Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Odense

Fugle- og hønseregulativ

Denne sag handler om vedtagelse af et regulativ for fugle- og hønsehold i Odense Kommune. Regulativet omhandler hold af fugle og høns i byzone. Det er populært at holde høns og andre fugle i beboelsesområder, men ikke alle fuglearter er velegnet til hold i tæt beboede områder.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Klima- og Miljøudvalget godkender indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Klima- og Miljøforvaltningen indstiller, at udvalget godkender regulativ for hønse- og fuglehold i byzone i Odense Kommune.

Sagsfremstilling

Klima- og Miljøforvaltningen oplever et betydeligt antal klagesager vedrørende fugle- og hønsehold. Denne type sager er ofte ret tidsforbrugende, idet der typisk er tale om konflikter mellem to parter, hvor kommunens rolle er at undersøge de faktiske forhold og træffe en endelig afgørelse. Et fugle- og hønseregulativ skal danne et fælles grundlag for hold af fugle og høns i byzone i Odense kommune, og dermed gøre det nemmere for borgerne at indrette deres fugle- og hønsehold korrekt så nabokonflikter og gener undgås. Der udover skal

regulativet benyttes til at Odense Kommune kan vejlede borgerne i en forsvarlig og miljømæssig drift af fugle og høns i byzone.
Siden 2020 har kommunen behandlet 40 klagesager på husdyrområdet. Klagerne omfatter blandt andet gener fra høns, fugle, papegøjer, hunde og andre former for dyrehold samt rotter. I klagesagerne er der typisk tale om væsentlige gener i form af støj, lugt og uhygiejniske forhold.
Af de 40 klagesager siden 2020 vedrører de 30 af sagerne hønsehold og andre hold af fugle.
Klager over høns og fugle viser sig oftest at være berettigede.
Regulativet vil blandt andet sætte rammen for det tilladte antal høns på maksimum 10 stk., og det vil ikke længere være tilladt at holde haner i byzone, samt andre højtskrigende fugle, herunder bl.a. papegøjer i byzone. Regulativet vil udelukkende være gældende for nye fugleog hønsehold medmindre, der opstår klager over eksisterende hønsehold.
Fugle- og hønseregulativer på Fyn
Seks ud af ti fynske kommuner har politisk vedtaget regulativer for fugle- og hønsehold. Det gælder for Nordfyns, Assens, Svendborg, Nyborg, Langeland og Ærø kommune. De fire øvrige kommuner, hvor der ikke er vedtaget regulativer er Odense, Middelfart, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommune.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Beslutning

Klima- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.