og udvikling af kompetencer
0,5 mio. kr. 1,5 mio. kr.
Fast tovholder med udgangspunkt i barnets skole.
Tovholderen tager ansvar for koordinering og gør hjælpen mere overskuelig, smidig og sammentænkt for
både skole og familie.
Kapaciteten øges, så børn med betydelige fraværsproblematikker kan få hjælp rettidigt. Der er her 4 tale om komplekse problemstillinger, der kræver flere forskelligartede greb, og hjælpen vil være sammensat efter barnet og familiens behov.
Socialrådgivere screener alle børnesager for
fraværsproblematikker. Herigennem får familier med komplekse (fraværs)udfordringer hurtigere igangsat en
indsats.
En fast tovholder sikrer støtte til familien og koordinering med alle aktører i og omkring familien og 6 barnets forløb. Tovholderen sikrer sammenhæng i indsatsen og skal hjælpe til at reducere kompleksiteten i familiens møde med systemet.
I alt
2,0 mio. kr. 3,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. 2,0 mio. kr. 9,5 mio. kr.
De øvrige foreslåede greb vurderes at kunne implementeres inden for eksisterende rammer eller gennem justeringer af eksisterende samarbejds- og arbejdsformer.
Udvalgets drøftelse skal bidrage til at kvalificere, om den foreslåede fordeling af midlerne understøtter de ønskede prioriteringer.
Nationale initiativer på området
Der er et nationalt fokus på elever med mistrivsel og skolefravær. I januar 2026 blev der nationalt indgået en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen. Aftalen har blandt andet fokus på tidligere og mere systematiske indsatser ved bekymrende fravær, styrket samarbejde med forældre, øget brug af støtteplaner og stærkere inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Formålet er at sikre hurtigere hjælp til elever med fravær eller mistrivsel og styrke deres tilknytning til skolens faglige og sociale fællesskaber.
Forvaltningen vurderer, at de foreslåede pejlemærker og greb i høj grad understøtter den nationale retning. Særligt ambitionerne om tidligere handling, styrket samarbejde med familierne, bedre koordinering og lettere adgang til støtte ligger i forlængelse af de initiativer, der forventes implementeret nationalt fra skoleåret 2027/2028. Den kommende lovgivning forventes derfor at kunne understøtte det videre arbejde med en styrket lokal indsats mod ufrivilligt skolefravær.
Videre proces
På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningen videre med en samlet model for en styrket indsats mod ufrivilligt skolefravær. Modellen vil blive forelagt udvalget som en beslutningssag.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Beslutning
Børn- og Ungeudvalget drøftede sagen.
Kilde: Odense Kommune, Børn- og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.