Godkendelse af Odense Kommunes styrkede indsats mod ufrivilligt skolefravær

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:
1. At de 9,5 mio. kr., der årligt er afsat til en styrket indsats mod ufrivilligt skolefravær, udmøntes som beskrevet i sagen.

2. At de øvrige foreslåede greb implementeres inden for eksisterende rammer eller gennem justeringer af eksisterende samarbejds- og arbejdsformer.

Sagsfremstilling

Med Budget 2026 afsatte Odense Byråd 9,5 mio. kr. årligt til at styrke arbejdet med skolefravær og bad samtidig Børn- og Ungeudvalget om at udvikle en samlet indsats på området.
Siden har udvalget løbende fået belyst problemstillingen gennem forskning, lokale data, forældreperspektiver, skolelederperspektiver og forskellige faglige input. Samlet har drøftelserne peget på et ønske om tidligere handling, stærkere samarbejde med familierne, lettere adgang til støtte og bedre sammenhæng mellem de indsatser, der allerede findes i dag. De foreslåede pejlemærker og greb er udviklet på baggrund af disse politiske signaler.
Bilag 1 indeholder en vidensopsamling fra den politiske proces samt baggrundsviden med data og forskning fra området.
Formålet med denne sag er, at udvalget træffer beslutning om de fire pejlemærker, de foreslåede greb og udmøntningen af de 9,5 mio. kr., der er bevilget til en styrket indsats mod ufrivilligt skolefravær.
En målrettet, systematisk og tværfaglig fraværsindsats
De nye tiltag skal bidrage til tidligere handling, styrke samarbejdet med børn og familier, skabe større sammenhæng mellem indsatserne og gøre det lettere at få den rette støtte. Sammen med de eksisterende indsatser vurderer forvaltningen, at tiltagene giver det bedste grundlag for at styrke indsatsen mod ufrivilligt skolefravær og sikre, at flere børn kan deltage i skolen og dens fællesskaber.
Den styrkede indsats er målrettet elever, hvis fravær hænger sammen med mistrivsel eller andre udfordringer, der begrænser deres mulighed for at deltage i skolen og skolens fællesskaber. Indsatsen retter sig dermed mod fravær, hvor eleven og familien har behov for støtte, og ikke mod fravær, der skyldes andre forhold, eksempelvis ferierejser uden for skolernes feriekalender.
Indsatsen bygger på en systematisk tilgang, hvor skolen og fagpersonerne omkring skolen reagerer tidligt på tegn på bekymrende fravær og undersøger årsagerne bag. Da fravær ofte har flere og indbyrdes forbundne årsager, tager indsatsen afsæt i et samlet blik på elevens situation. Det indebærer, at relevante forhold i skolen, familien og fritiden samt sociale, trivselsmæssige og sundhedsmæssige forhold inddrages.

Skolerne skal ikke stå alene med komplekse fraværsproblematikker. Midlerne prioriteres derfor til at opbygge en fælles kommunal kapacitet med flere fagligheder, som alle skoler kan trække på. Kapaciteten kan sættes ind på den enkelte skole med udgangspunkt i elevens og familiens konkrete behov. På den måde kan udfordringerne belyses fra flere faglige perspektiver, og støtten kan tilrettelægges, så den imødekommer den samlede situation omkring eleven.
Fire pejlemærker for en styrket indsats
På baggrund af de politiske drøftelser, input fra forældre og fagpersoner samt forvaltningens faglige vurdering anbefaler forvaltningen fire pejlemærker for den videre udvikling af indsatsen mod bekymrende skolefravær:
Stærkt samarbejde med familier
Tidlig opsporing og handling
Styrket fælles indsats omkring barnet
Lettere adgang til den rette støtte
Pejlemærkerne samler de centrale perspektiver fra den hidtidige politiske proces, hvor der særligt er peget på behovet for tidligere handling, stærkere samarbejde og lettere adgang til støtte for børn og familier. Tilsammen peger pejlemærkerne på en mere sammenhængende fraværsindsats, hvor børn og familier møder relevant støtte tidligere, og hvor hjælpen opleves som mere koordineret, overskuelig og tæt på barnets hverdag.
Forslag til greb
Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes en række konkrete greb inden for de fire pejlemærker. Grebene er udviklet på baggrund af de politiske drøftelser, input fra forældre samt de faglige perspektiver, som udvalget har fået belyst gennem processen. De spænder fra initiativer, der kan gennemføres inden for eksisterende rammer, til greb, der kræver prioritering af de afsatte budgetmidler.
Alle greb fremgår af bilag 2. Nedenfor beskrives de greb, der forudsætter økonomi. De foreslåede investeringsgreb udgør samlet 9,5 mio. kr. årligt og fordeler sig på nedenstående greb.

Oversigt over investeringsgreb Investering
1 Ny fraværslinje oprettes, hvor forældre kan få råd og vejledning

Beløb 0,5 mio. kr.

2 Flere ressourcer til fraværsindsatser på barnets skole. Skolen får flere muligheder for at sætte tiltag i gang i barnets hverdag i klassen. Det sker blandt andet gennem mere støtte til rådighed på skolen og udvikling af kompetencer

1,5 mio. kr.

3 Fast tovholder med udgangspunkt i barnets skole. Tovholderen tager ansvar for koordinering og gør hjælpen mere overskuelig, smidig og sammentænkt for både skole og familie.

2,0 mio. kr.

4 Kapaciteten øges, så børn med betydelige fraværsproblematikker kan få hjælp rettidigt. Der er her tale om komplekse problemstillinger, der kræver flere forskelligartede greb, og hjælpen vil være sammensat efter barnet og familiens behov.

3,0 mio. kr.

5 Socialrådgivere screener alle børnesager for fraværsproblematikker. Herigennem får familier med komplekse (fraværs)udfordringer hurtigere igangsat en indsats.

0,5 mio. kr.

6 En fast tovholder sikrer støtte til familien og koordinering med alle aktører i og omkring familien og barnets forløb. Tovholderen sikrer sammenhæng i indsatsen og skal hjælpe til at reducere kompleksiteten i familiens møde med systemet.

2,0 mio. kr.

I alt

9,5 mio. kr.

De øvrige foreslåede greb vurderes at kunne implementeres inden for eksisterende rammer eller gennem justeringer af eksisterende samarbejds- og arbejdsformer.
Opfølgning og politisk status
Forvaltningen følger løbende indsatsen mod ufrivilligt skolefravær for at vurdere, om de enkelte greb skaber de ønskede forandringer for børn og familier.
Forvaltningen sikrer derfor løbende opfølgning, som kobler udviklingen i relevante data med erfaringerne fra de enkelte tiltag og indsatser. Opfølgningen skal understøtte læring, kvalificere den videre udvikling af indsatsen og sikre et vedvarende fokus på børn og unges trivsel,

deltagelse i fællesskaber og tilknytning til skolen.
Opfølgningen vil blandt andet omfatte:
En datapakke, hvor forvaltningen følger udviklingen i: elevfravær sammenlignet med 6-byerne elevfravær fordelt på fraværets omfang (Odense-tal) bekymrende skolefravær set i forhold til socioøkonomiske udfordringer (Odense-tal) udgifter til tabt arbejdsfortjeneste (Odense-tal)
Løbende evalueringer af de enkelte greb med fokus på, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Forvaltningen forelægger en politisk status primo 2028, der tager afsæt i opfølgningsmodellen, hvor udvalget får en status på implementeringen samt udviklingen i de faglige tegn, der knytter sig til børn og unges trivsel, deltagelse i fællesskaber og tilknytning til skolen. Børn- og Ungeudvalget vil modtage en årlig opfølgningssag i de år, der ligger indenfor den nuværende byrådsperiode, således vil der også være en årlig opfølgningssag i 2029.
Med godkendelsen af sagen fastlægger udvalget dermed både den overordnede retning for indsatsen, opfølgningssetup og fordelingen af de afsatte midler.

Økonomi

Med denne sag udmøntes 9,5 mio.kr. til Familie- og Forebyggelsesområdet.

Udmøntningen påvirker ikke Odense Kommune eller Børn- og Ungeudvalgets budgetramme.

Tabel over udmøntning

Indsats Beløb i 1.000 kr.

Budget Budget Budget 2027 2028 2029

Fraværslinje Flere ressourcer til fraværsindsatser på skolerne Fast tovholder til skolen Øget kapacitet Screening af børnesager for fraværsproblematikker Fast tovholder til familien

Budget 2030 og
frem 500

Samlet

Beslutning

Børn- og Ungeudvalget godkender indstillingen.