Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense

Velfærdens Fundament – Udmøntninger efterår 2026

Den 24. juni 2020 besluttede byrådet at igangsætte projekt Velfærdens Fundament, en samlet investering i velfærdens fysiske rammer på 1,8 mia. kr.

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:
1. Der flyttes 17,0 mio. kr. fra Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget til anlægsbevillingen ”Velfærdens Fundament – De mindste børn – Vedligehold” i 2027 under By- og Kulturudvalget. (Børn- og Ungeudvalget & By- og Kulturudvalget)
2. Der flyttes 7,6 mio. kr. fra Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget til anlægsbevillingen ”Velfærdens Fundament – Det specialiserede socialområde – Vedligehold” i 2027 under By- og Kulturudvalget. (Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget & By- og Kulturudvalget)
3. Der flyttes 4,0 mio. kr. fra Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget til anlægsbevillingen ”Velfærdens Fundament – De ældste odenseanere – vedligehold” i 2027 under By- og Kulturudvalget. (Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget & By- og Kulturudvalget)
4. Der flyttes 0,3 mio. kr. fra Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget til anlægsbevillingen ”VF – Skoler og lokale aftaler – Næsby og Kirkendrup” i 2027

under By- og Kulturudvalget. (Børn- og Ungeudvalget & By- og Kulturudvalget)
5. Der flyttes 0,2 mio. kr. fra Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget til anlægsbevillingen ”Velfærdens Fundament – De ældste odenseanere – demensegnede plejehjem 2026-2027” i 2028 under By- og Kulturudvalget. (Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget & By- og Kulturudvalget)
6. Ændret rækkefølgeplan for plejehjemmene, jf. sagsfremstillingen. (Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget & By- og Kulturudvalget)

Sagsfremstilling

Med Budget 2021 besluttede Odense Byråd at investere 1,8 mia. kr. i velfærdens fysiske rammer frem mod 2030. Velfærdens Fundament skal sikre gode fysiske rammer for byens børn, unge og ældre borgere samt udvikling af byens lokalområder.

Vedligehold i Velfærdens Fundament

I Velfærdens Fundament er der afsat over 400 mio. kr. til vedligehold af kommunale velfærdsbygninger. Midlerne til skoler (228 mio. kr.) og aktivt fritidsliv (50 mio. kr.) er allerede udmøntet, ligesom der er udmøntet mindre beløb til vedligehold i forbindelse med andre anlægsbevillinger.
På mødet den 29. oktober 2025 godkendte byrådet plan for udmøntning af vedligeholdsmidler på ældreområdet, på børneområdet og på det specialiserede socialområde, så alt vedligeholdsarbejdet i Velfærdens Fundament kan udføres over de kommende år. Med denne sag udmøntes beløbet for 2027 i tråd med udmøntningsplanen.
Tabel som viser fordeling af vedligeholdsmidler

I alt

De ældste odenseanere

De mindste børn

Det
specialiserede 7.200
socialområde

I alt

Der udmøntes således tre puljer på i alt 28,6 mio. kr. i 2027 til vedligehold af ejendomme i de tre spor.
For at sikre både synergi med de årlige ordinære vedligeholdsrammer samt hensyn til akut opstået vedligeholdsbehov på enkelte ejendomme, er det By- og Kulturforvaltningen, der håndterer rækkefølgen af ejendommene i hvert spor. Dette sker i dialog med de berørte fagforvaltninger. Økonomien afsat til hver enkelt ejendom fastholdes stadig, jf. den såkaldte ”ingeniørliste”.
Vedligeholdsmidlerne kan fx bruges på klimaskærmen (såsom nye tage og vinduer), installationer, indeklima og overflader (gulve, lofter, vægge). Den konkrete anvendelse vil bero på en faglig vurdering af den enkelte bygning og vil eventuelt blive suppleret af midler fra den almindelige driftsramme til vedligehold under By- og Kulturudvalget.
I bilag 2 kan der ses en udvalgsfordelt oversigt af ejendommene inden for det specialiserede socialområde, inklusiv dertilhørende beløb.
Kroggårdsskolen, bufferpuljen på skoleområdet
Der er i forbindelse med arbejdet på Kroggårdsskolen fundet asbest i en af bygningerne. Der udmøntes derfor 0,3 mio. kr. fra bufferpuljen på skoleområdet til anlægsbevillingen til Kroggårdsskolen fra den lokale aftale i Næsby og Kirkendrup.
Plejehjem, bufferpulje og rækkefølgeplan
På mødet den 12. marts 2025 besluttede byrådet en rækkefølgeplan og økonomifordeling af 132,5 mio. kr. til plejehjemmene. På mødet den 17. december 2025 blev midlerne til de sidste 12 plejehjem udmøntet på én gang for at optimere udbud og tidshorisont mv. For at optimere tidsplanen mest muligt er det nye udbud samlet i udbudspakker, hvor opgaverne på plejehjemmene ligner hinanden. Det betyder, at rækkefølgeplanen mellem plejehjemmene ændres, og eftersom byrådet har godkendt den første rækkefølgeplan, skal byrådet også godkende ændringen af denne. Den tidligere og den nye rækkefølgeplan for plejehjemmene

fremgår af bilag 1.
De to nuværende plejehjem Kragsbjerg og Østerbæk udgjorde ved beslutningen om udmøntning i marts 2025 Plejehjemmet Havebæk. Derfor omtales de i denne sag og i bilaget både med gammel og ny betegnelse. På plejehjemmene Kragsbjerg og Østerbæk er der justeret i tiltagene mellem henholdsvis beboernes og kommunens arealer. Det betyder, at der er behov for yderligere 0,2 mio. kr. til tiltag på kommunens arealer på Plejehjemmet Kragsbjerg, som finansieres af bufferpuljen til plejehjem under Velfærdens Fundament og udmøntes med denne sag.

Økonomi

Med denne sag udmøntes i alt 29,2 mio. kr. til vedligehold af ejendomme på ældreområdet, på børneområdet og på det specialiserede socialområde, og mindre beløb fra bufferpuljerne på skole- og ældreområdet til henholdsvis Kroggårdsskolen og Plejehjemmet Kragsbjerg. Bevillingerne finansieres af Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget.
Udmøntningstabel

Udvalg Styringsområde 2027

I alt

Velfærdens Fundament, finansiering af anlægsbevillinger

ØKU

Anlæg

Yderligere finansiering til den eksisterende anlægsbevilling: Velfærdens Fundament – De mindste børn – Vedligehold

BKU Anlæg

Yderligere finansiering til den eksisterende anlægsbevilling: Velfærdens Fundament – Det specialiserede socialområde – Vedligehold

BKU Anlæg

Yderligere finansiering til den eksisterende anlægsbevilling: Velfærdens Fundament – De ældste odenseanere – vedligehold

BKU Anlæg

Yderligere finansiering til den eksisterende anlægsbevilling:

BKU Anlæg

Yderligere

BKU Anlæg

finansiering til

den eksisterende

anlægsbevilling:

I alt

Der er ikke afledt drift af vedligehold. Såfremt der er afledt drift af tiltagene finansieret af bufferpuljerne, finansieres det af puljen til afledt drift af Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget.

Beslutning

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.
Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) deltog ikke i mødet.

Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.